Telefonvæsenet omfattede 146 Stationer, 38883 km Linie, 77766 km Traad, og der førtes 15117166 Samtaler. Handelsflaaden bestod 1925 af 44 Dampskibe, 6 Motor-Sejlskibe, 2 Olietankskibe, 10 Sølægtere (med over 250 t Bæreevne) og 5 Motorsejlbaade med i alt 128673 t. 1926 ankom 5967 Skibe med 3432480 t og afgik 5963 Skibe med 3395840 t. Havnene anløbes mest af tyske, danske, svenske og engelske Fartøjer efter Antal i den nævnte Rækkefølge. — Undervisning. D. havde 1927 18 højere Skoler (9 Drenge-, 8 Pige- og 1 Fællesskole) med 6346 Elever, hvoraf 3017 Piger. 11 Mellemskoler havde 3594 Elever, hvoraf 1453 Piger. 293 Elementarskoler havde 41237 Elever, hvoraf 20111 Piger. De højere Skoler havde 329 Lærere, Mellemskolerne 139 og Elementarskolerne 1001 Lærere. Det tekniske Institut i D. havde 1927 1548 Studerende og 65 Lærere. — Presse. 1925 udkom 16 Aviser, hvoraf 12 tysk- og 4 polsksprogede. — Vægt og Maal: Metersystemet. — Mønt. Siden 1923 anvendes Møntenheden 1 Gulden à 100 Pfennig — 1/25 £. Forfatning og Forvaltning. Forfatningen af 11. Aug. 1920 traadte først i Kraft 11. Maj 1922. D. er en Fristat under Folkeforbundets Beskyttelse. Regeringssproget er Tysk. Den lovgivende Forsamling, Volkstag, bestaar af 120 Medlemmer, valgte paa 4 Aar. Senatet bestaar af Præsidenten og 20 Senatorer, der vælges af Volkstag: Valgret har alle Borgere over 20 Aar, og valgbare er alle Borgere over 25 Aar. D. er ikke nogen fuldstændig suveræn Stat, idet det siden 1922 udgør eet Toldomraade sammen med Polen. Alle Samfærdselsmidler er underlagt polsk Forvaltning, og Funktionærerne er Polakker. Havnen og Vandvejene administreres af en Havnekommission, bestaaende af 10 Medlemmer, hvoraf 5 fra D. og 5 Polakker under Forsæde af en schweizisk Præsident, valgt af Folkeforbundet. D. maa ikke afslutte Traktater med fremmede Magter og maa ikke benyttes som Militær- eller Marinebasis, have Fæstningsværker eller fremstille Krigsmateriel. Forsvaret er af Folkeforbundet overladt til Polen. Statsvaabnet er to over hinanden staaende Sølvkors under en Guldkrone. Stats- og Handelsflaget er rødt med Statsvaabnet i første Trediedel fra Stangen. — Retsvæsenet omfatter 4 Amtsgerichte, 1 Landgericht og en Obergericht. — D. deles i 5 Regeringskredse. <table r> <td 5><td>1924<td> <td 2>D. Stadt<td r>64<td>km²<td>med<td r>206458<td>Indb. <td>Danziger<td>Höhe<td r>609<td c>—<td c>—<td r>65827<td c>— <td c>—<td>Niederung <td r>468<td c>—<td c>—<td r>33031<td c>— <td 2>Grosses Werder<td r>742<td c>—<td c>—<td r>51773<td c>— <td 2>Zoppot<td r>9<td c>—<td c>—<td r>26906<td c>— <td 2><td r>1892<td>km²<td>med<td r>383995<td>Indb. </table> Foruden Hovedstaden D. er de vigtigste Byer Zoppot, Ohra (12447 Indb.), Tiegenhof (3087 Indb.) og Neuteich (2857 Indb.). Statsbudgettet for 1927 balancerede med 113209220 Gulden. Historie. Efter Versaillestraktatens Artikler 100—108 blev D. 10. Jan. 1920 afstaaet af Tyskland. 