Nedgangen i det kvindelige Kontor- og Butikspersonale fra 1914 til 1925 er i Hovedsagen rent formel, idet et betydeligt Antal Ekspeditricer o. l. i mindre Virksomheder med Handel i Forbindelse med Haandværk nu er optalt under Handel, hvorimod de ved Tællingen i 1914 var medregnet under Industrien. Af det samlede Personel var 77598 Kvinder, heraf 60910 egentlig industrielle Arbejdere. Det er navnlig i de store Virksomheder, at Kvinderne finder Beskæftigelse; i Virksomheder med 1—5 Arbejdere var 11,3 % Kvinder mod 28,9 % i Virksomheder med over 100 Arbejdere. — Af de egentlig industrielle Arbejdere (269830) var 137088 eller 50,8 % Faglærte, herunder 34575 Lærlinge, 6042 Kvinder. 43289 eller 16,0 % var Tillærte, herunder 35938 Kvinder. 89453 eller 33,2 % var Arbejdsmænd, herunder 20314 Kvinder. Der er forholdsvis flest Faglærte i Provinsen, forholdsvis færrest Faglærte i de store Virksomheder. — Af Virksomheder med industrielle Hjemmearbejdere fandtes 1111 beskæftigede 11117 Arbejdere, heraf 10024 Kvinder. Der fandtes kun 2377 Hjemmearbejdere uden for Hovedstaden. I Forhold til 1914 er der en Nedgang paa ca. 3000, hvilket bl. a. skyldes Fagforeningernes Kamp mod Hjemmearbejdet. Endvidere spiller det en Rolle, at Hjemmearbejde i Tobaksindustrien nu ikke mere er tilladt saaledes som i 1914. Maskinkraftens Fordeling efter Kraftens Art fremgaar af følgende Oversigt: <table> <td v2 2><td c 6>Virksomheder med <td c>0<br>Arbejdere<td c>1—5<br>Arbejdere<td c>6-20<br>Arbejdere<td c>21—100<br>Arbejdere<td c>Over 100<br>Arbejdere<td c>Ialt <td v3 c>Damp {<td>Antal Maskiner<td r>81<td r>1752<td r>503<td r>693<td r>451<td r>3480 <td>Maskinstyrke, H. K.<td r>1631<td r>22899<td r>1858<td r>46889<td r>92283<td r>182284 <td>H. K. pr. Maskine<td r>20,1<td r>13,1<td r>37,0<td r>67,9<td r>204,6<td r>52,4 <td v3 c>Olie {<td>Antal Maskiner <td r>894<td r>1480<td r>260<td r>221<td r>113<td r>2968 <td>Maskinstyrke, H. K.<td r>9215<td r>18462<td r>6991<td r>9557<td r>17965<td r>62190 <td>H. K. pr. Maskine<td r>10,3<td r>12,5<td r>27,1<td r>43,4<td r>159,0<td r>21,0 <td v3 c>Generatorgas {<td>Antal Maskiner<td r>26<td r>88<td r>39<td r>28<td r>8<td r>189 <td>Maskinstyrke, H. K.<td r>350<td r>1444<td r>1375<td r>1148<td r>800<td r>5117 <td>H. K. pr. Maskine<td r>13,5<td r>16,4<td r>35,3<td r>41,0<td r>100.0<td r>27,1 <td v3 c>Elektricitet {<td>Antal Maskiner<td r>6288<td r>19504<td r>8533<td r> 7073<td r>4071<td r>45469 <td>Maskinstyrke, H. K.<td r>18140<td r>61572<td r>33290<td r>37103<td r>34789<td r>184894 <td>H. K. pr. Maskine<td r>2,9<td r>3,2<td r>3,9<td r>5,2<td r>8,5<td r>4,1 <td v3 c>Gas {<td>Antal Maskiner<td r>50<td r>165<td r>99<td r>52<td r>11<td r>377 <td>Maskinstyrke, H. K.<td r>420<td r>1075<td r>567<td r>454<td r>615<td r>3131 <td>H. K. pr. Maskine<td r>8,4<td r>6,5<td r>5,7<td r>8,7<td r>55,9<td r>8,3 <td v3 c>Ialt {<td>Antal Maskiner<td r>7339<td r>22989<td r>9434<td r>8067<td r>4654<td r>52483 <td>Maskinstyrke, H. K.