216893 Indb., deles i 14 Kantoner og 120 Kommuner. W. P. Clevedon, (1927) 6598 Indb. Cleveland, 1) (1920) 796841 Indb. 2) (1920) 6522 Indb. Clevelandit, se Feldspat, S. 849. Cleverkvæg, se Kvægracer, S. 62. Clichy, 1) (1926) 50427 Indb. Clichymetode, se Blyhvidt. Cliff Land, d. s. s. Cleveland. Clifford. Rettelse, L. 4 f. n.: Forbundet læs: Traktaten Clifford, J., d. 20. Novbr. 1923. Clifton, se Niagara Falls. Clifton, se Bristol. Clingman's Dome, se Tennessee. Clinton, 1) (1920) 5898 Indb. 2) (1920) 24151 Indb. 3) (1920) 12979 Indb. 4) (1920) 5098 Indb. Clitheroe, (1927) 11960 Indb. Clivis, se Neumer. Cloantit, se Hvidnikkelkis og Nikkel. Clonakilty, (1926) 6248 Indb. Clonmacnois, se Shannonbridge. Clonmel, (1926) 9056 Indb. * Closson [klå'så], Ernest, belgisk Musikforfatter, f. 12. Decbr. 1870, Lærer i Musikhistorie ved Konservatoriet i Bruxelles, har skrevet om belgisk Folkemusik samt Esthétique musicale (1921), »E. Grieg« (1892) o. a. m. W. B. clôture. Rettelse. L. 9 f. o.: c. bet. læs: closure betyder * Cluj [kluз], rumænsk Navn for Klausenburg, Transsilvanien. M. V. Clumber House, se Worksop. Clunes, (1921) 1225 Indb. Clusium, se Etrurien. Clusone, (1921) 5588 Indb. Cluverius, d. s. s. Clüver. Cnidosporidier, se Sporozoer, S. 52. C/O, Forkortelse for care of, (engelsk), under Adresse. Anvendes paa Breve. Coahuila, (1921) 393480 Indb. Coaita, se Klamreaber. Coalgate, (1920) 3009 Indb. Coalville, (1927) 22670 Indb. Coatesville, (1920) 14515 Indb. Coaticcook, (1921) 3554 Indb. Coats Island, se Hudson Bay. Coban, (1918) 26774 Indb. Cobar, (1921) 1437 Indb. Cobourg, (1921) 5327 Indb. Coburg, siden 1920 By i den tyske Fristat Bayern, Kredsen Oberfranken, (1925) 24701 Indb. M. H-n. Coburg, 2) By i Australien, (1921) 18114 Indb. Cocamaer, se Tupi. Cocaplanten, se Erythroxylaceæ. Coccejus, Coccejanus, se Dion Chrysostomos. Coccidier, se Sporozoer. Coccolither, se Kokkolitter. Cocentaina, (1921) 7211 Indb. Cochabamba, 1) (1915) 534901 Indb. 2) (1924) 34281 Indb. Cochin, D., d. 24. Marts 1922. Cochinchina, (1926) 4119832 Indb., hvoraf 12865 Franskmænd, 587 andre Europæere. Cockburn-Land, se Nordpolarlande, S. 5. Cock-Clausen, Alf, dansk Arkitekt, f. 2. Marts 1886 i Kjøbenhavn, gennemgik Kunstakademiet, hvor han vandt den lille Guldmedaille 1913. Har restaureret og ombygget forskellige Herregaarde og bygget flere Kontorbygninger for A/S De danske Spritfabrikker; i Kjøbenhavn har han bl. a. bygget Femmers Kvindeseminariums Bygning, Gutenberghus og en Boligkarré ved Humlebækgade og en ved Vestre Kirkegaardsvej for Kjøbenhavns Kommune. C. var Formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1926—28. C. B-r. Cockermouth, (1927) 4833 Indb. Cockscomb-Kæden, se Britisk Honduras. Coco, Vincenzo, se Italien, S. 664. * Cocteau ['-to], Jean, fransk Forfatter, f. 1892. Ved Siden af Carco staar C. som en af de førende i den franske nyere Litteratur. Romanen Le grand Ecart (1923) giver Efterkrigstidens Ungdom i skarpe Træk, Thomas l'Imposteur (1924) fortsætter Behandlingen af dette brændende Emne. I sin Lyrik La Danse de Sophocle (1911) og Cap de Bonne-Espérance (1918) var han først paavirket af Symbolismen, saa af Dadaismen — men fra Poésies (1920) har han helt fundet sig selv. Hver af de følgende Samlinger Ange Heurtebise (1925) og Opéra (1927) betyder en Udvikling i Dybde og Inderlighed. I Samlingen Lettre à Maritain afslører C. den Betydning, den thomistiske Filosofi gennem dens Fører Maritain har haft for ham. (Litt.: P. Dominique, Quatre entre vingt [1924]; Dubech, Les Chefs de la jeune Génération [1925]. F. S. Cocx, d. s. s. Coques. Codigoro, (1921) 14696 Indb. * Codo ['kåðå], ældre spansk Alen = 0,417 m. Codogno, (1921) 10338 Indb. Codrington. Rettelse, S. 99, Sp. 2, L. 1 f. n.: 1828 læs: 1827 Coecilia, Slægt af Ormepadder (s. d.). Coelenterater, se Polypdyr. Coelius Antipater, se Cælius A. Coelogenys, Paka, se Pigrotter. * Coelogyne [sølo'gy.næ'] (Orchidaceæ). En af de mest dyrkede Arter er C. cristata Lindl. Himalaya. Hvide Blomster i hængende Klaser i Febr—Marts. Tempereret Hus. P. F. Coenurus, Kvæse, se Bændelorme, S. 384. * Coeuroy [kö'rwa], André, fransk Musikforfatter, f. 24. Febr. 1891 i Dijon, studerede Filologi og Musik bl. a. i Tyskland (hos M. Reger) og virker i Paris som Redaktør af Maanedsskriftet La Revue musicale og som Musikforfatter og -Kritiker. Hans Skrifter omhandler særlig Forholdet mellem Musik og Litteratur og Tysklands Musik: La Musique française moderne (1922), Musique et Littérature (1923), Weber (1924), Le Jazz (1927), Panorama de la Musique contemporaine (1928); endvidere har han grundlagt Samlingen: La Musique moderne, forfattet og oversat Operatekster samt Appels d'Orphée, Le Phonographe (1929) og Panorama de la Radio (1930) foruden Redaktionen af Maitres de la musique ancienne et moderne. W. B. Coffeyville, (1920) 13452 Indb.