8. Febr. 1920 besattes D. af engelske Tropper under General R. Haking, og Forvaltningen overtoges af den af Folkeforbundet udpegede Overkommissær Sir Reginald Tower. Valg til en forfatningsgivende Forsamling skete 16. Maj 1920. Resultatet blev, at Volkstag sammensattes af 34 Tysknationale, 21 uafhængige Socialister, 19 Flertalssocialister, 17 af Partiet Centrum, 12 af de frie Erhvervs Parti, 10 Demokrater og 7 Polakker. 14. Juni 1920 havde den forfatningsgivende Forsamling sin første Samling, og den tysknationale Generalsuperintendent Reinhard valgtes til dens Præsident. 11. Aug. 1920 vedtoges Forfatningen, og den traadte lovformelig i Kraft 11. Maj 1922 efter at være blevet anerkendt af Folkeforbundet, som forlangte visse Ændringer. 6. Decbr. 1920 erklærede den forfatningsgivende Forsamling sig som Volkstag og valgte et Senat, som 1. Maj 1921 overtog D.'s Forvaltning. 27. Novbr. 1921 blev de engelske Tropper trukket bort. General Haking blev Overkommissær til 1923 og efterfulgtes af M. S. Macdonnel, der Febr. 1926 efterfulgtes af den tyske Jurist Dr. von Hamel. 3) Hovedstad i Fristaten D. (1924) 206458 Indb., hvoraf 33 % Katolikker. Som Forstæder til D. kan nu ogsaa medregnes Ohra Syd for Altschottland og Oliva (13927 Indb.) mellem D. og Zoppot. Olivia indlemmedes i Byomraadet 1. Juli 1925. Alle Fæstningsværkerne er nu demolerede og er til Dels blevet til Industriomraader. 1924—25 byggede Polen med Folkeforbundets Tilladelse et Ammunitionsdepot paa Westerplatte ved Neufahrwasser. Herved udslettedes Søbadet Westerplatte, men genoprettedes længere mod Sydøst ved Weichselmünde. Det tidligere Kaiserliche Werft hedder nu Danziger Werft og omdannedes 1921—22, ligesom Jernbaneværkstederne, til et internationalt Aktieselskab. D. fik efter Verdenskrigen forøget Betydning som Polens eneste Havneby samt Støttepunkt for engelske Interesser i Østersøen, men efter at Polen har taget sin nye, endnu ikke helt fuldførte, Havn Gdynia (Gdingen) Nord for Zoppot i Brug, er D. atter gaaet noget tilbage. Havnen strækker sig stadig længere ud mod Neufahrwasser og er nu op til Mottlaus Munding 8 km lang og 9—9 1/2 m dyb. Oven for Mottlau-Mundingen strækker Havnen sig endnu 3 km med 6 m Dybde. Hele Havnearealet udgør 880 ha, hvoraf 220 ha tilgængelige for søgaaende Skibe. 1924 ankom 3312 Søskibe paa 1634970 Reg. Tons og 3722 Flodfartøjer. Indførslen bestaar særlig af Stenkul fra England og Øvre Schlesien, Raajern, Jernmalm og Staal fra Sverige, Koks, Korn og Tømmer fra Tyskland og Polen. Udførslen omfatter særlig Tømmer (til England), Sukker, Mineralolie, Cement og Sprit. D. har en Lufthavn og staar siden 1921 i Flyveforbindelse med Berlin, Königsberg, Riga, Warszawa og Lwow (Lemberg). Endvidere findes en Radiostation. En Karantæneanstalt og Emigrantlejr er oprettet i Forbindelse med den slaviske Emigrantstrøm over D. til Amerika. M. H-n. Daphapum, se Bagindien, S. 511. Daphnin, se Thymelæaceæ. Darbghangah, (1921) 53700 Indb. * Darbo, Erica, norsk Sangerinde, f. 23. Maj 1891 i Oslo, Elev af Ellen Gulbranson og Madame Cahier; Opera- og Operettesangerinde i sin Fødeby og paa Gæstespil (Kjøbenhavn 1921—22 og senere). W. B. Darboux, G. J., d. 23. Febr. 1917 i Paris. Kort før sin Død fuldendte han Værket Principes de géométrie analytique. Chr. C.