- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
152

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Branderup Mølle - Brandes, C. E. C. - Brandes, G. M. C. - Brandforhør - Brandforsikring - brandigt Emfysem - Brandjolle - Brandkorps

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

* Branderup Mølle, Stationsby, Haderslev-Arnum-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Brandes, C. E. C., afgik 29. Marts 1920 som Finansminister ved Ministeriet Zahle's Fald, var 1920—26 Medlem af Landstingets Finansudvalg og nedlagde 1927 sit Landstingsmandat. T.-J. Brandes, G. M. C., d. i Kjøbenhavn 19. Febr. 1927. Under Verdenskrigen udfoldede B. en rig Produktivitet; Værket om »Goethe« (1915) fulgtes af de tilsvarende omfattende Biografier »François de Voltaire« (1916—17), »Cajus Julius Cæsar« (1918) og »Michelangelo Buonarotti« (1921); Verdenskrigen belystes i to Essay-Samlinger »Verdenskrigen« (1916) og »Tragediens anden Del« (1919). Fra hans sidste Leveaar kan nævnes de antiteologiske Stridsskrifter (»Sagnet om Jesus« [1925] o. fl.) og en samlet Udgave af hans »Taler« (1920). (Litt.: Paul V. Rubow, »Georg B. og hans Lærere« [1927]; samme »Litterære Studier« [1928]). T.-J. Brandforhør. I Lov om Brandpolitiet paa Landet af 31. Marts 1926 er det paalagt Politimesteren straks at anstille Efterforskning og foranledige Retsforhør til Oplysning af en Brands Aarsag. E. L-n. Brandforsikring. Til Belysning af dansk Brandforsikrings Omfang i de senere Aar finder man i nogle af Det statistiske Departement siden 1923 aarlig foretagne Opgørelser over de her i Landet arbejdende Forsikringsselskabers Antal og Præmieindtægter et omfattende Talmateriale. Den foreløbig sidst offentliggjorte af disse Opgørelser viser, at Bruttopræmieindtægten (i 1000 Kr.) for direkte tegnede Brandforsikringer i det nedenfor angivne Antal Selskaber af de forskellige Organisationstyper var følgende i 1926: <table> <td><td 2 c>Danske Aktieselskaber<td 2 c>Danske gensidige Selskaber<td 2 c>Tilsammen <td><td>Antal Selskaber<td>Bruttopræmieindtægt<td>Antal Selskaber<td>Bruttopræmieindtægt Antal<td>Selskaber<td>Bruttopræmieindtægt <td>I Bygningsforsikring<td r>1<td r>242<td r>16<td r>19056<td r>17<td r>19298 <td>I Løsøreforsikring<td r>35<td r>11453<td r>79<td r>10134<td r>114<td r>21587 <td r>I alt<td r>36<td r>11695<td r>95<td r>29190<td r>131<td r>40885 </table> Desuden havde de i Danmark arbejdende - godt 50 — udenlandske Brandforsikringsselskaber i 1926 en samlet Bruttopræmieindtægt — i den direkte tegnede Bygnings- og Løsøreforsikring tilsammen — af c. 4 1/2 Mill. Kr., saaledes at den samlede Bruttopræmieindtægt af her i Landet direkte tegnede Brandforsikringer i det nævnte Aar var c. 45 Mill. Kr. Endvidere kan anføres, at Præmieindtægten af den indirekte overtagne Brandforsikringsforretning (dog inklusive Tyveri-, Driftstabs-, Grundejerforsikring m. v.) for alle Selskabskategorier tilsammen var c. 123 Mill. Kr. i 1926. For Bygningsbrandforsikringen alene haves der noget mere detaillerede Oplysninger. Ved Udgangen af Regnskabsaaret 1926—27 var der i 14 Selskaber indtegnet en samlet Forsikringssum af c. 13,3 Milliarder Kr., hvoraf c. 2,5 Milliarder Kr. var genforsikret. Det anførte Antal Selskabers samlede Præmieindtægter i det nævnte Regnskabsaar var c. 18,8 Millioner Kr., hvoraf c. 3,3 Mill. Kr. afgaves til Genforsikring; de betalte Erstatninger beløb sig samtidig til c. 17,4 Mill. Kr., hvoraf c. 2,5 Mill. Kr. faldt paa Genforsikrerne. Ved Regnskabsaarets Udgang var Selskabernes samlede Formue c. 55 Mill. Kr. Endelig kan om B.'s Omfang i Norge efter Angivelser i »Norsk Forsikrings Aarbok 1928« anføres, at Bruttopræmieindtægten for direkte overtagne i Norge afsluttede Forsikringer i 1926 for samtlige i Landet arbejdende Selskaber udgjorde c. 29,1 Mill. Kr., og at der samtidig for saadan tegnede Forsikringer betaltes c. 18 Mill. Kr. i Erstatninger. Fordelingen paa Selskabstyperne var følgende: <table> <td><td>Bruttopræmieindtægt<td>Betalte Erstatninger <td><td>Mill. Kr.<td>Mill. Kr. <td>I norske Aktieselskaber<td r>20,8<td r>12,7 <td>I norske gensidige Selsk.<td r>2,7<td r>1,8 <td>I udenlandske Selskaber<td r>5,6<td r>3,5 <td r>Tilsammen<td r>29,1<td r>18,0 </table> Om B.'s Omfang i Sverige kan det efter Angivelser i »Svensk Försäkrings-Årsbok 1928« anføres, at der ved Udgangen af 1927 i samtlige i Landet arbejdende Selskaber var indtegnet direkte tegnede Forsikringer til en samlet Sum af c. 37 Milliarder Kr., og at de samlede Præmieindtægter i Aaret 1927 var c. 94 Millioner Kr., medens der udbetaltes c. 45,4 Mill. Kr., i Erstatninger. Fordelingen paa de forskellige Selskabskategorier var følgende: <table> <td><td>Indtegnet Forsikringssum ved Aarets Udgang<td>Præmieindtægt i 1927<td>Udbetalte Erstatninger <td><td>Mill. Kr.<td>Mill.<td>Kr. Mill. Kr. <td>I svenske Aktieselskaber<td r>c. 16032<td r>c. 64<td r>c. 29,8 <td>I svenske gensidige Selsk.<td r>c. 19931<td r>c. 25,6<td r>c. 12,1 <td>I udenlandske Selskaber<td r>c. 940<td r>c. 4,5<td r>c. 3,5 <td r>Tilsammen<td r>c. 36903<td r>c. 94,1<td r>c. 45,4 </table> Chr. Th. brandigt Emfysem, d. s. s. Miltbrandsemfysem. Brandjolle, se Brandgods. Brandkorps. I de senere Aar, og ikke mindst efter at den nye Brandpolitilov for Landet af 31. Marts 1926 er traadt i Kraft, kan der overalt i Danmark noteres en Stigning i Interessen for Brandvæsenerne og deres Forhold. Der er baade til Byer og Landkommuner anskaffet automobilt Materiel, og mange Steder har man ansat en vis fast Styrke. Der er derved skabt Mulighed for en Samvirken mellem de forskellige Brandvæsener, som har stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free