navnlig benyttes til Fangst af Sild og Brisling i Bælthavet og det sydlige Kattegat. I Sæsonen 1927-28 optoges c. 2,0 Mill. Stk. Østers i Limfjorden. Da den naturlige Foryngelse af Bestanden har vist sig at være for ujævn til alene at bære Fiskeriet, er man siden 1922 begyndt at indplante hollandsk Østersyngel, der trives udmærket. Offentlige Fiskeauktioner holdes nu i alle større Fiskerihavne. I 1927 omsattes derved Fisk for 6,9 Mill. Kr. Størst Omfang har Esbjerg-Auktionerne. Vor Fiskeudførsel, næsten udelukkende fersk Fisk, var i 1927 48000 Tons, hvoraf 40000 Tons til Tyskland og England. Hovedudførselen til England gik over Esbjerg Havn. Den nugældende Lov om Saltvandsfiskeri er af 2. Juni 1917. Den afløste Loven af 4. Maj 1907 og indeholder bl. a. ændrede Regler for Indtagelse og Benyttelse af Pladser til Bundgarnsfiskeri, for Brug af Skovlvaad, der er en Slags lille Trawl, for Oprettelse af Fiskerivedtægter m. m. Som fastsat i bemeldte Lov staar siden 1918 en Fiskeridirektør i Spidsen for Fiskerikontrollen. Direktøren fungerer tillige som Regeringens Konsulent i alle Fiskerisager og udarbejder den aarlige Fiskeriberetning, indeholdende den officielle Fangst-Statistik, samt udgiver »Aarbog for den danske Fiskerflaade«. Materialet til Fiskeristatistikken tilvejebringes dels af Kontrollen, dels ved Bistand af lokalkendte Mænd i c. 250 Distrikter Landet over. Tilsynet med Ferskvandsfiskeriet varetages af en Fiskeriinspektør. For Tiden (1928) udgøres Fiskerikontrollens Personale af 2 Kontrollører, 4 Assistenter, 34 Fiskeribetjente og Medhjælpere samt 11 Fiskerifogder. Under 10. April 1922 er der indgaaet Overenskomst med Tyskland om Fællesfiskeri i Flensborg Fjord og om Fiskeriet paa Bredegrund (Syd for Als). Af de i 1927-28 bevilgede Beløb, der paa forskellig Maade kommer Fiskeriet til Gode, medgaar 330000 Kr. til Kontrollen, 250000 Kr. til Drift af de i Thyborøn og Esbjerg stationerede Redningsdampere, 290000 Kr. til videnskabelige Fiskeri- og Havundersøgelser, herunder Drift af Dansk Biologisk Station, 17000 Kr. til Fiskeri-Statistik, 125000 Kr. som Tilskud til Forsikringer (Fartøjs-, Uykkes- og Arbejdsløsheds-), 30000 Kr. til Yngel-Udsætninger, 1190000 Kr. (fortsat Bidrag) til Fiskerihavne paa Jyllands Vestkyst (Hirtshals-Havnen omtrent færdig, Hanstholm-Havnen i Arbejde), 900000 Kr. til Drift og Vedligeholdelse af andre Fiskerihavne (Statens og kommunale Havne), 550000 Kr. til Fiskerilaan (Fartøjsanskaffelser), 47000 Kr. til Tilskud til Foreninger og forskellige andre Formaal. Hertil kommer Udgifter til det af Marinen varetagne Tilsyn med fremmede Fiskere: Fiskeriinspektionerne i danske Farvande, ved Færøerne, ved Island og Grønland. De videnskabelige Fiskeriundersøgelser varetages siden 1926 af Kommissionen for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser i Samarbejde med Biologisk Station, hvortil ogsaa Undersøgelserne i ferske Vande er henlagt. Fiskeriet fra Færøerne androg i 1927 5,4 Mill. Kr., hvoraf for Baadfiskeriet 615000 Kr. I Skibsfiskeriet ved Island deltog 2757 Mand, ved Grønland 304 Mand. Færø-Fartøjernes Grønlandsfiskeri gav 328000 Kr. Ved Øerne dræbtes i 1927 195 Storhvaler. De fleste færøske Fiskeriskibe fisker Foraar og Sommer Torsk under Island. Fisken saltes om Bord og tilvirkes i Land til Klipfisk. Desuden deltager færøske Fiskere fremdeles i Motorbaadsfiskeri fra islandske Fjorde. Fiskeri ved Vestgrønland er siden 1924 drevet af norske, engelske og som nævnt af færøske Skibe. Der fiskes Helleflynder, der føres frossen til engelske Markeder, og — af de færøske Skibe — Torsk. Grønlændernes eget Kystfiskeri er ligeledes i Udvikling. Udbyttet for 1927 opgives til c. 3292 Tons Torsk, imod c. 834 i 1924, 229 Tons Helleflynder, der henkoges, samt 489 Tdr. salt Hellefisk. Udbyttet af den af Grønlands Styrelse drevne Hvalfangst blev 40 Storhvaler (1927). Aa. S. Handel og Skibsfart, Haandværk og Industri. Den 15. Juli 1925 afholdtes for første Gang en Erhvervstælling, omfattende dels Haandværk og Industri i Lighed med de tidligere Industritællinger, dels som noget nyt Handel og Transport. Ved denne Tælling foretog man for første Gang en Bearbejdelse af Materialet efter økonomiske Enheder foruden den særlig under Haandværk og Industri omtalte Bearbejdelse efter tekniske Enheder. Hovedresultaterne af denne Undersøgelse skal meddeles i det følgende, saavel hvad angaar Haandværk og Industri som Handel og Transport. For en meget væsentlig Del af Virksomhederne falder Begreberne »teknisk« og »økonomisk« Enhed sammen. Følgende Oversigt viser, hvor mange af de tekniske Enheder som samtidig var en økonomisk Enhed, og hvor mange tekniske Enheder der var kombineret med andre tekniske Enheder til en økonomisk Enhed. <table> <td v2><td 3 c>Antal tekniske Enheder <td c>Ikke<br>kombineret <td c>Kombineret<td c>Ialt <td>Haandværk og Industri<td r>60200<td r>29000<td r>89200 <td>Handel<td r>47300<td r>32200<td r>79500 <td>Transport<td r>6500<td r>700<td r>7200 <td><td r>114000<td r>61900<td r>175900 </table> De forholdsvis fleste Kombinationer findes altsaa inden for Handelen, de færreste inden for Transporten. Følgende Oversigt viser de økonomiske Enheder, fordelt efter Antallet af tekniske Enheder: