Udgave Madrid 1926. Desuden udgaves A new History of Spanish Literature, London 1926, ved F.-K.'s Enke Mrs. Julia F.-K. og R. Foulché-Delbosc; heri er lagt noget mere Vægt paa en æstetisk Bedømmelse end paa de blotte historiske Data. Nævnes kan endnu hans Bog om Luis de Léon (1921). E. G. * Fitzner, Rudolph, østerrigsk Violinist, f. 4. Maj 1868 i Ernstbrunnen. Primarius i en kendt efter ham opkaldt Strygekvartet, der har foretaget omfattende Koncertrejser (bl. a. til Kjøbenhavn). W. B. Fitzpatrick, J. P. Rettelse: L. 2 f. n.: vithin, læs: within Fiume (tysk Veit am Flaum, slovenisk Reka). 1) By i Nordøstitalien (tidligere hørende til Ungarn) i det i 1920 oprettede Landskab Venezia Giulia e Zara. F. har 46845 Indb. (1925). Af Befolkningen var c. 62 % Italienere, c. 20 % Kroater, c. 10 % Ungarer og 4 % Tyskere. — F.'s Handel og Skibsfart kom i 1925 atter paa samme Højde som før Krigen. I Havnen indgik (1926) 6015 Skibe paa 1885701 Netto Reg.-Tons og udgik 6016 Skibe paa 1888071 Netto Reg.-Tons. Importen var i samme Tidsrum 385928 t, Eksporten 359126 t. Ved Italiens Erhvervelse af Triest i 1919 maatte det for denne Bys Trivsel som for andre økonomiske og strategiske Aarsagers Skyld være ønskeligt for Italien at sætte sig i Besiddelse af F., idet Byen behersker Gennemgangen mellem de juliske Alper og Capelloalperne, der ogsaa følges af Banelinien Ui-Pest (Buda Pest)—Zagreb (Agram)— F.; Byen er den naturlige Udførselsvej fra Ungarn og Sydslavien. Hertil kom, at Udgravninger i 1919 viste, at F. laa paa Stedet for Romernes Tarsatica, hvilket stærkt bidrog til at vække nationale Følelser saavel i F. som i Italien. Væsentligt tilskyndet af nationale Grunde besatte d'Annunzio F. den 12. Septbr 1919 og erklærede den for Fristad. Ved Trianon-Freden 1920 maatte Ungarn give endeligt Afkald paa F., og ved en italiensk-jugoslavisk Overenskomst af 27. Jan. 1924 kom F. endeligt under Italien. Itah'en maatte dog afstaa den østlige Del af F.-Bugten med F.'s Forstad Sussak, der saaledes blev jugoslavisk. F. er nu Hovedstad i den nyoprettede Provins F. 2) Provinsen F. i ovennævnte Landskab Venezia Giulia e Zara, paa Halvøen Istrien (Istria), har et Areal af 702 km² med 89189 Indb. (1926), hvilket giver 125,4 Indb. pr. km². Provinsen er begrænset mod Nordvest af den nye Provins Trieste, mod Sydvest af den nye Provins Pola, mod Øst af Jugoslavien. Angaaende Terrain, Klima o. s. v., se Hovedartiklen Istrien. (Litt.: La Dalmatie, F. et les autres terres irredentes de l'Adriatique [Idea Democratica 11. Novbr. 1916]; Meyer, »Ober-Italien« [Leipzig 1926]; Berdacelli, »Nord-Italien« [Berlin 1927]). W. P. Fiumesino, d. s. s. Esino. Five, O. O., traadte 1919 tilbage fra sin Stilling som Chef for »Skytterkontoret« og har senere været bosat paa Steinkjer, hvor han døde 26,. Apr. 1930. Wt. K. Fjaler, Herred (før Holmedal ytre), Sunnfjord Sorenskriveri, Fjordane Politidistrikt, (1920) 3721 Indb. Antagen Formue 1927 var 5,4 Mill. Kr. og Indtægt 1,5 Mill. Kr. M. H. Fjederpasser, d. s. s. Mikrometerpasser. Fjelberg, Herred, Sunnhordland Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland Fylke, (1920) 2654 Indb. Herredet svarer til F. og Eid Sogne af F. Præstegæld. Nordre Valen Gaard blev i 1908 indkøbt og omdannet til Sindssygeasyl for Fylket. Der er ogsaa et Tuberkulosehjem i Herredet. Antagen Formue 1927 var 3,0 Mill. Kr. og Indtægt 993072 Kr. M. H. * Fjelby, Jernbaneholdeplads, Skovby—Lille Mommark-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Fjelddel, se Hoved, S. 787. Fjeldjo, se Kjove. Fjeldris, se Grepplyng. Fjeldrotte, se Markmus. Fjeldstuer. Rettelse: S. 181. Sp. 2, L. 5, f. n.: Hjerkin, læs: Hjerkinn Fjeld-Tjæreblomst, se Viscaria. Fjell, Herred, Midhordland Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland Fylke, (1920) 4902 Indb. Antagen Formue 1927 var 6,1 Mill. Kr. og Indtægt 1767000 Kr. M. H. * Fjellerup, Jernbaneholdeplads, Nyborg—Ringe-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Fjelstrup, Stationsby, Haderslev—Christiansfelt-Banen, 250 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Fjelstrup, P. J., forlod 1919 Betty Nansen-Teatret og drog paa Turné; han optraadte sidste Gang 2. Febr 1920 i Slagelse som Alexander den Store og døde 5. Juni s. A. i Kjøbenhavn. R. N. Fjends Herred havde 1925 12118 Indb. (1921: 11631). Det hører under 78. Retskreds med Tingsted i Viborg og under 58. Politikreds (Viborg). M. S. * Fjerne Østen, Det, (Dalnyj Vostok eller Dalnevostochnyj), stort administrativt Omraade i R. S. F. S. R. i det østlige Sibirien, har et Areal af 2717705 km² med 1875254 Indb., hvilket kun giver 0,7 pr. km². Omraadet omfatter de gammel-russiske Provinser Kamschatka, Kystprovinsen, Provinsen Amur og en Del af Provinsen Transbaikalien, idet Grænsen her følger Vandskellet i Jablonoibjergene lige til Mongoliets Grænse. Nu deles det i 5 Regioner, nemlig: Transbaikalien, Amur, Kystregionen, Sachalin og Kamschatka. Angaaende Terrain o. s. v. se Artiklen Sibirien i Hovedbindet. — F. Ø.'s Historie efter Revolutionen i 1917 er meget omskiftende. De paa Tilbagetoget værende tschekkoslovakiske Tropper besatte i Aug. 1918 Transbaikalien, og General Koltschak havde Hovedsæde i Chita; andre Dele af Omraadet var besat af engelske, franske, italienske, amerikanske og japanske Tropper. Ved Udgangen af 1919 styrtedes Koltschak's Regering i Chita og Sovjetregeringer opstod i Vladivostock og Verkhneudinsk; den sidste proklamerede i Apr. 1920 Republikken F. Ø., og den konstruerende Forsamling aabnedes i Chita 12. Febr 1921, efter at Tschekkoslovakerne og Japanerne