medfører Modtagelse af Fattigunderstøttelse ikke mere Tab af Valgret til Parlamentet og til kommunale Forsamlinger eller Valgbarhed til Parlamentet. Dog vil Personer, som forsørges i Fattighuse og lignende Institutioner, i Reglen være afskaarne fra at udøve deres Stemmeret paa Grund af særlige Bopælsbestemmelser. For at blive Medlem af kommunale Forsamlinger kræves som Hovedregel, at man ikke har modtaget Fattighjælp i det sidste Aar. Tyskland. For at skabe Orden og Klarhed i den under og efter Verdenskrigen opstaaede mangeartede offentlige Hjælp er der i de senere Aar blevet gennemført en Række indgribende Ændringer. De vigtigste Bestemmelser findes i Forordning af 13. Febr. 1924 og Rigsgrundsætninger vedrørende den offentlige Forsorgs Forudsætninger, Art og Omfang af 4. Decbr. 1924. F.'s Organer er nu Landesfürsorgeverbände og Bezirksfürsorgeverbände. Den nærmere Ordning af disse Organer er overladt til de enkelte Lande. Bezirksfürsorgeverbände skal dog dannes saaledes, at de er deres Opgaver voksne. Tvistigheder afgøres paa samme Maade som hidtil. Til de nævnte Organer er henlagt: 1) den sociale Forsorg for Krigsinvalider, Krigsefterladte og dermed ligestillede, 2) Forsorg for Forsikringsrentenydere, 3) Forsorg for gamle og erhvervsudygtige Personer, som uden Pengevæsenets Sammenbrud ikke vilde være faldet det offentlige til Byrde, 4) Forsorg gennem Fremskaffelse af Arbejde til Invalider, 5) Forsorg for mindreaarige, 6) Forsorg for Barselskvinder, 7) den almindelige Fattigpleje. De enkelte Lande kan henlægge videre Forsørgelsesopgaver til de nævnte Organer. Det offentlige har kun Pligt til at yde Hjælp til saadanne Personer, der ikke ved egne Kræfter og Midler kan skaffe sig det nødvendigste Underhold, men det tillades at træde til med forebyggende Foranstaltninger. Det offentlige skal efter Omstændighederne træde til paa Embeds Vegne. Hjælpen kan bestaa i Penge, Naturalier, personlig Hjælp eller Pleje i Anstalt eller hos private. Forsorgen skal opmuntre til og give den understøttede Lejlighed til saa vidt muligt ved Arbejde selv at bidrage til sit Underhold. Endvidere kan der være Tale om Anbringelse i Arbejdsanstalt, navnlig naar paagældendes Trang er selvforskyldt. Hjælp skal ydes til det nødvendige Underhold med nødvendig Hensyntagen til det enkelte Tilfælde saaledes, at paagældende selv sættes i Stand til at skaffe sig sit Underhold. I vidt Omfang gælder der særlige Regler om en rigeligere Tilmaaling af Hjælp, saaledes navnlig for de under Nr. 1—3 nævnte Tilfælde, hvor der saa vidt muligt skal tages Hensyn til den understøttedes tidligere Kaar. Indenfor stedlige Rammer med ensartede økonomiske Forhold fastsættes Grundregler, som skal være Retningslinier for den Hjælp, der bør ydes. Hjælp skal ydes, hvor Trangen opstaar. Opholdsstedet har som Hovedregel Regres til Hjemstedets Bezirksfürsorgeverband, som er det Sted, hvor paagældende har sin sædvanlige Bopæl, eller, hvis paagældende er Medlem af en Familie, hvor Familien har Bopæl. Har paagældende intet saadant Hjemsted, eller kan det ikke findes, afholdes Udgiften af Landesfürsorgeverband. Er Hjælp vedvarende, kan Hjemsendelse finde Sted, med mindre denne vilde medføre unødig Haardhed. Erstatning ydes ikke for Beløb under 10 Reichsmark. Offentlig Hjælp medfører ikke Tab af borgerlige Rettigheder. Belgien. Ved Lov af 10. Marts 1925 er Hospitalskommissionerne og Velgørenhedsbureauerne afskaffet. I hver Kommune skal der være en Forsørgelseskommission (Commission d'Assistance Publique), der staar under Kommunens Kontrol. Med Hensyn til Erhvervelse af Hjemstedsret gælder nu samme Regler for indfødte og Udlændinge. Obligatorisk er kun Hjælp til Kvinder med mindst 2 Børn og Mænd over 70 Aar. Opholdskommunerne har Krav paa Refusion for Hjælp ydet til Personer under 16 eller over 70 Aar. Schweiz. Principperne for Ydelse af offentlig Hjælp er i det væsentlige uforandrede. I de nyere Kantonnallovgivninger er man mere og mere gaaet over til at lægge Pligten til at yde Hjælp over paa Opholdskommunerne og i visse Tilfælde Staten, d. v. s. Kantonen. I Kanton Genève er det saaledes Staten (Kantonen) alene, der drager Omsorg for Ydelse af offentlig Hjælp, men ikke Kommunerne. 11 Kantoner har i 1923 indgaaet en Overenskomst om Ydelse af offentlig Hjælp i Opholdskommunen, skønt deres Lovgivninger endnu delvis hviler paa Grundsætningen om Oprindelseskommunens Understøttelsespligt. Virkningen af Modtagelse af Fattighjælp er forskellig i de enkelte Kantoner. Italien. Reglerne for Ydelse af offentlig Hjælp er ikke undergaaet principielle Ændringer, men ved flere nyere Love, navnlig kgl. Dekret af 30. Decbr 1923, har man søgt at simplificere og decentralisere Fattigplejen og bringe dens Organer under skarpere Kontrol, samt specialisere og reducere de eksisterende Institutioner. Den offentlige Forsørgelses vigtigste kommunale Organ er de saakaldte congregazioni di carità, hvis Medlemmer vælges af Præfekten. Tillæg til Litteraturfortegnelsen: K. K. Steincke, »Haandbog i Forsørgelsesvæsen« (Kjøbenhavn 1926). Rud. Conrad. Fattigvæsen. Rettelse, S. 803, Sp. 2, L. 32 f. n.: Straffeanstalter læs: Statsanstalter Fatuelus, se Faunus. Fatuhiva, se Markesas-Øerne. Faule Obra, se Oder. Fauna, se Faunus. Faun-Abe, se Kapucineraber. Fauré, G. U., d. 4. Novbr. 1924 i Paris. * Faurholm, Lynge Herred, Syd for Hillerød, kendt fra 1364, tidligere Ejer Peder Oxe, der solgte Gaarden til Frederik II, som lod Hovedbygningen rive ned; Ladegaarden blev lagt ind under Frederiksborg Stutteri. Areal 317 ha. Ejer Staten. N. J. Faurholt, se Statens Forsøgsgaarde (Suppl.). Fauske, Herred, Salta Sorenskriveri, Bodø Politidistrikt, Nordland Fylke, (1920) 7081 Indb. Af Arealet 1108,8 km² er 15,6 km² Ager og Eng, 83,1 km² Skov, 139,8 km² Ferskvand;