- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giersing, Harald - Gierynski, A. - Gieseking, Walter - Gieselau - Giessen - Giffen, R. - Gifford, R. S. - Giftbyg - Giftgas - Gifthandel - Gifthytter - Giftlaurbær - Giftrod - Giftsignatur - Gifttaarne - Gig - Gigaia - Gigantostraca - Gigli, Benjamino - Giglio - Gigout, E. - Gigtfilt - Giguela - Gijón - Gila Desert - Gilbert, A. - Gilbert, Jean - Gilbert, R. - Gilberton - Gilbert Peak - Gilbjerg - Gildeskaal - Giles, H. A. - