Nærheden den bekendte Skaldynge, som har givet Navn til Ertebølle Kulturen. M. V. Erteknap, se Lathyrus. Ertsdrum, d. s. s. Drum. Ertsforekomster, se Lejesteder. Eruptivbjergarter. Rettelse, L. 30 f. o.: Batoliter læs: Bathylitter — Lakoliter læs: Lakkolitter Erysimum. Rettelse, L. 11 f. o.: Potrowskianum læs: Perowskianum Erytheia, se Hesperiderne. Erythroblaster, se Blod, S. 430. * Erythræisk Daler. Mønt i Østafrika = 5 Lire. Erytræmi, se Polycytæmi. Erzberger, M., blev myrdet 26. Aug. 1921. Han ydede sit Land betydelige Tjenester i Tiden omkring Verdenskrigens Afslutning. Han var Ophavsmand til Rigsdagens Fredsresolution 19. Juli 1917, offentliggjorde 1918 et Udkast til en Folkeforbundsordning, blev Minister uden Portefeuille 3. Oktbr. 1918, underskrev som Formand for de tyske Kommissionærer Vaabenstilstanden i Compiègne 11. Novbr. 1918. Fra Juni 1919 det tyske Riges Finansminister gennemførte han en Skatteordning, der socialt set var haardhændet mod de besiddende Klasser, med Hensyn til Finansstyrelsen sigtede mod at give Riget Overvægten. E. blev stærkt lagt for Had af de Tysk-nationale som »Nederlagets Organisator« og maatte til sidst anlægge Sag mod Hellferich for ærekrænkende Beskyldninger angaaende Misbrug af Embedsstilling, en Sag, der kun blev vundet af E. paa en saadan Maade, at den nødvendiggjorde hans Afgang som Minister og fra den aktive Politik i det hele. Paa den Tid, da to Fanatikere øvede Mordet paa ham, stod han i sit Partis Øjne rehabiliteret til atter at optage en politisk Førers Gerning. H. J-n. Erzerum, Vilajet, 26350 km² med (1927) 270925 Indb. Hovedstaden E. har 30801 Indb. M. V. Erzingan, Ersindjan, tyrkisk Vilajet i det nordvestlige Armenien, 14276 km² med (1927) 134441 Indb. Hovedstaden E. har 16104 Indb. M. V. Esbjerg, Areal 564 ha, 25740 Indb. (Folketællingstal 1. Apr. 1929) (1925: 24131, 1921: 21251). Desuden maa som Forstæder regnes Boldesager, Frederiksberg, Jerne By og Gammelby (alle i Jerne Sogn) med tilsammen 3718 Indb. Af Tilføjelser og Rettelser til den tidligere Beskrivelse skal nævnes: angaaende Kirker o. l. Skt. Nicolaj Kapel (romersk-katolsk), opført 1924 (Arkitekt O. S. Berg); Missionshuset »Bethania«, opført 1879, udvidet 1896 og 1906, har en stor Sal med 750 Siddepladser; Missionshuset »Bethesda«, opført 1916. — Skoler m. m. Statsskolen, oprettet 1920 (tidligere privat Realskole), har Mellemskole, Realklasse og Gymnasium med nysproglig- og matematisk-naturvidenskabelig Retning, ved den er ansat 1 Rektor, 4 Lektorer, 6 Adjunkter og 4 andre Lærere; »Forældrenes Forskole«, oprettet 1919, forbereder til Optagelse i Statsskolen; det kommunale Skolevæsen har 4 store Borgerskoler; Teknisk Skole, opført 1904—05 (Arkitekt C. H. Clausen), driver en meget omfattende Undervisning og har foruden Forstander c. 40 Lærere; Handelsskolen, opført 1920, har Forstander og 14 Lærere; Arbejderhøjskolen, oprettet 1910, Bygning opført 1916 (Arkitekt R. Ovesen). Centralbiblioteket for Sydvestjylland (indtil 1919 E. Folkebibliotek) har c. 18000 Bind, ny Bygning er opført 1926—27 (Arkitekterne C. H. Clausen og H. H. Peters); Teatret i Hotel Spangsbjerg (opført 1896) har c. 700 Tilskuerpladser. — Sanitære og humanitære Indretninger. Syge- og Epidemihuset er udvidet 1919 og har nu henholdsvis 101 og 25 Senge, desuden er der 1915 opført et særligt Tuberkulosehospital med 15 Senge; Alderdomshjemmet i det 1909 ombyggede gamle Sygehus rummer 42 Aldersrentenydende; Fattiggaarden, opført 1904, kan optage 21 Lemmer; et Børneasyl, oprettet 1892 og egen Bygning 1899, har Plads for 22 Børn; Sømandshjemmet, opført 1903 og udvidet 1923, hertil er knyttet en Skole til Uddannelse af Kyst- og Sætteskippere; desuden er der et Svendehjem og mange Velgørenhedsforeninger. Kommunale Bygninger og Anlæg. Den kommunale Administrationsbygning (oprindelig Privatbygning) indeholder Kontorer for Borgmesteren, Stadsingeniøren m. fl.; Gasværket, Vandværket og navnlig Elektricitetsværket er efterhaanden stærkt udvidede; det sidste sammensluttedes 1920 med »Sydvestjyllands Andels-Elektricitetsforsyning«, og fra 1921 forsyner disse Værker saavel Byen som Oplandet med Strøm. — Havn og Skibsfart. Havnen har i den senere Tid faaet store Udvidelser; 1914—21 flyttedes søndre Mole, og søndre Forhavn uddybedes; de i 1909 ved Lov vedtagne store Anlæg af en ny Fiskerihavn og en ny Trafikhavn var fuldført 1926, men den første kunde allerede tages i Brug 1917 og den sidste 1920—21. Hele Havnens Anlæg har indtil 1927 kostet c. 20 Mill. Kr.; dens Landareal er nu 121 ha og Bassinernes samlede Vandareal 47,7 ha med 4930 m Kajlængde. — Ved Toldstedet indgik 1926 fra Indlandet 83 Skibe med 12578 t Ladning, og fra Udlandet 875 med 344157 t Ladning; samme Aar udgik til Indlandet 124 Skibe med 4753 t Ladning, og til Udlandet 830 med 247352 t Ladning. — Den i E. (med Fanø) hjemmehørende Handelsflaade bestod 1926 af 9 Skibe med tilsammen 3120 Reg. Tons (brutto), og Fiskerflaaden af 157 Skibe med 5154 Reg. Tons (alle Fartøjer paa mindst 20 Reg. Tons). — Finansielle Forhold. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 3,91 og 3,29 Mill. Kr., dens Formue og Gæld ved Aarets Slutning henholdsvis 18,94 og 14,61 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1927 var hele Summen 74,18 Mill. Kr., hvoraf 20,60 Grundværdi; samme Aar var Bygningsassurancen 66,87 Mill. Kr. — Administrative Forhold. Købstaden udgør 2 Pastorater i Skads Herreds Provsti (Ribe Stift). Den hører til Varde Amtsstuedistrikt, til 86. Retskreds (E. Købstad, Skads Herred samt Fanø Birk) og til 64. Politikreds (Tingsted og Politimester i E.); endvidere til E. Lægekreds, Ribe Amts 2. Folketings-Opstillingskreds (Valgsted E.), 5. Landstingskreds, E. Skattekreds, Ribe Amts Skyldkreds og E. Vurderingskreds. Byraadet bestaar af 25