Korn, Kartofler, alle Slags Foderroer, Sukkerroer, Hø og Halm samt Græsningsudbytte) i Gennemsnit af Femaaret 1924—28 90,33 Millioner Høst-Enheder (Afgrøde-Enheder) mod 72,63 for Femaaret 1919—23 (se Høst-Enhed) <footnote> Naar i Hovedværket (V. Bd, S. 574) Høstudbyttet er opgivet til 56 og 106 Mill. Høst-Enheder for henholdsvis 1875-79 og 1910-14 mod 90,33 Mill. for 1924-28, skønt Sønderjylland er indbefattet i sidstnævnte, men selvfølgelig ikke i førstnævnte Tal, og skønt Høstudbyttet pr. Areal-Enhed stadigt er stigende, ligger Forklaringen i, at der ved Beregning af de førstnævnte Tal er regnet med 50 kg (100 Pund) Korn eller Kornværdi til en Høst-Enhed i Overensstemmelse med, at man ved en Foder-Enhed - der ligger til Grund for Høst-Enheds-Beregningen - tidligere forstod 1 Pund (1/2 kg) Byg eller hvad der af andre Fodermidler svarede dertil i Foderværdi, medens der nu ved en Foder-Enhed forstaas 1 kg Byg o. s. v., ligesom en Høst-Enhed nu er 100 kg Byg o. s. v. I de foran anførte forældede Tal er Græsningsudbyttet ikke indbefattet.</footnote> Ved Kreaturtællingen 15. Juli 1929 fandtes følgende Antal Husdyr (Tallene afrundede): <table> <td>Heste<td r>521000 <td>Hornkvæg (heraf Køer 1579000)<td r>3031000 <td>Svin<td r>3616000 <td>Faar<td r>191000 <td>Geder<td r>21000 <td>Høns<td r>22000000 <td>Kalkuner<td r>73000 <td>Ænder<td r>696000 <td>Gæs<td r>330000 <td>Kaniner<td r>194000 <td>Bistader<td r>95000 </table> Danmarks Ud- og Indførsel af Landbrugsprodukter og Landbrugets Hjælpestoffer fremgaar for de vigtige Varers Vedkommende af følgende Oversigt over Omsætningen i 1928: <table> <td v5><td c>Værdi af<td c>Værdi af <td c>Indførsel<td c>Udførsel af <td c>til<td c>indenlandske <td c>Forbrug<td c>Varer <td c>Mill. Kr.<td c>Mill. Kr. <td>Heste og Føl<td r>2,3<td r>3,9 <td>Hornkvæg og Kalve<td r>0,1<td r>75,7 <td>Faar og Lam<td r>0,4<td r>0,02 <td>Svin<td r>0,01<td r>5,9 <td>Grise<td r>0,4<td r>0,01 <td>Bacon<td r>0,01<td r>460,9 <td>Andet Flæsk<td r>0,1<td r>1,0 <td>Okse- og Kalvekød<td r>—<td r>2,5 <td>Faare- og Lammekød<td r>1,4<td r>— <td>Svinefedt<td r>0,7<td r>15,3 <td>Andre Slagteriprodukter<td r>3,1<td r>17,8 <td>Smør<td r>2,2<td r>482,3 <td>Andre Mejeriprodukter<td r>0,9<td r>24,3 <td>Æg<td r>0,7<td r>84,4 <td>Korn og Kornvarer<td r>224,7<td r>18,7 <td>Mark- og Havefrø<td r>7,5<td r>10,4 <td>Foderstoffer<td r>175,7<td r>14,3 <td>Huder og Skind m. m.<td r>11,8<td r>24,5 <td>Gødningsstoffer<td r>48,4<td r>1,4 </table> De vigtigste Statsbevillinger til Landbruget (i udvidet Betydning) var for Finansaaret 1929—30 følgende: <table> <td><td>1000 Kr. <td>Veterinær- og Landbohøjskolen<td r>2326 <td><tab>(herunder til Landbrugsforsøg 356000 Kr.). <td>Landøkonomiske Statskonsulenter<td r>157 <td>Jordens Dyrkning og Forbedring<td r>1142 <td><tab>(herunder til Afvanding af Marsken <td><tab>ved Tønder 955000 Kr.). <td>Sandflugtens Dæmpning<td r>462 <td>Planteavlens Fremme<td r>1437 <td><tab>herunder til Statens <td><tab>Forsøgsvirksomhed i Plantekultur 784000 Kr., <td><tab>til Landbrugs- og <td><tab>Havebrugsorganisationernes Forsøgs- og <td><tab>Konsulentvirksomhed 524000 Kr. <td>Husdyravlens Fremme<td r>693 <td><tab>(heraf til Dyrskuer, Husdyravlsforeninger <td><tab>o. lign. 495000 Kr.). <td>Veterinærvæsenet<td r>725 <td><tab>(heraf til Bekæmpelse af <td><tab>Tuberkulose hos Kvæg og Svin 480000 Kr. <td>Mejerivæsenet<td r>177 <td><tab>(heraf til Statens Forsøgsmejeri <td><tab>122000 Kr.). <td>Kontrol med Landbrugsprodukter<td r>266 <td>Præmiering af Husmandsbrug og <td><tab>Rejseunderstøttelse til Husmænd<td r>192 <td>Varetagelse af danske <td><tab>Landbrugsinteresser i Udlandet<td r>93 <td>Landbrugskursus<td r>72 <td>Landøkonomiske Foreningers <td><tab>almindelige Virksomhed<td r>71 <td>Det danske Hedeselskab<td r>1405 <td><tab>(heraf til Lettelse af Transport af <td><tab>Mergel og Kalk samt Anlæg af <td><tab>Mergelbaner 650000 Kr., til Mose- og <td><tab>Engkultur, Kanal- og <td><tab>Vandstandsregulering 366000 Kr.). </table> K. H-n. Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri. Skovbrug. Skovbruget i Danmark omfatter efter den sidste Statistik gældende for 1923 3670 km², hvoraf de 3230 km² er bevoksede. Ved Indlemmelsen af de sønderjyske Amter blev Danmarks skovbevoksede Areal forøget med 18300 ha eller 6 %, hvoraf 10476 ha Statsskov. I Øjeblikket findes 38 % af Skovarealet paa Øerne og 62 % i Jylland. 45,3 % er bevokset med Løvtræer, 54,3 % med Naaletræer og 0,4 % med Krat. For Hovedlandsdelene er Bevoksningsforholdene yderst forskellige, idet Øerne har c. 75 % Løvtræ og 25 % Naaletræ, medens omvendt Jylland har 27 % Løvtræ og 72 % Naaletræ. Det er en Overdrivelse, naar det ofte paastaas, at Naaletræerne i udstrakt Grad har fortrængt Løvtræerne. Sammenholder man Statistikerne af 1907 og 1923, viser det sig, at ganske vist er Løvtræarealet i Jylland gaaet noget ned (6700 ha), men til Gengæld er det gaaet op paa Øerne (med 1300 ha). Imidlertid er det rigtigt, at der hos Nutidens Forstmænd er en Tilbøjelighed til at foretrække de økonomisk fordelagtigere Naaletræer for Løvtræ, og der er saa meget mere Grund dertil, som Skovbrugets økonomiske Forhold, bortset fra Krigsaarene, er blevet stadig vanskeligere, bl. a. paa Grund af de paa Basis af en Række Skattelove (15. Maj 1903, 7. Aug. 1922, 31. Marts 1926) stærkt forøgede Ejendomsskatter, der hviler c. 1/3 haardere paa Skovbrug end paa Landbrug, idet Landbrugs Ejendomsskyldværdi beregnes