Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 281 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreadnought - Dreadnought-Krydsere - Drechsel, C. F. - Dreiser, Theodore - Dreissena - Drejefelt - Drejehals - Drejer, Jakob Hansen - Drejer, P. M. - Drejeristgenerator - Drejø - Drekkingarhylur - Drente - Drenthe - Drepana - Dresden - Dreux - Dreyer, J. L. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antal D. (over 20000 t) med det samlede
Tonsantal i Parentes. Argentina 2 (62000 t),
Brasilien 2 (40000 t), Chile 1 (28500 t), England 16
(460000 t), Frankrig 6 (141000 t), Italien 5
(113000 t), Japan 6 (195000 t), Rusland 4 (93500
t), U. S. A. 18 (437000 t).
C. B-h.

Dreadnought

Dreadnought-Krydsere. Ifølge
Washington-Traktaten er det de kontraherende Magter
forbudt at have Krydsere paa over 10000 t
Deplacement, hvorved D.-K. forsvinder som Type.
Kun enkelte kan bibeholdes, indtil Erstatning
ved mindre Krydsere har fundet Sted. I 1928
fandtes endnu følgende D.-K.: England 4 167000
t), Japan 4 (120000 t).
C. B-h.

Drechsel, C. F., d. 3. Marts 1927. (Litt.:
»Fiskeribladet« [1927] Nr. 1).

Dreiser [’dræ_i∫ə] Theodore, amerikansk
Forfatter, f. 27. Aug. 1871 i Indiana, hvor han
ogsaa fik sin Universitetsuddannelse. Journalist
21 Aar gammel. Debuterede som
Romanforfatter med Sister Carrie (1900), men da den fik
en meget uvenlig Kritik, vendte han tilbage
til Journalistikken og var i 11 Aar først
Reporter, siden Redaktør ved forskellige
Tidsskrifter. Hans anden Roman Jennie Gerhardt
kom i 1911, og han har siden da skrevet en
lang Række Bøger. D. er ganske vist født i
Amerika, men han er af tysk Afstamning, og
der er noget udpræget germansk over hans
Stil og Karakterskildring. De fleste af hans
Romaner er meget lange (c. 1000 Sider) og
tynget af Detailler (en Fejl, han selv har
indset, da han senere har omarbejdet adskillige
af dem), men med en indtrængende Forstaaelse
af Menneskers Følelsesliv, hvori han neppe
overgaas af nogen nulevende Forfatter. Ogsaa
hans bedste Roman An American Tragedy
1925 (oversat til Dansk af Tom Kristensen) er
for lang, men det er her lykkedes D. at skabe
et Værk, der vil blive staaende, ikke alene paa
Grund af Skildringen af Hovedpersonen Clyde
Griffith, men ogsaa paa Grund af det Billede,
den giver af amerikansk Liv og Tankegang.
Andre Værker: Romanerne The Financier, The
Titan, The Genius (alle omarbejdede) og
short-story-Samlingerne Free and other Stories
(1918) og Chains (1927).
E. B.

Dreissena eller Dreissensia, se
Vandremusling.

Drejefelt, se elektriske Maskiner
(S. 934).

Drejehals, se Vendehals.

* Drejer, Jakob Hansen,
Institutbestyrer, f. 1. Maj 1743 i Odense, d. 1. Juli 1813.
Student 1759. Oprettede et
Undervisningsinstitut i Kjøbenhavn 1791. Nogle af
Litteraturselskabets Medlemmer, der kom i hans Hus,
dannede Foreningen »Selskabet stiftet November
1775«, oftest kaldet »D.’s Klub«, vor første og
betydeligste Klub. I det 18. Aarhundredes
Slutning var D.’s Klub Samlingsstedet for
Embedsmænd, Lærde, Digtere o. a. og havde da sin
egentlige Betydning. I 1842 gik den op i
»Kongens Klub«. D.’s Klub er skildret af K.
Bokkenheuser i »D.’s Klub« (1903).
H. A.

Drejer, P. M., d. paa Dystingbo ved Hamar
1. Novbr. 1920.

Drejeristgenerator, se Gasfyring, S. 466.

Drejø Sogn havde 1925 et Areal af 822 ha
med 567 Indb. (1921: 545, 1916: 555), hvoraf
Hovedøen D. 412 ha med 319 Indb. (1921:
298).
M. S.

Drekkingarhylur, se Thingvellir.

Drente, d. s. s. Drenthe.

Drenthe, (1930) 221309 Indb.

Drepana, d. s. s. Drepanon.

Dresden, 1) Kreishauptmannschaft
D. i den tyske Fristat Sachsen er 4337 km²
med (1925) 1393026 Indb., 321,2 pr. km². 2)
Byen D., Hovedstad i den tyske Fristat
Sachsen, (1925) 619157 Indb. Byen voksede
betydeligt ved Indlemmelse af 23 Nabokommuner
1921. — Vinteren 1924—25 havde den tekniske
Højskole 2464 Studerende, Musikhøjskolen 38,
Akademiet for bildende Kunst 117 Studerende.
Blandt Nybygninger nævnes Koncerthuset,
opført i Barokstil 1916. Det nye kgl. Teater, som
opførtes 1913, hedder nu Landesteater.
Industrien omfattede 1922 3846 Fabriksvirksomheder
med 100200 Arbejdere. 1924 ankom 2507 Skibe
med 287100 t Gods. 2477 Skibe afgik med 129800
t Gods. S. A. ankom 12572 t Tømmer med
Flaader ned ad Elben. König Albert Hafen har en
Kajlængde paa 2300 m. Desuden 2
Vinterhavne og en mindre Havn ved Loschwitz. En
Lufthavn findes paa den flade Flodslette
Nordvest for D. ved Kaditz. — D.’s Industri led
under Verdenskrigen stærkt under Mangel af
Raastoffer, Turiststrømmens Ophør var
ligeledes et stort Tab for Byen. Revolutionen i
1918 fulgtes af langvarige Strejker, og 1919
kom det til blodige Gadekampe.
M. H-n.

Dreux, (1921) 10908 Indb.

Dreyer, J. L. E., d. 14. Septbr 1926 i
Oxford, beskæftigede sig i sine sidste Aar
hovedsagelig med Astronomiens Historie og har
for Det Danske Sprog- og Litteratur-Selskab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>