* Falling, Stationsby, Horsens—Odder-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Fallize, J. B., tog sin Afsked 1922 og blev af Paven samtidig udnævnt til titulær Erkebiskop. Han har senere været bosat i sit Hjemland Luxembourg. Wt. K. Fall River, (1920) 120485 Indb. Fallström, C. D. Læs: »en formiddags visit« (1887), ikke: »förmyndares«. O. Th. Falmouth, 1) (1927) 13240 Indb. Falset, (1920) 3024 Indb. Falsk. Straffeloven af 1866 indeholder i sine Bestemmelser om Dokumentfalsk ingen Definition af, hvad der skal forstaas ved Dokument. Den opregner eksempelvis en Række forskellige Dokumenter og grupperer dem efter den Betydning, de har i det daglige Liv, og fastsætter særlige Strafferammer for disse forskellige Tilfælde af Dokumentfalsk. I Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 udtales det derimod udtrykkelig, at ved Dokument forstaas en skriftlig med Betegnelse af Udsteder forsynet Tilkendegivelse, der enten fremtræder som bestemt til at tjene som Bevis eller bliver benyttet som Bevis for en Rettighed, en Forpligtelse eller Befrielse for en saadan. I Overensstemmelse med, hvad der hidtil er antaget i Praksis, er under Ordet »skriftlig« indbefattet enhver Art af Skrifttegn, uden Hensyn til, om disse er frembragt ved Haandskrift eller ad mekanisk Vej. Det er ikke nødvendigt, at Dokumentet skal indeholde Angivelse af Udstederen derved, at det er forsynet med dennes Underskrift. Det skal blot paa anden Maade indeholde Navn eller anden individuel Betegnelse. Saaledes vil Jernbanebilletter, Adgangskort o. l. kunne henregnes under Dokumenter i denne Forstand. F. med Hensyn til et saadant Dokument foreligger, naar Dokumentet ikke hidrører fra den angivne Udsteder (underskrevet med falsk Navn), eller der er givet det et Indhold, som ikke hidrører fra denne (ændret i Teksten i et ægte Dokument). Forbrydelsen er kun fuldbyrdet, naar Dokumentet er taget i Brug (jfr. dog nedenfor om intellektuelt F.). Det er altsaa ikke tilstrækkeligt, at det er udfærdiget, men det er da uden Betydning, om den, der benytter Dokumentet, selv har lavet eller ladet det lave. Det maa f. Eks. saaledes antages, at den, der selv er blevet narret af et falsk Dokument, og derefter gør Brug af det over for andre, maa straffes for F. Den, der, for at skuffe i Retsforhold, gør Brug af et Dokument, som saaledes er falsk, straffes med Fængsel, forsaavidt Dokumentet angives at indeholde en offentlig Myndigheds Afgørelse, eller det er en offentlig Forskrivning, en Check, Veksel eller andet til almindelig Omløb bestemt Dokument eller en testamentarisk Bestemmelse, kan Straffen stige til 8 Aar. At Straffen i disse fremhævede Tilfælde er strengere, skyldes naturligvis, at de nævnte Dokumenter har en særlig Vigtighed og maa kunne mødes med Tiltro. Straffen kan dog gaa helt ned til Bøde, Hæfte (s. d.) eller Fængsel i indtil 1 Aar, saafremt Dokumentet efter sin Beskaffenhed, eller Forfalskningen eller det, der søges opnaaet derved, er af underordnet Betydning, eller Gerningsmanden ikke har tilsigtet at paaføre andre nogen Skade, ligesom naar hans Øjemed med Forfalskningen alene har været at gennemføre et berettiget Krav eller afværge et Krav, der er uberettiget. Den tidligere Sondring mellem, om Dokumentet var underskrevet med et virkeligt Navn (ɔ: med Henblik paa en bestemt Person) eller med et opdigtet Navn (ɔ: et tilfældigt valgt Navn) og Anvendelsen af en mildere Straf for det sidste Tilfælde er bortfaldet. I en særlig Bestemmelse er der foreskrevet en meget strengere Straf (Fængsel indtil 16 Aar) for den, der forfalsker, ødelægger eller bortskaffer noget Dokument, der er af Betydning for Statens Sikkerhed eller Rettigheder i Forhold til andre Stater, og den for Dokumentfalsk foreskrevne Straf kan endvidere forhøjes med indtil det halve, saafremt Forbrydelsen er foretaget af nogen i Udførelse af offentlig Tjeneste eller Hverv. Som en ganske ny Bestemmelse i Straffeloven foreskrives der endvidere (§ 173) Anvendelse af den for Dokumentfalsk foreskrevne Straf paa den, der benytter et med ægte Underskrift forsynet Dokument til at skuffe i Retsforhold, naar Underskriften ved Hjælp af en Vildfarelse er opnaaet paa et andet Dokument eller paa et Dokument af et andet Indhold end af Underskriveren tilsigtet. En anden ny Bestemmelse er Reglen om Straf for det saakaldte personelle F., idet den, som i Retsforhold gør Brug af et ægte Dokument, der vedrører en anden Person end den, hvem det virkelig angaar, eller benytter Dokumentet paa en anden mod dets Bestemmelse stridende Maade, straffes med Bøde, Hæfte eller Fængsel indtil 6 Maaneder. Endvidere giver Loven nærmere Regler om det saakaldte intellektuelle F., hvorved forstaas Udfærdigelsen eller Anvendelsen af et Dokument, der er ægte nok, men som i sit Indhold har urigtige Oplysninger. Den paagældende Bestemmelse (§ 175) omfatter dels Udfærdigelsen af et saadant Dokument (det er altsaa ikke her nødvendigt, at det er taget i Brug), dels Anvendelsen af et saadant. Saaledes straffes den, der, for at skuffe i et Retsforhold, i offentlig Dokument eller Bog, i privat Dokument eller Bog, som det ifølge Lov eller særligt Pligtforhold paahviler ham at udfærdige eller føre, eller i Læge-, Tandlæge-, Jordemoder- eller Dyrlægeattest afgiver urigtig Erklæring om noget Forhold, angaaende hvilket Erklæringen skal tjene som Bevis. Ligeledes straffes den, der i Retsforhold gør Brug af et saadant Dokument, som indeholdende Sandheden. Straffen er i begge Tilfælde Hæfte eller Fængsel indtil 3 Aar eller under formildende Omstændigheder Bøde. Som en anden ny Bestemmelse i Loven kan nævnes, at der (§ 178) er foreskrevet Straf (Fængsel indtil 2 Aar eller under formildende Omstændigheder Hæfte) for den, der for at skille nogen ved hans Ret tilintetgør, bortskaffer eller helt eller delvis ubrugbargør et Bevismiddel (hvilket almindeligvis vil være et