Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 233 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Kr.
Skatter paa faste Ejendomme	11423000
Skatter paa Indkomst og Formue	102052000
Omsætningsskatter	20346000
Forbrugsafgifter	205594000
Gebyrer og Sportler	13489000
Valutaydelse i H. t. L. 20. Decbr. 1924	9152000
	362056000

Som Følge af Krigstidens vældige Stigning i
Statsudgifterne i Forening med Statsaktivernes
svigtende Udbytte maatte Lovgivningsmagten
skride til en meget betydelig Udvidelse af de
hidtil bestaaende Skatter. Saaledes gjordes
baade Indkomst- og Formueskatten stærkt
progressive. Efter den nugældende Lov af 10. Apr.
1922 stiger Indkomstskatten fra 0,4 indtil 25 pCt.,
Formueskatten fra 0,65 til 16 ‰. Ved en Lov
af 22. Decbr. 1927 er der dog sket en
Nedsættelse af Formueskatten for Formuer med lav
Forrentning. Ogsaa Arveskattens Progression
er stærkt forøget og kan i sidste Arveklasse
naa op til 32 pCt. for den Del af Arvelodden,
der overstiger 1 Mill. Kr. Hvad dernæst
Forbrugsafgifterne angaar har man forøget
Luksustolden og udvidet Rammerne for den
indenlandske Forbrugsbeskatning. Saaledes er der
indført helt nye Skatter paa Chokolade og
Sukkervarer, og i 1922 den 10 pCt.
Restaurationsskat. Restaurationsskatten bortfaldt 1. Apr. 1930.
Desuden er der sket en kraftig Forhøjelse af
Skatterne paa Øl, Brændevin og Tobak,
saaledes at vi nu, navnlig med Hensyn til
Brændevinen, hører til de højst beskattende Lande. Af
Omsætningsskatterne indførtes i 1915 en
Børsskat.

Udbyttet af de enkelte i Oversigten nævnte
Skatter har under og efter Verdenskrigen
undergaaet store Forandringer. Saaledes viste
Indkomst- og Formueskatten fra 1913—14 til
1919—20 en eventyrlig Stigning fra c. 18 til c.
325 Mill. Kr. og udgjorde i sidstnævnte Aar
over Halvdelen af samtlige Statens Skatter og
Gebyrer. Senere har Indkomst- og
Formueskatten været rask nedadgaaende, bl. a. paavirket
af de dalende Konjunkturer, og indbragte i
1927-28 c. 102 Mill. Kr. eller omtrent
Halvdelen af Forbrugsafgifterne. Derimod har
Statens Ejendomsskatter givet et nogenlunde jævnt
Udbytte. Toldindtægterne fulgte helt deres egne
Veje, sank under Verdenskrigen for atter at
stige, da den internationale Handel genoptoges
og Luksustolden forøgedes. Men Tolden har
dog i finansiel Betydning maattet vige Pladsen
for de stærkt udvidede indenlandske
Forbrugsafgifter.

Den danske Statsgæld, der gennem forrige
Aarhundrede holdt sig meget lavt og endnu i
1900 kun udgjorde c. 207 Mill. Kr., skød
hurtigere op efter det politiske Systemskifte i 1901
og var kort før Verdenskrigen (pr. 31. Marts
1914) naaet op paa c. 360 Mill. Kr.
Krigsforholdene og Genforeningen med Sønderjylland
var begge stærkt pengekrævende, og i 1924 var
Statsgælden vokset til 1216 Mill. Kr. Derefter
var der Nedgang i de følgende Aar til 1163
Mill. Kr. i 1927. I alt opføres Statens Passiver
pr. 31. Marts 1927 med 1213, Aktiverne med
1550 Mill. Kr., hvorved fremkommer en
Nettoformue paa 337 Mill. Kr. Af de opførte
Summer for Statens Aktiver skal anføres i Mill.
Kr.: Statsbanerne c. 438, Postvæsenet c. 14,
Telegraf- og Telefonvæsen c. 32, Statshavne c.
38, Domæner og Skove c. 46, kgl. Bygninger og
Haver under Indenrigsministeriet c. 127,
Sindssygehospitaler c. 28, Straffeanstalter c. 10,
Universitetet c. 21, højere Almenskoler c. 20,
Museumsbygninger c. 6, Rigshospitalet c. 14,
Toldvæsenets Bygninger c. 19, andre
Ejendomme under civile Ministerier c. 85, Bygninger og
Arealer under Krigsministeriet c. 110,
Orlogsværftet, Nyboder c. 20, civile Institutioner under
Marineministeriet c. 15, grønlandsk Forvaltning
c. 9, Hypotekbankens Grundfond 20,
Reservefond 9, Statslaanefond 62, Jordfonden c. 93,
Kommunitetets Formue c. 11, Sorø Akademi
c. 18.

Til Danmarks Finanser hører ogsaa
Kommunernes, hvis løbende Udgifter har været stærkt
stigende og i 1925—26 beløb sig til c. 357 Mill.
Kr. Heraf faldt paa Hjælp til Ubemidlede
(derunder Fattigvæsen) 89,7, Skolevæsen, Videnskab
og Kunst 54,8, Medicinalvæsen 32,2, Rets- og
Politivæsen 18,1, Vej- og Kloakvæsen 59,4,
Gældsrenter 52,7 og Administration 18,9 Mill. Kr.

Kommunernes løbende Indtægter er fra
1913-14 til 1919-20 steget fra 100 til c. 300
Mill. Kr. og yderligere til c. 408 Mill. Kr. i
1925—26. I Modsætning til Statens er altsaa
Kommunernes Indtægter vokset ogsaa i de
sidste Aar. Af de fornævnte 408 Mill. Kr. faldt
paa Kjøbenhavn—Frederiksberg c. 148,
Provinsbyerne 103, paa Sognekommunerne c. 108 og
paa Amtskommunerne c. 49 Mill. Kr.
Kommunernes Indtægter pr. Indbygger er omtrent 3
Gange saa stor i Hovedstaden som i
Landkommunerne, medens Provinsbyerne indtager
en Mellemstilling.

Om de løbende Kommuneindtægters Størrelse
indenfor de forskellige Kommunegrupper faas
for 1925—26 Oplysninger af nedenstaaende
Tabel:

	Kbhvn—Frederiksberg	Provinsbyer	Sognekommun.	Amtskommun.	Samtlige Kommuner
	1000 Kr.	1000 Kr.	1000 Kr.	1000 Kr.	1000 Kr.
Formue- og Erhvervsindtægter	48497	27597	4631	1027	81752
Ejendomsskatter	16298	5747	44374	34177	100596
Personlige Skatter	72794	63486	54480	0	190760
Andre Indtægter	10671	6623	4333	13561	35188
Tilsammen	148260	103453	107818	48765	408296

Det vil ses af foranstaaende Oversigt, at
Formue- og Erhvervsindtægter finansielt set
spiller en langt større Rolle i Byerne, særlig
Hovedstaden, end i Sogne- og
Amtskommunerne. Ejendomsskatterne er mere
fremtrædende i Landkommunerne, særlig Amterne, end i
Byerne, navnlig Provinsbyerne, medens det
omvendte gælder om de personlige Skatter, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>