- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
366

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - forladt Ægtefælle - Forlag - Forlev - Forli - Forligsmægling - Forligsmænd - Forligsnævn - Forlimpopoli - Forlovelse - Forlovere - Forlystelsesskat - Formave - Formbryst - Forment - Formeringssvamp - Pormicariæ - Formodstand - Formonetin - Formosa - Formose - Formueskat - Forn - Fornuftens Brug - fornøden Formue - Forpræmie - Forrest - Forretningspapirer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ægtefællerne eller Forældremyndigheden tildeles den ene, har den uskyldige et vist — af Børnenes Tarv betinget — Fortrin for den anden. Se nærmere Skilsmisse, Umyndighed og Ægteskab. V. B. Forlag, se Forlagstøj. * Forlev, Stationsby, Slagelse— Korsør-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Forli, (1925) 397178 Indb. Forligsmægling. Ifølge Retsplejeloven kan F. undlades foruden i Veksel- og Checksager ogsaa i Sager om Gældsbreve, hvor den hurtige Retsforfølgning efter Retsplejelovens Kapitel 41 er vedtaget, endvidere i paatrængende Sager og i Sager, hvor Sagsøgte er i Udlandet uden at have nogen herværende Fuldmægtig. — Til Retten er F. henlagt i Alimentationssager, Sager om mundtlige Injurier, Sø- og Handelssager, Auktions- og Skiftesager, samt de ved Kjøbenhavns Byret anlagte Sager angaaende Formuerettigheder under 1000 Kr. — Det tvungne personlige Møde er afskaffet ved F. i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg. — F. ved Retten foregaaet i offentligt Retsmøde. A. D. B. Forligsmænd, se Forligsraad (Forligsmand.) Forligsnævn, staaende, se Voldgift, S. 353. Forlimpopoli, (1925) 6187 Indb. Forlovelse, se nu Ægteskab, S. 693. Forlovere (ved Ægteskabs Stiftelse) skal nu stilles for den borgerlige Myndighed, selv om Ægteskabet stiftes ved kirkelig Vielse, jfr. Lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning af 30. Juni 1922 § 22. V. H. Forlystelsesskat. Forlystelsesafgifter i Danmark (Afgifter af offentlige Forestillinger, Fremstillinger m. m.), der indførtes ved Lov af 13. Maj 1911, er nyordnet ved Lov af 1. April 1922, der paa flere Punkter betyder Forandringer i Forhold til Loven af 1911. Skatten beregnes efter Værdien af de solgte Billetter, Adgangsbeviser og lignende og udredes med a) 10 pCt. for Koncerter, Oplæsninger m. m. uden Beværtning, b) rundt 20 pCt. for Teater, Cirkusforestillinger m. m. i Henhold til Lov eller Bevilling og rundt 40 pCt. for andre Forestillinger, Koncerter knyttet til Beværtning, Baller, Maskerader m. m. Af Skatten tilfalder 1/3 Kommunerne, 2/3 Staten, der dog faar hele Afgiften fra det kgl. Teater. I 1925—26 indbragte Afgiften 8315000 Kr., deraf faldt paa Gruppe a) c. 61000 Kr., paa b) 2255000 Kr. og paa c) 5999000 Kr. Biografteatrene indbragte langt over Halvdelen af hele Skatten, nemlig 5171000 Kr. C. T. Formave, se Forklæde. Formbryst, se Højovn. * Forment (Formente), Damián, spansk Billedhugger, født c. 1480 i Valencia, død i So. Domingo de la Calzada. F. havde søgt Uddannelse i italienske Værksteder og modtaget Indtryk fra Donatello, men skabte en udpræget spansk Kunst, ædel og skøn, enkel i Opbygning, af stor dekorativ malerisk Virkning og fortræffelig i Udførelsen. Til hans berømteste Alterværker (til Tider i Alabast og Træ) hører Højaltrene i Nuestra Senora del Pilar og San Pablo i Zaragoza, i Monte Aragón-Abbediet (nu i Sognekirken i Huesca) og i Huescas Katedral. A. Hk. Formeringssvamp, se Rodfiltsvamp. Formicariæ, Myrer, s. d. * Formodstand, en Modstand, der sættes i Serie med et Galvanometer. Se Voltmeter J. K. E. Formonetin, se Ononin. Formosa, (1925) 4147426 Indb., hvoraf 189630 Japanere. Indførsel (1927) 122,6 Mill. Yen, Udførsel (Te, Kul, Sukker, Kamfer) 92,5 Mill. Yen. Der er i de senere Aar oprettet Skoler, anlagt Veje og Jernbaner. M. V. Formose, se Formaldehyd. Formueskat. Den danske Statsformueskat, der indførtes ved Lov af 15. Maj 1903. er ved en Række senere Love gjort stærk progressiv. Skatten suger efter Lov af 10. Apr. 1922 fra 0,65 p. m. for Formuer under 15000 Kr. indtil 16 p. m. for den Del af Formuen, der overstiger 1 Mill. Kr. Herefter hørte Danmark til Staterne med den højeste Formueskat. Men ved en Lov af 22. Decbr. 1927 er der sket Skattelettelser for Formuer med lav Forrentning, og samtidig er Grænsen sat op for den skattefri Formue. Denne udgør nu 10000 Kr. og for Formueejere, der ikke svarer Indkomstskat, 15000 Kr. I Tyskland er i 1922 indført en Rigsformueskat, der er progressiv fra 1 indtil 7,5 p. m. Skattefri er Formuer under 5000 M., dog at Grænsen forhøjes væsentlig for Formueejere med lav Indtægt og stort Børnetal. En ekstraordinær Formueskat indførtes i 1919 i det saakaldte »Reichsnotopfer«, der havde meget høje Satser og skulde anvendes til Afbetaling af Statsgælden, men som af forskellige Grunde ikke kunde gennemføres efter sin oprindelige Plan. C. T. Forn, d. s. s. Føring. Fornuftens Brug. Vor civilretlige Lovgivning har nu i udvidet Grad skabt Ensartethed i Reglerne om Betydningen af, hvorvidt en handlende Person har haft F.'s B. Myndighedslovens §§ 64 og 65 taler om »en Person, som paa Grund af Sindssygdom, Aandssvaghed, forbigaaende Sindsforvirring eller lignende Tilstande har manglet Evnen til at handle fornuftmæssigt«, og ordner disses Ansvar dels for skadegørende Handlinger, dels for Virkningen af de (ugyldige) Kontrakter, de maatte have indgaaet. Begrebet anvendes ogsaa ved Ægteskabs Omstødelse, og beslægtede Betragtninger kan føre til, at en Person bør umyndiggøres. Se nærmere Sindssyge, Umyndig og Ægteskab. V. B. fornøden Formue, se Livsforsikring, S. 937. Forpræmie, se Børs, S. 454. Forrest, 1) J., indtraadte 1917 som Finansminister i Hughes' nationale Koalitionsministerium, men afgik allerede Aaret efter af Helbredshensyn. D. 3. Septbr 1918 paa Rejse hjem til England. C. A. Forretningspapirer kan nu ogsaa postbesørges i den danske indenlandske Forbindelse. Med Hensyn til Indholdets Beskaffenhed gælder i det væsentlige de for Udlandet fastsatte Regler. Forsendelserne, der ikke maa indeholde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free