<table> <td><td c>Kr. <td>Skatter paa faste Ejendomme<td r>11423000 <td>Skatter paa Indkomst og Formue<td r>102052000 <td>Omsætningsskatter<td r>20346000 <td>Forbrugsafgifter<td r>205594000 <td>Gebyrer og Sportler<td r>13489000 <td>Valutaydelse i H. t. L. 20. Decbr. 1924<td r>9152000 <td><td r>362056000 </table> Som Følge af Krigstidens vældige Stigning i Statsudgifterne i Forening med Statsaktivernes svigtende Udbytte maatte Lovgivningsmagten skride til en meget betydelig Udvidelse af de hidtil bestaaende Skatter. Saaledes gjordes baade Indkomst- og Formueskatten stærkt progressive. Efter den nugældende Lov af 10. Apr. 1922 stiger Indkomstskatten fra 0,4 indtil 25 pCt., Formueskatten fra 0,65 til 16 ‰. Ved en Lov af 22. Decbr. 1927 er der dog sket en Nedsættelse af Formueskatten for Formuer med lav Forrentning. Ogsaa Arveskattens Progression er stærkt forøget og kan i sidste Arveklasse naa op til 32 pCt. for den Del af Arvelodden, der overstiger 1 Mill. Kr. Hvad dernæst Forbrugsafgifterne angaar har man forøget Luksustolden og udvidet Rammerne for den indenlandske Forbrugsbeskatning. Saaledes er der indført helt nye Skatter paa Chokolade og Sukkervarer, og i 1922 den 10 pCt. Restaurationsskat. Restaurationsskatten bortfaldt 1. Apr. 1930. Desuden er der sket en kraftig Forhøjelse af Skatterne paa Øl, Brændevin og Tobak, saaledes at vi nu, navnlig med Hensyn til Brændevinen, hører til de højst beskattende Lande. Af Omsætningsskatterne indførtes i 1915 en Børsskat. Udbyttet af de enkelte i Oversigten nævnte Skatter har under og efter Verdenskrigen undergaaet store Forandringer. Saaledes viste Indkomst- og Formueskatten fra 1913—14 til 1919—20 en eventyrlig Stigning fra c. 18 til c. 325 Mill. Kr. og udgjorde i sidstnævnte Aar over Halvdelen af samtlige Statens Skatter og Gebyrer. Senere har Indkomst- og Formueskatten været rask nedadgaaende, bl. a. paavirket af de dalende Konjunkturer, og indbragte i 1927-28 c. 102 Mill. Kr. eller omtrent Halvdelen af Forbrugsafgifterne. Derimod har Statens Ejendomsskatter givet et nogenlunde jævnt Udbytte. Toldindtægterne fulgte helt deres egne Veje, sank under Verdenskrigen for atter at stige, da den internationale Handel genoptoges og Luksustolden forøgedes. Men Tolden har dog i finansiel Betydning maattet vige Pladsen for de stærkt udvidede indenlandske Forbrugsafgifter. Den danske Statsgæld, der gennem forrige Aarhundrede holdt sig meget lavt og endnu i 1900 kun udgjorde c. 207 Mill. Kr., skød hurtigere op efter det politiske Systemskifte i 1901 og var kort før Verdenskrigen (pr. 31. Marts 1914) naaet op paa c. 360 Mill. Kr. Krigsforholdene og Genforeningen med Sønderjylland var begge stærkt pengekrævende, og i 1924 var Statsgælden vokset til 1216 Mill. Kr. Derefter var der Nedgang i de følgende Aar til 1163 Mill. Kr. i 1927. I alt opføres Statens Passiver pr. 31. Marts 1927 med 1213, Aktiverne med 1550 Mill. Kr., hvorved fremkommer en Nettoformue paa 337 Mill. Kr. Af de opførte Summer for Statens Aktiver skal anføres i Mill. Kr.: Statsbanerne c. 438, Postvæsenet c. 14, Telegraf- og Telefonvæsen c. 32, Statshavne c. 38, Domæner og Skove c. 46, kgl. Bygninger og Haver under Indenrigsministeriet c. 127, Sindssygehospitaler c. 28, Straffeanstalter c. 10, Universitetet c. 21, højere Almenskoler c. 20, Museumsbygninger c. 6, Rigshospitalet c. 14, Toldvæsenets Bygninger c. 19, andre Ejendomme under civile Ministerier c. 85, Bygninger og Arealer under Krigsministeriet c. 110, Orlogsværftet, Nyboder c. 20, civile Institutioner under Marineministeriet c. 15, grønlandsk Forvaltning c. 9, Hypotekbankens Grundfond 20, Reservefond 9, Statslaanefond 62, Jordfonden c. 93, Kommunitetets Formue c. 11, Sorø Akademi c. 18. Til Danmarks Finanser hører ogsaa Kommunernes, hvis løbende Udgifter har været stærkt stigende og i 1925—26 beløb sig til c. 357 Mill. Kr. Heraf faldt paa Hjælp til Ubemidlede (derunder Fattigvæsen) 89,7, Skolevæsen, Videnskab og Kunst 54,8, Medicinalvæsen 32,2, Rets- og Politivæsen 18,1, Vej- og Kloakvæsen 59,4, Gældsrenter 52,7 og Administration 18,9 Mill. Kr. Kommunernes løbende Indtægter er fra 1913-14 til 1919-20 steget fra 100 til c. 300 Mill. Kr. og yderligere til c. 408 Mill. Kr. i 1925—26. I Modsætning til Statens er altsaa Kommunernes Indtægter vokset ogsaa i de sidste Aar. Af de fornævnte 408 Mill. Kr. faldt paa Kjøbenhavn—Frederiksberg c. 148, Provinsbyerne 103, paa Sognekommunerne c. 108 og paa Amtskommunerne c. 49 Mill. Kr. Kommunernes Indtægter pr. Indbygger er omtrent 3 Gange saa stor i Hovedstaden som i Landkommunerne, medens Provinsbyerne indtager en Mellemstilling. Om de løbende Kommuneindtægters Størrelse indenfor de forskellige Kommunegrupper faas for 1925—26 Oplysninger af nedenstaaende Tabel: <table> <td v2><td> Kbhvn—Frederiksberg<td>Provinsbyer<td>Sognekommun.<td>Amtskommun.<td>Samtlige Kommuner <td r>1000 Kr.<td r>1000 Kr.<td r>1000 Kr.<td r>1000 Kr.<td r>1000 Kr. <td>Formue- og Erhvervsindtægter<td r>48497<td r>27597<td r>4631<td r>1027<td r>81752 <td>Ejendomsskatter<td r>16298<td r>5747<td r>44374<td r>34177<td r>100596 <td>Personlige Skatter<td r>72794<td r>63486<td r>54480<td r>0<td r>190760 <td>Andre Indtægter<td r>10671<td r>6623<td r>4333<td r>13561<td r>35188 <td r>Tilsammen<td r>148260<td r>103453<td r>107818<td r>48765<td r>408296 </table> Det vil ses af foranstaaende Oversigt, at Formue- og Erhvervsindtægter finansielt set spiller en langt større Rolle i Byerne, særlig Hovedstaden, end i Sogne- og Amtskommunerne. Ejendomsskatterne er mere fremtrædende i Landkommunerne, særlig Amterne, end i Byerne, navnlig Provinsbyerne, medens det omvendte gælder om de personlige Skatter, der