Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dublin - Dubois - Dubois, F. C. T. - du Bois, H. - Dubois, Pierre Joseph Louis Alfred - Dubost, H. A. - Dubris - Dubrovnik - Dubuque - Duchcov - Duchêne, Denis Auguste - Duchesne, L. M. O. - Ducie - Ducondray, B. - Duddon - Dude - Duderstadt - Dudka, Dudotka - Dudley - Duebjerg - Duel - Duemose - Dufed - Duffek, Nikolaus - Duffel - Duff-House - Dufflas - Dufrenoy, Georges Léon - Dufy, Raoul - Dugiotok - Dugter - Duhamel, Georges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Postgaarden i Sackville Street, hvis sydlige Dele
fuldstændig lagdes i Ruiner. 200
Bygninger, hvoriblandt Postgaarden, Royal
Hibernical Academy og flere store Hoteller, ødelagdes.
1919 samledes i D. Sinn Feins første
Parlament (Dail Eireann), 1919—21 fandt der
hyppige Træfninger og Gadekampe Sted mellem
Sinn Feins og de britiske Politisoldater. Meget
blodigere og mere ødelæggende var dog de
voldsomme Kampe, der udkæmpedes mellem
Tilhængerne og Modstanderne blandt Sinn Fein
af Traktaten, som 1921 afsluttedes mellem den
britiske Regering og Irland. Stridighederne
kulminerede i Juni 1922, da næsten hele
Sackville Street blev skudt i Grus ved Artilleriild.
De største arkitektoniske Tab skete ved
Ødelæggelsen af Toldbygningen (Custom Home) og
Højesteretsbygningen (Four Courts). Begge
forsøges rekonstruerede. Endnu i 1926 skred
Genopbygningen af de ødelagte Kvarterer kun
langsomt frem. Som Følge heraf og af den
tiltagende Fabriksvirksomhed lider D. frygteligt
under Bolignød. 1926 boede saaledes 20000
Familier i 1-Værelses Lejligheder. — Det gamle
Slot anvendes siden 1922 til Justitsbygning.
2) Grevskab i den irske Fristat, Provinsen
Leinster. 886 km2 med (1926) 189248 Indb.,
214 pr. km2.
M. H-n.
Dubois, (1920) 13681 Indb.
Dubois, F. C. T., d. 11. Juni 1924 i Paris.
du Bois, H., blev 1918 kaldet til ordinær
Professor for Teori og Anvendelse af det
elektromagnetiske Felt ved Universitetet i Utrecht,
hvortil det af d. B. i Berlin oprettede
Bosscha-Laboratorium var bleven overført i dertil
indrettede moderne Nybygninger, men døde
kort derefter den 21. Oktober 1918. (Litt.:
Elektrotechnische Zeitschrift, 40, S. 74—75,
1919).
E. S. J.
* Dubois [dy’bwa], Pierre Joseph
Louis Alfred, fransk General, f. 21. Novbr.
1852. Oprindelig Rytterofficer blev han 1909
Divisionsgeneral og Chef for Armékorps; med
dette kæmpede han i Begyndelsen af
Verdenskrigen, hvorefter han fra Marts 1915 til Febr.
1916 førte Armé paa Fronten Marne—Oise.
Han afgik i 1917 fra aktiv Tjeneste.
E. C.
Dubost, H. A., d. 15. April 1921. Præsident
i Senatet 1906—20.
H. J-n.
Dubris, se Rochester.
Dubrovnik, officielt Navn paa Ragusa
(Arrondissement og By i Jugoslavien) (s. d.).
W. P.
Dubuque, (1920) 39141 Indb.
Duchcov, d. s. s. Dux.
* Duchêne [dy’∫æn], Denis Auguste,
fransk General, f. 23. Septbr. 1862, Officer i
Fodfolket. Ved Krigens Begyndelse i 1914 var
D. General og Divisionskommandør. 1915 fik
han Armékorps ved Verdun, blev 1916
Divisionsgeneral og 1917 Arméchef paa
Aisnefronten, hvorfra han kaldtes til Assistance paa den
italienske Krigsskueplads; herfra vendte han
atter tilbage til Aisne. D. er siden 1923 Chef
for Armékorps.
