Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flying Scotchman - Flynderfisk - Flytningshjælp - Flyvehaj - Flyvehøns - Flyvemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flying Scotchman. Siden Maj 1928 har
London and North Eastern Railway indlagt i
hver Retning mellem London og Edinburgh et
dagligt Tog, som overhovedet ikke standser
undervejs i de c. 8 Timer, Rejsen varer.
G. K.
Flynderfisk. Rettelse: S. 287, Sp. 2, L. 4
f. n.: Mare-F. læs: Mareflynder
Flytningshjælp. Tjenestemandslovens § 867
indeholder nu almindelige Regler om
Flyttegodtgørelse, der kan tilstaas som Godtgørelse
for Befordringsudgifter for egen Person,
Husstand og Bohave, herunder dog ikke
Arbejdsløn til Ud- og Indpakning, Læsning og Op- og
Nedbæring. Under visse Betingelser ydes der
endvidere en vis Godtgørelse for Huslejetab
eller Udgifter ved dobbelt Husførelse. En
særlig Godtgørelse kan ydes, hvis Forflyttelsen
sker uansøgt.
P. A.
Flyvehaj, se Havmus.
Flyvehøns, d. s. s. Sandhøns.
Flyvemaskiner (hertil en Tavle
Illustrationer). Ved en F. forstaas et Luftfartøj tungere
end Luft og med eget Fremdrivningsmiddel.
Den moderne F. bestaar af de samme
Hoveddele som den F., der eksisterede før
Verdenskrigen 1914, omend den i Enkelthederne
afviger betydeligt herfra. I det store Hele kan
man inddele alle nuværende F. i
Landflyvemaskiner og Søflyvemaskiner, alt efter
som de anvendes paa Landjorden eller paa
Søen. Begge disse Hovedtyper kan igen hver for
sig inddeles i Monoplaner, d. v. s. Maskiner
med et enkelt Sæt Bæreplaner, og Biplaner,
d. v. s. Maskiner med to Sæt Bæreplaner.
Indenfor disse Kategorier kommer saa igen alle
de mange forskellige Typer af
Krigsmaskiner, Trafikmaskiner og
Sportsmaskiner.
Man kan ogsaa foretage Inddelingen af de
forskellige Flyvemaskintyper alt efter det
Materiale, hvoraf de er bygget, idet dette kan
være Træ, Staal eller Duraluminium.
I F.’s første Aar blev der udelukkende
anvendt Træ som Byggemateriale, thi det
gjaldt jo i første Række om at tage
Hensyn til Vægten; men da man i Løbet af
Verdenskrigen havde faaet betydelig mere
Kendskab til Flyvemaskinkonstruktion, er man
efterhaanden gaaet over til at anvende det mere
holdbare Staal og Aluminium. Udviklingen har
endvidere ført med sig, at enkelte Fabrikker
har kastet sig over en ganske bestemt
Fabrikationsmaade, og i denne Forbindelse skal
særlig nævnes de tyske Fabrikker Dornier,
Junkers og Rohrbach’s store Indsats
paa at udvikle Fremstillingen af
Aluminiumskonstruktioner. Disse tre Firmaer har lige fra
deres Start arbejdet paa at fremstille F., der
helt og holdent var bygget af Metal, og de
Resultater, de har naaet, er imponerende.
Alle moderne F. bestaar af følgende
Hoveddele: Bæreplanerne, Kroppen, Halepartiet,
Styreanordningerne, Landingsstellet, Motor og
Propel.
Bæreplanerne eller Vingerne, som de
ogsaa kaldes, tjener til at bære Maskinen i
Luften. Som Regel kalder man dem kun
Planerne. Et saadant Plan bestaar af et Stel af
Træ eller Staal overtrukket med Lærred eller
Krydsfinér. Paa langs i dette Stel er der
almindeligvis anbragt to Hovedstøtter, en
Forbjælke og en Bagbjælke, og paa tværs af disse
er Spanterne anbragt. Planets Profil er bestemt
ved Spanternes Form. Hvis Stellet er
fremstillet af Træ, er der som Regel anvendt Ask,
Poppel eller amerikansk Fyrretræ.
Hele Planet er overtrukket med en særlig
Slags stærkt Lærred, der enten er sømmet fast
eller ogsaa syet fast til Stellet, og derefter er
Lærredet blevet smurt ind med en særlig
Vædske, Dope, der har den Egenskab, at den
tætner Porerne i Lærredet samtidig med, at
den strammer det, og til en vis Grad gør det
modstandsdygtigt overfor Vejrligets
Paavirkning.
I Stedet for Lærred kan man ogsaa anvende
Krydsfiner til Beklædning. Paa
Metalmaskinerne anvendes helt og holdent Duraluminium
som Beklædningsmateriale, saavel til Planerne
som til Kroppen.
De mange Barduner, der var nødvendige til
Afstivningen og Opspændingen af de tidligere
Flyvemaskinkonstruktioner, anvendes nu ikke
mere. Kun for Biplanernes Vedkommende
anvendes nogle enkelte Bardunkryds. Ved de
moderne Monoplaner, der anvender meget tykke
Planer, ligger hele Afstivningen inden i selve
Planet. Planerne er i saa Tilfælde meget tykke
inde ved Roden og bliver tyndere ud efter
Spidsen.
Ved disse meget svære Plankonstruktioner
opnaar man at faa et ret stort Rum inde i
Planerne, som man kan udnytte, og paa
Junker Maskinerne f. Eks. er Benzintankene
anbragt inde i dette Hulrum. I det hele taget
har de svære Plankonstruktioner en meget
stor Fremtid for sig, og visse Konstruktører
tilstræber at bygge en F., der saa at sige kun
bestaar af et enkelt Plan. Det skal være saa
tykt, at Motorerne, F.’s Besætning, Passagerer
og Gods kan rummes inden i selve Planet.
Kroppen er F.’s centrale Del, og til denne
er Bæreplanerne fastgjort. Forrest sidder
Motoren, lige bag denne er der Plads til Føreren,
og bag denne igen er der Rum til een eller
flere Passagerer. Bagest paa Kroppen er
anbragt Halepartiet med Højderor og Sideror.
Kroppen er som Regel bygget af samme
Materiale som Planerne. Den bestaar af et
Træstel eller Staalstel betrukket med Lærred eller
Krydsfiner. For Metalmaskinens Vedkommende
bestaar Kroppen af et Metalstel betrukket med
Aluminiumsblik. Kroppens Indretning er saare
forskellig og retter sig efter det Formaal,
hvortil Maskinen er konstrueret.
Halepartiet, som er den bageste Del af
Kroppen, omfatter et lodret og et vandret Plan,
der bærer Sideror og Højderor. Det lodrette
Plan kaldes Haleplanet, og det tjener til at
opretholde Maskinens Længdestabilitet. Paa
Haleplanets bageste Kant er Højderoret
anbragt. Det vandrette Plan benævnes
Stabiliseringsfladen og medvirker til at stabilisere
Maskinen mod sideværts Paavirkninger. Begge
disse Stabiliseringsflader er bygget af samme
Materiale som Bæreplanerne.
Styreanordningerne bestaar af
Højderor og Sideror, og er anbragt bagest paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
