undergaaet overfor dette Spørgsmaal, og som har givet sig Udslag bl. a. i Nævninges Stilling i Fosterfordrivelsessager, er da ogsaa Bestemmelserne om Straf for F. underkastet en betydelig Revision. Saaledes foreslog Kommissionsudkastet af 1912 til den ny Straffelov en betydelig Nedsættelse af Straffen, men Udkastet af 1923 gik endnu videre, idet det yderligere begrænsede de Tilfælde i hvilke F. tidligere var strafbar. Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930, der i Hovedsagen bygger paa dette Udkast, foreskriver (§ 242) Straf af Hæfte (s. d.) eller Fængsel for den Kvinde, der dræber sit Foster. Under særlig formildende Omstændigheder kan Straffen dog bortfalde, og Paatale kan ikke finde Sted, naar der er forløbet mere end 2 Aar, efter at Forbrydelsen er begaaet. Medens der i Almindelighed er foreskrevet særlige Regler for Anvendelse af Straf for Forsøg paa at begaa en Forbrydelse (se Forsøg), er der for F. givet den særlige Regel, at en Kvinde ikke straffes, saafremt hun for at dræbe sit Foster anvender Midler, som hun vel tror er i Stand til at dræbe det, men som efter deres Beskaffenhed er uskadelige — og dette gælder de fleste almindelige Husraad. De Betragtninger, der har medført, at F. betragtes under en mildere Synsvinkel, er ikke til Stede i samme Omfang, naar det er andre end den frugtsommelige Kvinde selv, der dræber Fosteret eller yder hende Bistand dermed. Sker det med hendes Samtykke, straffes Gerningsmanden med Fængsel indtil 4 Aar, eller, særlig naar Handlingen er foretaget for Vindings Skyld eller har medført betydelig Skade, indtil 8 Aar. Ganske anderledes stiller det sig naturligvis, hvis Gerningsmanden har handlet uden Kvindens Samtykke, og Straffen er i saadant Tilfælde Fængsel fra 2 til 12 Aar. Til Modvirkning af F. er der dernæst i Straffeloven foreskrevet Straf af Bøde, Hæfte eller Fængsel indtil 3 Maaneder for at indføre, tilvirke eller stille til Salg Genstande, der fremtræder som bestemt til seksuel Hygiejne, men hvis væsentligste Formaal maa antages at være Afbrydelse af Svangerskab. Undtaget herfra er naturligvis Lægers Forsyning med Instrumenter o. lign. Disse Bestemmelser var allerede givne i en særlig Lov i 1924, og det er antaget, at de saakaldte Modersprøjter falder herunder, naar de er forsynede med Rør med en mindre Diameter end 1 cm, og det samme gælder saadanne Rør alene. E. L-n. Fosthat, d. s. s. Fostat. Fostoria, (1920) 9987 Indb. * Fot, ældre svensk Længdemaal = 29,7 cm. * Foucault's Polarisationsprisme, Nicolprisme, hvis Snitflader ikke er kittet sammen med Kanadabalsam, men blot adskilt ved et tyndt Luftlag. Se Polarisation. J. K. E. Fougerolles, (1921) 5001 Indb. Foulché-Delbosc, R., paabegyndte 1921 sammen med L. Barrau-Dihigo Udvidelsen af en stort anlagt Manuel de l'hispanisant. I Revue hispanique, som han stadig redigerer, har han givet flere udførlige og interessante Bidrag angaaende Perioder og Enkeltheder i spansk Litteraturs og Kulturs Historie, f. Eks. angaaende Madame d'Aulnoy's Skildring af spanske Sæder og Skikke i 17. Aarhundrede. D. i Paris 3. Juni 1929. E. G. Fountains Kloster, se Ripon. Fourcaud, L. de B., d. 19. Oktbr. 1914 i Beaumarchès. Fourchambault, (1921) 5345 Indb. Foureau, d. 17. Jan. 1914 i Paris. Fourmies, (1921) 11991 Indb. Fowey, (1927) 2100 Indb. Fowler, A., fra 1916 Professor i Astrofysik i London. F. har hovedsagelig beskæftiget sig med Studier af Solens Spektrum. J. M. V. H. Fowler, H. Rettelse, L. 3 f. n.: Baron læs: Viscount Fowl Island, d. s. s. Foula. * Fovslet, Stationsby, Kolding—Vamdrup-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). F. p. a., en Forkortelse for en i Søforsikringskontrakter benyttet Klausul: warranted free from particular average, med mindre the vessel be stranded, sunk, burnt or in collision (fri for partikulært Havari undtagen i Tilfælde af, at Skibet strander, synker, brænder eller kolliderer). Fraga, (1920) 7497 Indb. Fragiacomo, P., d. 18. Maj 1922 i Venedig. (Litt: V. Pica, »P. F.« [Bergamo 1913]). Frailejon, se Espeletia. Frakkelus, se Snærre. Framboësia, se Chemoterapi, S. 819. Framingham, (1920) 17033 Indb. Framlev, Herred, havde 1925 6332 Indb. (1921: 6290). Det hører under 55. Retskreds med Tingsted i Aarhus og under 39. Politikreds (Aarhus). M. S. Frampton, G., engelsk Billedhugger, Maler, Medaillør, Guldsmed. Han blev 1908 Knight, 1911 Præsident for Royal Soc. of Brit. Sculptors. Senere Værker: Monument for Barnardo (1912, Bankingside ved London), for Forfatteren Sir W. Gilbert (1915, Bronze, Victoria Embankment, London). A. Hk. Francavilla, d. s. s. Francheville. Francavilla Fontana, (1925) 23315 Indb. France, A., død 13. Oktober 1924. Fik 1921 Nobelprisen tildelt. Af hans senere Værker maa yderligere nævnes La Revolte des Anges (1913), Petit Pierre (1915) og Vie en fleur (1922). Den Skandalesucces, hans tidligere Sekretær Brousson fik paa Udgivelsen af Skriftet Anatole France en Pantoufles (1924) maa nævnes her. (Litt.: Maurras, F. [1924]; I. Roupon, Vie et Opinions de F. [1925]; H. D. Smith, The Scepticism of F. [1927]). F. S. * Francesco di Georgio Martini [fran'*t∫æsko-di-r'dзårdз-mar'tini] (egentlig F. Maurizio di Giorgio di Martino Pollajuolo), italiensk Maler, Billedhugger og Bygmester, f. 1439 i Siena, d. 1502 sammesteds, fremragende sienesisk Maler, der virkede udviklende paa Skolen i Siena. Hovedværket: »Maria's Kroning« (1472) og »Tilbedelsen af Barnet« (begge i Akademiet i Siena), »Benedikt's Under« (Uffizi, Firenze) m. m. Af Billedhuggerarbejder: Bronzereliefferne »Pietà« (Venedig), »Kristi Hudflettelse«, »Discordia« (London). F. virkede ogsaa som Bygmester og Fæstningsingeniør. A. Hk. Franche-Comté, 15691 km² med 753589 Indb. (1926). W. P.