Det »medicinske« Kvarter er ophævet og erstattet af et Studiekvarter og et biologisk Kvarter. Der er indrettet nye Kvarterer for Stauder og enaarige Planter, nyt Forsøgskvarter m. v., og paa de to store Stenhøje, som ogsaa andetsteds i Haven, er der sket en betydelig Udvidelse af Havens Indhold af »alpine« Planter. Væksthusene er i det væsentlige uforandrede. — Medens A. Lange fremdeles fungerer som Havens Gartner, er fra 1923 C. Hansen Ostenfeld dens Direktør. (Litt.: C. Hansen-Ostenfeld, »B. H. gennem 50 Aar« [Kjøbenhavn 1924]). Universitetets b. H. i Norge omfatter nu c. 106 Maal (c. 26 acres). Den indeholder 2 Drivhuse, det ene et Palmehus med 2 Fløje, der er Overvintringshuse for Planter, som sættes ud om Sommeren. I det andet Drivhus er der et Bassin for Vandplanter, bl. a. med Victoria regia; de to Sidefløje af samme Hus er Varmehuse for Bregner, Orkideer o. a. tropiske Planter. Da Professor N. Wille overtog Havens Styrelse, blev Frilandsbenyttelsen ændret saaledes, at der i Henhold til det naturlige System gaves hver Plantefamilie den fornødne Plads. Denne Ordning er fremdeles raadende. Ved Siden af Systemet er der dog anlagt en Afdeling for Nytteplanter og en geografisk Gruppe for Østasien, medens en tilsvarende for Nordamerika er planlagt. Der findes ogsaa 2 Stenhaver, eri for norske Planter og en for udenlandske, samt en Række Bede for Prydplanter. Fra 1925 bestyres Haven af Professor Jens Holmboe. Dens Overgartner er (fra 1930) L. Larsson. A. M. Botha, L., d. 28. Aug, 1919. Rettelse, L. 2. f. o.: Transvaal læs: Greytown, Natal Botham, Mary, se Howitt. * Bōthmer, Felix von, Greve, bayersk Generaloberst, f. 1852. Afgik som Generalløjtnant fra aktiv Tjeneste 1905 og blev 1909 Generalkaptajn og Chef for den bayerske Slotsgarde, 1910 General der Infanterie. Overtog ved Krigsudbrudet 1914 et Armékorps i Karpaterne og senere en Armé i Galizien. B. flyttedes i 1918 til Vestfronten, hvor han med sin Armé kæmpede tappert mod Amerikanerne i Lothringen. Generaloberst 1918. (Se Verdenskrigen, S. 809). E. C. Bothner, H., d. i Nidaros 24. Oktbr 1924. 1921 tog B. Afsked som Stiftamtmand i Nidaros. B.'s Dagbøger fra 1905 blev 1924 skænket Rigsarkivet i Oslo; de skal indtil 1944 kun undtagelsesvis kunne benyttes. Wt. K. Botkin, M. P., d. Marts 1914 i Petrograd. Botne, Herred, Nord-Jarlsberg Sorenskriveri, Nord-Jarlsberg Politidistrikt, Vestfold Fylke, (1920) 2651 Indb. Af Arealet 85,6 km² er 27,7 km² Ager og Eng, 49 km² Skov, Resten er Udmark og Snaufjeld. Der er adskillig Fabrikdrift (De norske Melkefabrikker m. fl.), Savbrug. Antagen Formue 1927 var 10,6 Mill. Kr. og Indtægt 2701000 Kr. M. H. Botofter, se Gade. Botoshan, (1915) 32972 Indb. Botten, d. s. s. Botn. Bottrop, (1925) 77315 Indb. Botusani, d. s. s. Botoshan. Bou-Aam, se Tafilet. Bouchard, C. J., d. 28. Oktbr. 1915. Bouchavesnes, se Verdenskrigen, S. 808. Bouches du Rhône, 5248 km², (1926) 929549 Indb. E. St. Bouchor, M. Hans Genoplivelser af de middelalderlige Mysteriespil findes samlet i Mystères bibliques et chrétiens (1920). F. S. Boudry, (1920) 2261 Indb. Boufarik, (1926) 13035 Indb. Bougie, (1926) 21948 Indb. Bouillon, belgisk By, (1921) 2610 Indb. Boukay, M., se Cougba. Boulder, (1920) 11006 Indb. Boulenger, G. A., har for en Række Aar siden trukket sig tilbage fra sin Stilling ved British Museum og lever nu i Bryssel, knyttet til det botaniske Museum og beskæftiget med Studiet af de vildtvoksende, europæiske Roser, over hvilke han 1925 udgav første Del af en stor Monografi. R. H. S. Boulogne sur Mer, By, (1926) 52839 Indb., Arrondissementet B. s. M. (8 Kantoner, 101 Kommuner) har (1926) 221244 Indb. E. St. Boulogne sur Seine, (1926) 75559 Indb. Boulonnais, se Boulogneser. * Boulstrup, Stationsby, Aarhus—Hou-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Bou-Orioul, se Marokko, S. 660. Bourbon, se Bomuld. Bourboule, se Mont Dore. * Bourchier ['baut∫_ə], James David, engelsk Bladmand, f. 18. Decbr. 1830 i Irland, d. 30. Decbr. 1920 i Sofia, var fra 1888 Times' Korrespondent i Sofia og Bukarest og øvede i denne Stilling ogsaa politisk Indflydelse. H. J-n. * Bourdelle [bur'dæl], Émile Antoine, fransk Billedhugger, f. 30. Oktbr. 1861 i Montauban, d. 1. Oktbr. 1929. B. hjalp en Tid Rodin, paavirkedes af ham, men blev en selvstændig og betydelig Kunstner. Han var Elev af Akademierne i Toulouse og i Paris og af Falguière, er fremragende som Portrætør (Buster af Coquelin den Ældre og Ingres [Eksemplarer i Stockholms Nationalmuseum] Beethoven, Luxembourg-Museet i Paris, o. m. fl.). I Luxembourg-Museet ses endvidere bl. a. Herkules. Andre Skulpturværker: Adam maudit, L'amour agonise m. v. B. dekorerede Théâtre des Champs Elysées med Skulpturer og Malerier. (Litt.: F. Tosca, »E. A. B.« [Paris 1923]). A. Hk. Bourdon's Rør, se Manometer. Bourette, se Silke. Bourg-de-Péage, (1926) 6271 Indb. Bourg-en-Bresse, (1926) 20364 Indb. Bourgeois, E., har bl. a. skrevet Les origines et la responsabilité de la grande guerre (1921). Bourgeois, L. V. A., d. 29. Septbr. 1925. Bourges, (1926) 44245 Indb. Rettelse. S. 771, Sp. 1, L. 14 f. o.: 457 læs: 475 Bourges, É., d. 1925. Bourget, le, (1926) 6555 Indb. Bourget, P. Af B.'s senere Romaner, paa Linje med de tidligere, maa særlig nævnes Le Démon de Midi (1914), Le Sens de la Mort (1915) og Cœur pensif ne sait on il va (1924).