Retten til Afgørelse. Finder Løsladelse Sted inden Udløbet af de 20 Aar, sker den paa Prøve, i modsat Fald er den ubetinget. Medens Arbejdshus er bestemt til Optagelse særlig af vanemæssige Betlere, Løsgængere, kriminelle Drankere og lignende besværlige, men som Regel ret ufarlige Personer, tager Sikkerhedsforvaring navnlig Sigte paa Uskadeliggørelse af saadanne professionelle Forbrydere, der frembyder virkelig Fare for Samfundets Sikkerhed. Denne Forskel finder ikke alene Udtryk i den lovbestemte længere Varighed af Opholdet i Sikkerhedsfor-varingsanstalten, men viser sig ogsaa i, at der ved Reglerne om Behandlingen og Arbejdet skal tages Hensyn til Forvaringsfangernes større Farlighed. Navnlig fastsættes det udtrykkelig, at Udgangstilladelse ikke kan meddeles. De nærmere Bestemmelser om Arbejdshus og Sikkerhedsforvaring skal iøvrigt efter Loven fastsættes ved kgl. Anordning. Ved den samtidig med Straffeloven vedtagne Ikrafttrædelseslov indføres et i den danske Strafferetspleje hidtil ukendt Institut: Fængselsnævnet. Dette Nævn bestaar af en Dommer som Formand, Direktøren for Fængselsvæsenet, en i Psykiatri uddannet Læge og en eller flere Personer, som deltager i Forsorgsarbejdet for unge Personer eller for løsladte Fanger. Nævnets Møder er ikke offentlige. Nævnets vigtigste Opgave er at træffe Afgørelse med Hensyn til Indstillinger om Løsladelse paa Prøve af Personer, der hensidder i Ungdomsfængsel, Arbejdshus og Sikkerhedsforvaring, derunder Anordning af Tilsyn med den løsladte, samt at træffe Bestemmelse om hans Genindsættelse i Anstalten i Tilfælde af, at han overtræder Vilkaarene for Løsladelsen. Ved Siden af denne Virksomhed er det overdraget Nævnet i visse Tilfælde at træffe Bestemmelse om Overflytning af Fanger indenfor de forskellige Anstalter o. l. Norge. Ved Lov af 11. Aug. 1924 er Fængselsloven af 12. Decbr. 1903 blevet ændret paa visse Punkter, blandt andet med Hensyn til Reglerne om Løsladelse paa Prøve fra Tvangsarbejdshus. Navnlig er Prøvetiden, der tidligere var 1 Aar, blevet forlænget til 3 Aar. I Begyndelsen af 1929 er det tidligere Sem Hjælpefængsel i Vestvold blevet taget i Brug som Tvangsarbejdshus for c. 60 Mænd, fortrinsvis syge og Invalider. Om opdragende Behandling af unge Lovovertrædere er der givet Regler i en Lov af 1. Juni 1928. Efter denne Lov kan Retten bemyndige Anklagemyndigheden til at anbringe unge Personer mellem 18 og 23 Aar, der er blevet idømt Straf, i en Arbejdsskole, naar der efter den domfældtes Fortid, Karakter og Livsførsel er Grund til at antage, at opdragende Behandling i en saadan Skole vil være formaalstjenlig til at afholde ham fra nye Forbrydelser. Anbringelsen medfører, at den idømte Straf bortfalder. Den dømte kan holdes tilbage i Skolen i indtil 3 Aar, hvorefter han udskrives paa Prøve. Hvis Hensigten med Anbringelsen maa antages at være opnaaet, kan han udskrives paa Prøve inden Udløbet af de 3 Aar. Prøvetiden er 3 Aar. I Overtrædelsestilfælde kan den udskrevne bringes tilbage til Skolen for den resterende Del af Indsættelsestiden, dog mindst 1 Aar. Behandlingen i Arbejdsskolen tilsigter at udvikle Elevernes Arbejdsevne og fremme deres moralske og fysiske Udvikling. Undervisningen omfatter ved Siden af saadanne almindelige Undervisningsfag, som skønnes egnede, en Række praktiske Arbejdsfag, og Elever, der viser Anlæg derfor, skal saavidt muligt oplæres i et af disse. Siden 1922 er »De norske Forsorgsforeningers Landsforbund« (en Landsorganisation af de norske Fængselsselskaber) blevet forenet med »Norges Lærehjems- og Verneforbund« i en fælles Organisation under Navn af »Norges Forsorgs- og Verneforbund«, hvis Opgave dels er efter Paatalemyndighedens eller Rettens Begæring at foretage Undersøgelser vedrørende Lovovertrædere, dels at antage sig Personer, der fritages for Tiltale, betinget dømte, straffede og saadanne Personers Familier samt forsømte eller vanskeligt stillede unge. Forbundet er i administrativ Henseende henlagt under Fængselsvæsenets Overbestyrelse (Fengselsstyret). Ifølge Beslutning af Stortinget blev der under 11. Maj 1922 nedsat en Komité til Revision af den gældende Straffelov af 22. Maj 1902. Denne Komité har i Juni 1925 afgivet en Indstilling, blandt andet indeholdende Forslag til Ændring af de gældende Regler om Sikkerhedsforanstaltninger mod utilregnelige og formindsket tilregnelige Personer, om betingede Straffedomme og om ubestemte Straffedomme. En af Justitsdepartementet under 25. Febr. 1927 ndsat Komité, der skulde overveje Spørgsmaalet om en Reform af Fængselsvæsenet, har i 1930 afgivet Indstilling herom, blandt andet indeholdende Forslag til Indretning af et nyt Landsfængsel for Mænd, til Reform af Reglerne om den progressive Fuldbyrdelse af Fængselsstraffen, om Løsladelse paa Prøve, om Behandlingen af syge og abnorme Fanger, om psykiatrisk Undersøgelse af Fanger, om Forsorgen for løsladte Fanger m. m. Sverige. En Reform af ret væsentlig Betydning inden for svensk F. indførtes ved Lov 24. Marts 1916, (jfr. Lov 6. Maj 1921) om Fuldbyrdelse af Strafarbejde og Fængselsstraf. Ved denne Lov, der har afløst Loven af 1906, indskrænkes det tidligere praktiserede strenge Cellesystem betydeligt til Fordel for det progressive System. Som nogle af Hovedpunkterne i Loven skal nævnes en ret væsentlig Afkortning af den Tid, der skal tilbringes i Celle, Individualisering af Fangerne baade med Hensyn til Spørgsmaalet om deres Behandling i Celle eller Fællesskab og i øvrigt, Indførelsen af en Række Begunstigelser og Lempelser som Belønning for god Opførsel, Adskillelse af yngre og ældre Fanger, Klassificering af Fællesfanger for saa vidt muligt at undgaa gensidig skadelig Paavirkning, Anvendelse af Friluftsarbejde og Indretning af Jordbrugskolonier m. m. Ved to Love af 28. Juni 1918 er der givet Regler om udvidet Anvendelse af betinget Dom og betinget Løsladelse af Fanger, der udstaar Strafarbejde eller Fængsel, og ved disse Love er Tilsynsinstituttet blevet indført i svensk Ret. Ved to Love af 22. Apr. 1927 er der aabnet Adgang for Domstolene til under visse