Postgaarden i Sackville Street, hvis sydlige Dele fuldstændig lagdes i Ruiner. 200 Bygninger, hvoriblandt Postgaarden, Royal Hibernical Academy og flere store Hoteller, ødelagdes. 1919 samledes i D. Sinn Feins første Parlament (Dail Eireann), 1919—21 fandt der hyppige Træfninger og Gadekampe Sted mellem Sinn Feins og de britiske Politisoldater. Meget blodigere og mere ødelæggende var dog de voldsomme Kampe, der udkæmpedes mellem Tilhængerne og Modstanderne blandt Sinn Fein af Traktaten, som 1921 afsluttedes mellem den britiske Regering og Irland. Stridighederne kulminerede i Juni 1922, da næsten hele Sackville Street blev skudt i Grus ved Artilleriild. De største arkitektoniske Tab skete ved Ødelæggelsen af Toldbygningen (Custom Home) og Højesteretsbygningen (Four Courts). Begge forsøges rekonstruerede. Endnu i 1926 skred Genopbygningen af de ødelagte Kvarterer kun langsomt frem. Som Følge heraf og af den tiltagende Fabriksvirksomhed lider D. frygteligt under Bolignød. 1926 boede saaledes 20000 Familier i 1-Værelses Lejligheder. — Det gamle Slot anvendes siden 1922 til Justitsbygning. 2) Grevskab i den irske Fristat, Provinsen Leinster. 886 km² med (1926) 189248 Indb., 214 pr. km². M. H-n. Dubois, (1920) 13681 Indb. Dubois, F. C. T., d. 11. Juni 1924 i Paris. du Bois, H., blev 1918 kaldet til ordinær Professor for Teori og Anvendelse af det elektromagnetiske Felt ved Universitetet i Utrecht, hvortil det af d. B. i Berlin oprettede Bosscha-Laboratorium var bleven overført i dertil indrettede moderne Nybygninger, men døde kort derefter den 21. Oktober 1918. (Litt.: Elektrotechnische Zeitschrift, 40, S. 74—75, 1919). E. S. J. * Dubois [dy'bwa], Pierre Joseph Louis Alfred, fransk General, f. 21. Novbr. 1852. Oprindelig Rytterofficer blev han 1909 Divisionsgeneral og Chef for Armékorps; med dette kæmpede han i Begyndelsen af Verdenskrigen, hvorefter han fra Marts 1915 til Febr. 1916 førte Armé paa Fronten Marne—Oise. Han afgik i 1917 fra aktiv Tjeneste. E. C. Dubost, H. A., d. 15. April 1921. Præsident i Senatet 1906—20. H. J-n. Dubris, se Rochester. Dubrovnik, officielt Navn paa Ragusa (Arrondissement og By i Jugoslavien) (s. d.). W. P. Dubuque, (1920) 39141 Indb. Duchcov, d. s. s. Dux. * Duchêne [dy'∫æn], Denis Auguste, fransk General, f. 23. Septbr. 1862, Officer i Fodfolket. Ved Krigens Begyndelse i 1914 var D. General og Divisionskommandør. 1915 fik han Armékorps ved Verdun, blev 1916 Divisionsgeneral og 1917 Arméchef paa Aisnefronten, hvorfra han kaldtes til Assistance paa den italienske Krigsskueplads; herfra vendte han atter tilbage til Aisne. D. er siden 1923 Chef for Armékorps. E. C. Duchesne, L. M. O., d. 21. April 1922 i Rom. Hans Histoire ancienne de l'église (I—III, 1906—10) staar paa Index. L. M. Ducie, se Tuamoto Øer. Ducondray, B., d. 1910 i Paris. Duddon, se Cumberland. Dude, se Rajgræs. Duderstadt, (1925) 6494 Indb. Dudka, Dudotka, d. s. s. Duda. Dudley, (1927) 59370 Indb. Duebjerg, se Bornholm. Duel. I den borgerlige Straffelov af 15. April 1930 er ikke optaget nogen Bestemmelse om Straf for D. Deltagerne i D. vil derimod blive ansete efter de almindelige Regler om Manddrab (s. d.) og Legemsbeskadigelse (s. d.) eller Forsøg herpaa. E. L-n. * Duemose, Jernbaneholdeplads, Hillerød—Gilleleje-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Dufed, d. s. s. Duved. Duffek, Nikolaus, d. s. s. Rosen, Julius. Duffel, (1921) 9029 Indb. Duff-House, se Banff. Dufflas, d. s. s. Daflas. * Dufrenoy [dyfre'nwa], Georges Léon, fransk Maler, f. i Thiais 20. Juni 1870, vandt — paa Salon des Indépendants og Salon d'Automne i Paris — et betydeligt Navn ved sine Landskaber. A. Hk. * Dufy [dy'fi], Raoul, fransk Maler, f. 3. Juni 1879 i Le Havre. D., Elev af Bonnat og derefter af G. Moreau, er meget smidig i sin Udtryksform — snart sluttende sig til Matisse, snart til v. Gogh og Toulouse-Lautrec eller Vennerne Friesz og Marquet o. a. — og har med Virtuositet spillet paa mange Strenge, ogsaa i Emnevalg: Landskaber fra Paris, Honfleur, Provence etc., Stillelivsstykker, Bals champêtres m. v. Han er smukt repræsenteret i den Rump'ske Samling i Kjøbenhavns Kunstmuseum med »Solnedgang over Havet«, »Landskab ved Vence«, en ypperlig Nature morte o. a. A. Hk. Dugiotok, se Serbien, S. 255. Dugter, se Garn (Søv.), S. 441. * Duhamel [dya'mæl], Georges, fransk Forfatter, f. 30. Juni 1884. En af de førende Forfattere i den Gruppe, der staar imod Klassicisme og Traditionalisme, nær Ven af Unanimisterne og litterært i Slægt med Rolland. Det er en Religion af Broderskab og Verdenskærlighed, han forkynder, vakt af Verdenskrigens Rædsler (D. deltog i Krigen som Læge), hvorfra han hjembragte de to fortvivlede og harmdirrende Bøger: La vie des Martyrs (1917) og Civilisation (1918). I det teoretiske Skrift La Possession du Monde (1919) har han formuleret sin Livsanskuelse. Men D. er ikke nogen ensidig Forkynder af sit internationale Evangelium, han er en Digter af forbavsende Alsidighed, og Confession de Minuit (1920), Hommes abandonnés (1921), Les plaisirs et les jeux (1922), Prince Jaffar (1925), La Pierre d'Horeb (1926), Voyage de Moscou og den uforglemmelige Journal de Salavin (1927) er Vidnesbyrd derom. Unanimisternes teoretiske Gruppeteori er hos D. blevet en hjertelig Tro paa Værdien af Livets naturlige »Grupper«, Familiens, Ægteskabets, Venskabets. Ogsaa som Lyriker har D. præsteret det overordentlige, navnlig i Compagnons (1912) og Elegies (1920). — »Midnatsbekendelse«, »Barneleg og