Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 386 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik, Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg - Frederik den VI's Kyst - Frederiks - Frederiksberg - Frederiksberg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

* Frederik, Christian Frederik Franz
Michael Carl Valdemar Georg, Kronprins
til Danmark og Island, f. 11. Marts 1899 paa
Sorgenfri Slot, ældste Søn af Kong Christian X
og Dronning
Alexandrina.
Efter at have
opnaaet
Myndighedsalderen
indtog
Kronprinsen den 11.
Marts 1917
første Gang Sæde
i Statsraadet og
aflagde Ed paa
Grundloven;
samme Dag
udnævntes han til
Sekondløjtnant
à la Suite i
Hæren. Den 4.
Juli s. A.
begyndte Kronprinsens sømilitære Uddannelse, idet han nævnte
Dato gik om Bord i Krydseren »Heimdal« som
Øvelsesskib for Kadetskolen for at følge
Undervisningen, og den 15. Septbr udnævntes han til
Kadet. Den 20. Septbr 1921 blev han
Sekondløjtnant, den 17. Juli 1922 Premierløjtnant, den
1. Jan. 1923 Søløjtnant af 1. Grad, hvorpaa han
i 1923—24 gennemgik Søværnets Officersskole,
og den 1. Jan. 1929 udnævntes han til
Kaptajnløjtnant. Jævnsides med den sømilitære
Uddannelse fuldendte Kronprinsen sine almindelige
Studier, herunder Studier over Statsret og over
Samfundslivets Love og Funktioner, men ved
Siden af fik han ogsaa Tid til at dyrke sine
mere personlige Interesser, hvoraf Musikken
staar hans Hjerte særlig nær. Kronprinsen har
ofte deltaget i Kongens og Dronningens talrige
Rejser rundt i Landet og har derigennem og
under Togter med Flaadens Skibe faaet et nøje
førstehaands Kendskab til det Land og den
Befolkning, hvis Konge han skal være. Ogsaa
Island og Grønland har han besøgt, og i
Forsommeren 1930 foretog han sammen med Prins
Knud og Prins og Prinsesse Axel paa et af
Ø. K.’s Skibe en lang Rejse til Siam, Kina og
Japan.

Kronprinsen er ikke alene sømandsmæssigt
orienteret og elsker det friske Hav, saaledes
som enhver ægte Dansk maa gøre det, men
interesserer sig blandt andet ogsaa levende for
noget, der i saa høj Grad hører Landjorden til,
som Jernbaneteknik og Jernbanekørsel.
P. R.

Kronprins Frederik.

Frederik den VI’s Kyst, se Grønland.

* Frederiks, Stationsby,
Viborg—Herning-Banen, 242 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Frederiksberg har et Areal af 871 ha, og
1925 var der 104209 Indb. (1921: 104815, 1916:
99382). Handelspladsen (som dens officielle
Benævnelse er) omfatter 8 Kirkesogne under F.
Provsti (Kjøbenhavns Stift). Den udgør 1.
Retskreds (F. Birk) og 1. Politikreds (samme
Omraade) og danner en egen Lægekreds,
Skattekreds og Skyldkreds. Med Hensyn til
Folketingsvalg deles den i 3 Opstillingskredse (Gammel
Kongevej-, Slots- og Falkonerkreds), som
sammen med 3 københavnske Opstillingskredse
udgør Vestre Storkreds i Hovedstadens Omraade;
den hører til 1. Landstingskreds og 1.
Udskrivningskreds.

Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter og Udgifter var 1926—27 henholdsvis
26,451 og 26,451 Mill. Kr.; dens Formue og Gæld
ved Aarets Udgang henholdsvis 55,250 og 39,895
Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld
for 1927 var hele Summen 504,57 Mill. Kr.,
hvoraf Grundværdi 130,33 Mill. Kr. — De
kommunale Ejendomsskatter paalignes fra 1. Apr.
1926 dels som Grundskyld og dels som
Ejendomsskyld; i Perioden 1927—28 til 1930—31 er
Promillen fastsat til 8,4 for Grundskyld og 6,3
for Ejendomsskyld. Den lovhjemlede Adgang
til at opkræve Grundværdistigningsskyld er
ikke benyttet. I den personlige Kommuneskats
Grundbeløb er der fra og med 1922—23 sket
Nedsættelse, for Skatteaaret 1928—29 saaledes
med 33 1/3 %. I øvrigt henvises til »Samling af
Love, Vedtægter m. v. særlig vedrørende F.
Kommune«, 6. Udg. 1928.

En 8. Sognekirke, Lindevangskirken, er
opført 1926 (Arkitekterne Anthon Frederiksen og
Thomas Havning); en 10. Kommuneskole er
under Opførelse; der er nu 8 Apoteker.
M. S.

Frederiksberg. Efter at Retsplejelov af 11.
Apr. 1916 fra 1. Oktbr. 1919 er traadt i Kraft,
danner F. en Retskreds med 3 Dommere og en
Politikreds med en Politimester. — I
kommunal Henseende er i Henhold til Lov af 1.
Marts 1919 sket den Forandring, at
Birkedommeren er udtraadt af Kommunalbestyrelsen,
der altsaa nu kun udgør een Afdeling,
udelukkende bestaaende af valgte Medlemmer.
Kommunalbestyrelsen vælger for sin Funktionstid
en Magistrat, der bestaar af en Borgmester,
som er Bestyrelsens Formand, og 4 Raadmænd.
Borgmesteren og Magistraten indtager i de
fleste Henseender samme Stilling som
Købstædernes byraadsvalgte Myndigheder af samme
Navn (se Byraad). Nærmere Regler er
fastsatte i Vedtægt af 17. Marts 1919. —
Bygningsvæsenet er lagt ind under
Kommunalbestyrelsen, der bistaas af en særlig Afdeling
af Kommunens tekniske Forvaltning under
Ledelse af en Bygningsinspektør, Lov af 21. Febr.
1923. — Beskatningen af faste Ejendomme er
nu ordnet ved Lov af 31. Marts 1926, hvorefter
de tidligere Skatter fra 1. Apr. 1926 er
erstattede af en Grundskyld og en
Ejendomsskyld efter lignende Regler som i andre
Kommuner. De nye Skatter skulde fastsættes
saaledes, at de i det første Aar efter Lovens
Ikrafttræden indbragte det samme Beløb som
de gamle Skatter i det foregaaende Aar,
men fordeltes paa Ejendommene efter andre
Principper. Desuden er der Adgang til at
indføre en Grundstigningsskyld. — Den
personlige Kommuneskat til Kommunen som
Opholdskommune paalignes siden Lov af 22.
Decbr. 1919, jfr. nu Lov af 30. Jan. 1925,
som en ren Indkomstskat efter samme Skala
som den københavnske Indkomstskat. Skalaen
er stærkt progressiv (fra 1,5 % for de første
800 Kr. til 25 % af den Del af Indtægten, som
overstiger 1000000 Kr.), men Procenterne
angiver kun Skattens Grundbeløb, og kan
forhøjes eller nedsættes efter Kommunens Behov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>