Didelphyidæ, se Pungrotter. Didjle, d. s. s. Tigris. * Dido ['diðå] (»Finger«), ældre spansk Maal = 17,4 mm. H. J. N. Didot. Rettelse, S. 131, Sp. 1, L. 29 f. n.: ortografie læs: ortographie. Didymotichon, d. s. s. Demotika. Diegeltrykpresse, se Hurtigpresse, S. 894. Diego de Ocampo, se Haïti, S. 661. * Diehl [dil], Michel Charles, fransk Historiker, f. 4. Juli 1859, Professor i Historie fra 1907 ved Sorbonne — har skrevet en Række Arbejder om byzantinsk politisk Historie og Kunst. H. J-n. Diels, H. A., d. i Berlin 4. Juni 1922. Udgav »Antike Technik« (2. Oplag 1920) og Lucretius, De rerum natura (1923-24). H. H. R. Diémer, L., d. 21. Decbr. 1919 i Paris. Diemermeer, (1921) 10760 Indb. Diemrich, d. s. s. Déva. Dieng-Bjergene, se Java, S. 853. Dientener-Bjergene, se Salzburg. Diepholz, (1925) 3561 Indb. Dieppe, Byen har 24945 Indb. (1926), Arrondissementet D. 3069 km² med 195400 Indb. (1926), deles i 19 Kantoner og 359 Kommuner. W. P. Dieppedalle, se Canteleu. Dierauer, J. Af hans Hovedværk »Geschichte der Schweizer Eidgenossenschaft« foreligger nu 5 Bind, som naar til 1888 (1917). Kr. E. Dierx, L., d. 1912. Diesbacherblaat, se Berlinerblaat. Diesen, H. T. R., stod som politisk Redaktør af »Aftenposten« indtil sin Død paa Larkollen 4. Septbr. 1925. I Forening med Anthon B. Nilsen udgav han 1924 en Samling Rejseskildringer under Titlen »Kræmmersjæl og bladlus paa reise«. Wt. K. Diest, (1921) 8099 Indb. Diestien, se Tertiærformation. Dietrichson, J. M., d. i Oslo 28. Novbr. 1921. En Mindeudstilling over hendes Kunst blev holdt hos Blomqvist i Oslo Febr. 1922. Ast. S. Dietrichson, L. H. S., d. i Oslo 6. Marts 1917. Et 4. Bind af »Svundne Tider« udkom posthumt i 1917. Paa hans Grav paa Vor Frelsers Gravlund blev der 23. Novbr. 1924 rejst et Monument med G. Vigeland's Buste af D. Ast. S. Dietskoje Selo (tidligere Tsarskoje Selo), By, opstaaet omkring det gamle Tsar-Slot, der nu er omdannet til Børnehospitaler, Sanatorier, Skoler o. l.; heraf det nye Navn D. S., d. v. s. Børnebyen. Byen har 15000 Indb. (1926). W. P. Dietz, (1925) 3324 Indb. Dieulafoy, A. M., d. 25. Febr. 1920. Diez, R., d. 6. Oktbr. 1922 i Loschwitz ved Dresden. Difenylenmetan, d. s. s. Fluoren. * Differencestempel ['raŋs_ə-]. Naar der til stemplede Dokumenter gøres Tilføjelser, som ikke oprindelig kunde have været optaget i Dokumentet uden Erlæggelse af højere Stempelafgift, udlignes Forskellen ved et D. J. Th. Differensskrue, d. s. s. Differentialskrue. Differenstoner, se Kombinationstoner. * Diffusionspumpe, Gaedes, se Luftpumpe. Diformyl, d. s. s. Glyoxal. digene Ikter, se Ikter. Dighton, (1920) 2574 Indb. Digitofyllin, se Digitalis. Digne, (1921) 6302 Indb. Digrbanke, d. s. s. Bøgebjerg. Dihân, d. s. s. Dibon. Dihli, d. s. s. Dehli. Diiambe, d. s. s. Dijambe. Diisoamyl, se Dekan (kemisk). Dijala, se Tigris. Dijodparafenolsulfonsyre, se Sozojodol. Dijon, Byen har 83815 Indb. (1926). Arrondissementet D., 3014 km² med 166299 Indb. (1926), deles i 15 Kantoner og 264 Kommuner. W. P. Dike, se Horæ. Diklorotetramminkoboltiklorid, se Metalammoniakforbindelser. Diklortetramminplatinklorid, se Metalammoniakforbindelser. Dikromater, se Kromsyre. dikromsurt Ammoniak, se Kromsyre. dikromsurt Natron, se Kromsyre. Diktafon, se Handelskorrespondance. Diktion, se (ogsaa) Foredragskunst. Dilatatores, se (ogsaa) Muskler, S. 465. Dill, d. s. s. Dild. Dillenburg, (1925) 6011 Indb. Dilli, d. s. s. Dehli. Dillingen, 1) (1925) 6015 Indb. Di Manes, d. s. s. Manes. * Dimension (fys.). En fysisk Størrelses Dimension angiver, hvorledes dens Enhed afhænger af Enhederne for Længde (l), Masse (m) og Tid (t); se Grundenheder (Suppl.). Eks. paa Dimensioner: Arealenheden l², Rumfangsenheden l³, Enheden for Hastighed lt^-1, Acceleration lt^-2, Kraft lmt^-2, Arbejde l²mt^-2, Arbejdshastighed l²mt^-3. J. K. E. * Dimerli, ældre rumænsk Kornmaal, c. 20 l. Dimetylaminoazobenzol, se Diazoforbindelser. Dimetylanilinorange, se Helianthin. Dimetylbutadien, se Kautsjuk, S. 728. Dimetyl-dioxy-purin, d. s. s. Theobromin. Dimetyloktan, se Dekan (kem.). Dimetylorange, se Helianthin. Dimetylpyridin, d. s. s. Lutidin. * Dimitriev [-jæf], Radko, bulgarsk General, f. 1859, henrettet af Bolshevikerne Oktbr. 1918. Han var født Bulgarer, men tjente snart i den russiske, snart i den bulgarske Hær. Under Balkankrigen 1912 udmærkede han sig som Chef for 3. bulgarske Armé, under den 2. Balkankrig fik han i Juli 1913 Overkommandoen efter Savov. Ved Verdenskrigens Udbrud blev D. russisk General og opererede med sit Korps mod Przemysl; han fik senere Armé at føre og kæmpede til 1917 ved Düna. Efter