E. C.
Duchesne, L. M. O., d. 21. April 1922 i
Rom. Hans Histoire ancienne de l’église (I—III,
1906—10) staar paa Index.
L. M.
Ducie, se Tuamoto Øer.
Ducondray, B., d. 1910 i Paris.
Duddon, se Cumberland.
Dude, se Rajgræs.
Duderstadt, (1925) 6494 Indb.
Dudka, Dudotka, d. s. s. Duda.
Dudley, (1927) 59370 Indb.
Duebjerg, se Bornholm.
Duel. I den borgerlige Straffelov af 15. April
1930 er ikke optaget nogen Bestemmelse om
Straf for D. Deltagerne i D. vil derimod blive
ansete efter de almindelige Regler om
Manddrab (s. d.) og Legemsbeskadigelse (s. d.) eller
Forsøg herpaa.
E. L-n.
* Duemose, Jernbaneholdeplads,
Hillerød—Gilleleje-Banen (se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Dufed, d. s. s. Duved.
Duffek, Nikolaus, d. s. s. Rosen,
Julius.
Duffel, (1921) 9029 Indb.
Duff-House, se Banff.
Dufflas, d. s. s. Daflas.
* Dufrenoy [dyfre’nwa], Georges Léon,
fransk Maler, f. i Thiais 20. Juni 1870, vandt
— paa Salon des Indépendants og Salon
d’Automne i Paris — et betydeligt Navn ved sine
Landskaber.
A. Hk.
* Dufy [dy’fi], Raoul, fransk Maler, f. 3.
Juni 1879 i Le Havre. D., Elev af Bonnat og
derefter af G. Moreau, er meget smidig i sin
Udtryksform — snart sluttende sig til Matisse,
snart til v. Gogh og Toulouse-Lautrec eller
Vennerne Friesz og Marquet o. a. — og har med
Virtuositet spillet paa mange Strenge, ogsaa i
Emnevalg: Landskaber fra Paris, Honfleur,
Provence etc., Stillelivsstykker, Bals
champêtres m. v. Han er smukt repræsenteret i den
Rump’ske Samling i Kjøbenhavns Kunstmuseum
med »Solnedgang over Havet«, »Landskab ved
Vence«, en ypperlig Nature morte o. a.
A. Hk.
Dugiotok, se Serbien, S. 255.
Dugter, se Garn (Søv.), S. 441.
* Duhamel [dya’mæl], Georges, fransk
Forfatter, f. 30. Juni 1884. En af de førende
Forfattere i den Gruppe, der staar imod
Klassicisme og Traditionalisme, nær Ven af
Unanimisterne og litterært i Slægt med Rolland. Det er
en Religion af Broderskab og
Verdenskærlighed, han forkynder, vakt af Verdenskrigens
Rædsler (D. deltog i Krigen som Læge),
hvorfra han hjembragte de to fortvivlede og
harmdirrende Bøger: La vie des Martyrs (1917) og
Civilisation (1918). I det teoretiske Skrift La
Possession du Monde (1919) har han formuleret
sin Livsanskuelse. Men D. er ikke nogen
ensidig Forkynder af sit internationale
Evangelium, han er en Digter af forbavsende
Alsidighed, og Confession de Minuit (1920),
Hommes abandonnés (1921), Les plaisirs et les
jeux (1922), Prince Jaffar (1925), La Pierre
d’Horeb (1926), Voyage de Moscou og den
uforglemmelige Journal de Salavin (1927) er
Vidnesbyrd derom. Unanimisternes teoretiske
Gruppeteori er hos D. blevet en hjertelig Tro
paa Værdien af Livets naturlige »Grupper«,
Familiens, Ægteskabets, Venskabets. Ogsaa som
Lyriker har D. præsteret det overordentlige,
navnlig i Compagnons (1912) og Elegies (1920).
— »Midnatsbekendelse«, »Barneleg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
