- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
154

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandrør - Brandsby - Brandstiftelse - Brandsø - Brandt, F. O. - Brandt, J. H. - Brandt, K. K. H. - Brandt, M. - Brandval - Brandværns-Komité, Dansk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vand, Pap). Projektilet og de B. omgivende Dele vil derimod fortsætte deres Vej og trænge ind i Mediet, og Hætten vil derfor overklippe Stiften, idet hele B. skyder sig tilbage i Forhold til Projektilet. Samtidig vil Fænghætten, der er indlagt løst i Bunden af B., fortsætte sin Bevægelse fremad, indtil den standses af Perkussionsspidsen, som faar den til at detonere. Fig. 2 viser Delenes indbyrdes Stilling i Detonationsøjeblikket. Fra Fænghætten overføres Ilden til Detonatoren, der ligger længere nede i Brandrørsskruen og indeholder en Initialsprængladning, f. Eks. Knaldkviksølv og Trinitrotoluol eller Blyazid og Tetryl; Initialladningens Detonation vil atter faa Projektilets egentlige Sprængladning til at detonere. Ved større Brisantgranater anvendes i flere Lande (saaledes Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, til Dels Holland) Detonatorsikring, d. v. s. en særlig Anordning, der forhindrer, at en utidig Sprængning af Detonatoren i Kanonens Løb forplanter sig videre til Sprængladningen. Forøgelsen af Skudvidderne mod Maal paa Jorden og Indførelsen af Skydning mod Luftmaal har medført, at Artilleriprojektilerne naar op i et tyndere Luftlag, hvor de gamle Tidsrørs Brandsats brænder ujævnt og mindre paalideligt. Udviklingen gaar derfor i Retning af en Indførelse af de mekaniske Tidsrør, der ikke paavirkes af Luftfortyndingen. Et moderne, mekanisk B. indeholder et lille Urværk — hvorfor Røret ogsaa benævnes Urværksrør — der indstilles paa det Antal Sekunder — op til 60-70 —, som skal forløbe, inden Projektilets Sprængning skal finde Sted. Disse Rør har efterhaanden naaet en stor Fuldkommenhed i Retning af Funktionering, Sikkerhed og Nøjagtighed, men de er ifølge Sagens Natur ret kostbare. C. H. R. * Brandsby, Jernbaneholdeplads, Odense—Bogense-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Brandstiftelse. Bestemmelserne om B. er i Borgerlig Straffelov af 15. April 1930 optaget i Kap. 20, der omhandler »Almenfarlige Forbrydelser«. Under Forarbejderne til Loven var den Tanke fremme at fastsætte Reglerne om B. ud fra et rent »Almenfaresynspunkt«, saaledes at der kun blev Tale om B. i teknisk Forstand, naar der opstod en Almenfare som Følge af en Ildspaasættelse. Opstod en saadan Fare ikke, kunde Handlingen da efter Omstændighederne straffes som en anden Forbrydelse, f. Eks. Assurancesvig, saafremt Betingelserne herfor forelaa. Da der imidlertid fandtes Betænkelighed ved at lade Afgørelsen af, om der forelaa en saa alvorlig Forbrydelse som B., være afhængig af et saa ubestemt Begreb som Fare, bibeholder Loven i Overensstemmelse med den tidligere Straffelov selve Forvoldelsen af Ildebrand som Straffegrundlaget. Derimod opgiver Loven den gamle Straffelovs Opregning af bestemte Genstande (»Brandstiftelsesobjekter«), hvis Antændelse skabte en uafbeviselig Formodning om Ildebrand, saaledes at det er overladt til Domstolenes Afgørelse, om en fremkaldt Ild efter almindelig Opfattelse har et saadant Omfang, at den maa karakteriseres som en Ildebrand. Straffen fastsættes til Fængsel ikke under 4 Aar for den, der sætter Ild paa Ejendom under saadanne Omstændigheder, at han indser, at andres Liv derved udsættes for overhængende Fare, eller det sker for at volde omfattende Ødelæggelser af fremmed Ejendom eller for at befordre Oprør, Plyndring o. lign. Er disse særlige Omstændigheder ikke til Stede, er Straffen fra 6 Mdr. til 12 Aar, og samme Straf er fastsat for den, som for at besvige Brandforsikringen eller f. Eks. for at krænke Panthaverens Ret, sætter Ild paa egen Ejendom (eller paa en anden Mands Ejendom med Ejerens Samtykke). Er den antændte Genstand af ringe Betydning, og det maa antages, at det har ligget udenfor Gerningsmandens Tanke, at der kunde afstedkommes betydelig Skade, kan Straffen dog gaa ned til Fængsel i 30 Dage. Af Hensyn til den store Fare, der er ved Ildebrand, er der foreskrevet Straf for den, som ved Uagtsomhed forvolder Ildsvaade paa fremmed Ejendom eller til Skade for fremmed Formueinteresse. Straffen er fra Bøde til Fængsel i indtil 2 Aar. Medens det i den gamle Straffelov som ubetinget Regel var foreskrevet, at Straffen bortfaldt, naar den, der havde forvoldt Ildspaasættelse ved Uagtsomhed, erstattede Skaden, indeholder den ny Straffelov ikke saadan Regel. Derimod har Loven en almindelig gældende Bestemmelse om, at Straffen kan nedsættes, naar Gerningsmanden genopretter Skaden, altsaa her almindeligvis betaler Erstatning, og under iøvrigt formildende Omstændigheder kan bortfalde, og denne Regel vil naturligvis ogsaa finde Anvendelse ved uagtsom B. E. L-n. Brandsø havde 1925 58 Indb. (1921: 57). 1916 blev den i kirkelig Henseende henlagt til Baagø Sogn. M. S. Brandt, F. O., konstitueredes 1925 som Generalmajor og Chef for 1. Division samt Kommandant paa Fredrikssten. Wt. K. Brandt, J. H., d. 6. Oktbr. 1926. Brandt, K. K. H., udgav bl. a. »Lærebok for jordmødre« (1921) samt den fortræffelige, paa Almenheden beregnede »Kvindelig hygiene« (1927). B. tog 1929 Afsked fra sit Professorembede. Wt. K. Brandt, M., d. 9. Juli 1921 i Wien. Brandval, Herred, Solør Sorenskriveri, Glommedal Politidistrikt, Hedmark Fylke. (1920) 4141 Indb. Af Arealet 510 km2 er 25 km2 Ager og Eng, 360 km2 Skov, 37 km2 Ferskvand, Resten er Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1927 var 17,1 Mill. Kr. og Indtægt 2588000 Kr. M. H. * Brandværns-Komité, Dansk, er stiftet 30. Jan. 1920, af Repræsentanter for Myndigheder og Sagkundskab, for Industri, Landbrug, Forsikringsvirksomhed og andre Erhverv og har til Formaal gennem Oplysningsarbejde, Vejledning, regelmæssig Inspektion af Virksomheder, Udarbejdelse af Betænkninger til Myndigheder m. m. at virke for Gennemførelse af Foranstaltninger til Forebyggelse af Ildsvaade og til Begrænsning af Skaderne ved disse. Komiteen staar i Forbindelse med de tilsvarende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free