<td r>29756<td r>105452<td r>60805<td r>95151<td r>146452<td r>437616 <td>H. K. pr. Maskine<td r>4,1<td r>4,6<td r>6,4<td r>11,8<td r>31,5<td r>8,3 </table> For Landet som Helhed anvendtes i 1925 Damp og Elektricitet omtrent i samme Omfang, nemlig med godt 180000 H. K. for hver Kraftart. I Sammenligning med 1914 er der en meget betydelig Fremgang i Benyttelsen af elektrisk Kraft, idet denne i 1914 kun udgjorde en Femtedel af den samlede Maskinkraft mod godt 2 Femtedele i 1925. Dampkraftens relative Betydning er aftaget tilsvarende, og dette gælder ligeledes for Anvendelsen af Petroleum og andre Brændselsolier, der i 1925 repræsenterer 62000 H. K. eller 14 % af den samlede Maskinstyrke, samt for Generatorgas og Gas. I Landdistrikterne betyder i Modsætning til i Hovedstaden og Provinsbyerne den elektriske Kraft relativt mindre end Dampkraften; her har Oliemotorerne endnu en forholdsvis stor Udbredelse, hvilket ikke mindst skyldes de i Møllerne installerede Motorer. Dampkraften betyder forholdsvis mindst, Olie- og elektrisk Kraft mest paa de mindre Virksomheder, hvilket skyldes, at kun et større Kraftforbrug gør Anvendelsen af Dampkraft økonomisk. Det skal tilføjes, at der i Virksomheder med mekanisk Kraft gennemsnitlig var installeret 2,39 H. K. pr. Arbejder mod 1,56 H. K. i 1914. Vedrørende Ejerforholdet foreligger der i 1925 fyldigere Oplysninger end ved de tidligere Tællinger. Af det samlede Antal Virksomheder, 89189, tilhørte 99 Staten med et samlet Personel paa 11117. For Kommunerne var de tilsvarende Tal 378 og 7959. Der var 80904 Enkeltmandsfirmaer, d. v. s. over 9 Tiendedele af samtlige Virksomheder, men deres Personel udgjorde kun 209251 eller godt Halvdelen. 3121 ansvarlige Selskaber beskæftigede 41669, og 151 Kommanditselskaber beskæftigede 2058 Personer. Der var 2267 Aktieselskaber, d. v. s. 2,5 % af samtlige Virksomheder, men disse beskæftigede 104918 Personer eller over en Fjerdedel af det samlede Antal. Endelig beskæftigede 2269 Andelsselskaber 15503 Personer. Omsætningens Størrelse er for første Gang statistisk undersøgt i 1925. Herefter skulde den samlede Værdi af Produktion og udført Arbejde udgøre i alt 5,9 Milliarder Kr., men dette Tal er for en stor Del Resultatet af talrige Dobbeltregninger, der fremkommer ved, at man lægger Fag, der arbejder i Forlængelse af hverandre, f. Eks. Garverier og Skotøjsfabrikker, sammen. Betragter man udelukkende Forædlingsværdien, d. v. s. den Værdiforøgelse, som er skabt af Industrien, kommer man ned paa et væsentlig lavere Tal, der er beregnet til 1300 Mill. Kr. (naar bortses fra Mejerierne og Andelsslagterierne). Dette udgør c. 25 % af Industriens samlede Omsætningsværdi. Handelsomsætning med Udlandet. Værdien af den Del af Produktionen, der blev afhændet til Udlandet, androg efter Erhvervstællingen 854 Mill. Kr., d. v. s. 14 % af Industriers samlede Produktion.