Rekreationshjem »Willsbo« indviedes 16. Decbr. 1928 (Villaen testamentarisk Gave efter afdøde Direktør Will). I Byen er der bl. a. Realskole, Lægebolig, Dyrlægebolig, Mølle, 3 Hoteller og flere Konditorier samt Postekspedition og Telegrafstation. F. er et meget søgt Udflugtssted for Københavnere og Turister. M. S. Farvekreds, se Farvesystem. Farvemorbærtræ, se Gultræ. Farveværk, se Hurtigpresse, S. 894. Fasano, (1925) 19551 Indb. * Fascisme [-'∫i-], politisk-national Bevægelse i Italien med B. Mussolini (s. d.) som Hovedmand. F. opstod som Reaktion mod den kommunistiske Strømning, der i Tiden nærmest efter Verdenskrigens Afslutning bredte sig over Italien, og mod den Slaphed, som under de herigennem stadig mere forvirrede og opløste Samfundsforhold blev udvist af det parlamentariske Styres Mænd. Navnet for Bevægelsen peger symbolsk tilbage mod de fasces (Risknipper), der i Oldtiden var Tegnet paa den romerske Øvrigheds Magt og Myndighed. I Foraaret 1919 stiftede Mussolini de første fascistiske Sammenslutninger; lige fra Begyndelsen havde Bevægelsen en Hovedstøtte i unge, energiske Krigsdeltagere, der harmedes over, at der under Freden bredte sig en Tilstand, som truede med at forspilde Frugterne af Krigen og ødelægge Landets Fremtid. 1921 kunde F. allerede sætte 35 af sine Tilhængere ind i Deputeretkamret, hvor deres første Bedrift blev at bortjage en til Deputeret valgt Kommunist, der var deserteret under Krigen. 1922 lykkedes det F., hvis Organisation antog stadig kraftigere og fastere Form, og som dannede egne Fagforeninger, ganske at kvæle en af Socialistpartiet i Aug. d. A. proklameret Storstrejke; dermed havde den italienske Bolsjevisme faaet Dødsstødet. Bevægelsen havde nu vundet en saadan materiel og moralsk Styrke, at den kunde finde Tiden inde til at erobre selve Statsmagten; dette skete, idet Fascister fra hele Italien i Oktbr. 1922 rykkede frem i et dristigt Tog mod Rom; da Kongen 28. Oktbr. nægtede at være med til Modstand mod dette Tog, fik det gamle Styre Dødsstødet; 30. Oktbr. modtoges Mussolini i Hovedstaden som Landets Redningsmand; 31. Oktbr, dannede han den ny Regering. Fra nu af er det fascistiske Parti med dets aldrig svigtende Sammenhold og Disciplin det ubetinget herskende i Italien, og dets Historie gaar fra nu af op i Landets Historie. Angaaende Fremtidsudsigterne turde der vel nu være Enighed om, at Partiet, hvor tæt det kan slutte sig om »Høvdingen« (il duce) Mussolini, dog næppe kan være knyttet til denne ene Mands Liv. — I sin principielle og teoretiske Retning er F. kendetegnet ved sin overordentlig stærke, af latinsk Aand og Tradition prægede Fremhævelse af Italien, men dog samtidig ved fordomsfri Erkendelse af, hvad de individuelle Kræfter og det private Initiativ kan betyde for Helheden. Det enkelte Individ skal opfattes som et Led i Samfundet, men dette skal i sin egen Interesse give ham Betingelse for at udfolde sin Personlighed; det økonomiske Fremskridt er et Samfundsanliggende, men netop af Hensyn til Samfundet vil det være bedst at lade Frembringelsen og Fordelingen af den materielle Velstand hvile paa de private Virksomheder. F.'s hellige Begreb er Nationen, den, der bør opfattes ikke blot som Summen af dens i Nutiden levende Individer, men som en Organisme, omfattende den uendelige Række af Generationer, der henhører til samme Race. Men for at det heles Vel skal kunne fremmes, maa enhver Klassekamp undgaas, og et Samarbejde mellem alle Klasser og Erhverv i Fædrelandets Interesse bestandig danne Grundlaget for al Virksomhed og Produktion. Derfor samles F.'s Arbejdsgivere og Arbejdere inden for de forskellige Erhvervsomraader i store nationale Raad til fælles Drøftelse af Fremskridt og Forbedringer; det er F.'s Ønske at organisere Arbejdere saavel som Arbejdsgivere, men modsat Tendensen i de socialistiske Fagforeninger opfattes Arbejdernes naturlige Maal som eet med Nationens. Stor Vægt lægger F. paa at skabe den rette nationale Samfundsaand gennem en dertil sigtende offentlig Undervisning og Opdragelse; her har ligget en Anledning til Konflikt med den romersk-katolske Kirke, der ogsaa ønsker at indpode den italienske Ungdom sine Idealer, men en Mulighed for Forsoning ligger allerede i den gammel-romerske Tankegang, der danner et fælles aandeligt Grundlag for F. og Katolicisme. F.'s Politik former sig udadtil med en saadan Fremhævelse af Italiens Interesser, at de Toner, som her lyder gennem den officielle Tilkendegivelse, undertiden har virket stærkt skurrende i Folkeforbundets Tidsalder. H. J-n. Fase, se Svingninger, S. 808. Faseforskel, akutisk, optisk, se Interferens. Fáskrúðsfjörður. Handelsstedet Búðir i F. har 573 Indb. (1927). B. Th. M. * Fasolo, Giovanni Antonio, italiensk Maler, f. 1528 i Vicenza, d. 1572 sammesteds, uddannede sig efter P. Veronese og blev en dygtig Efterligner af ham. Han malede bl. a. for Padri Servi i Vicenza »Kongernes Tilbedelse« og for S. Rocco sammesteds »Bethesda-Dammen« (i Akademiet i Venedig). I Dresdens Galleri ses Portræt af en Venetianerinde. A. Hk. * Fasterholt, Stationsby, Brande—Herning-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Fastestopper, d. s. s. Kastestopper. Fastnett Rock, se Clear. fast Stof, d. s. s. faste Legemer, se Elasticitet. * Fat, ældre svensk Hulmaal = 157 l. Fataka, se Tucopia-Øer. Fattigvæsen. Danmark. Med Hensyn til F.'s Administration i Kjøbenhavn kan bemærkes, af de 13 Distrikter i 1926 blev omlagt til 4 Distrikter, hvortil som Hovedregel er henlagt saadan Hjælp, der medfører Fattighjælps Virkning. Endvidere er Staden inddelt i 4 Kredse, hvortil som Hovedregel er henlagt Hjælp uden Fattighjælps Virkning. Lægehjælp ydes af 22 Kommunelæger. I Aarene 1918—20 skete der en Omlægning af Forsørgelsesvæsenets Stiftelser,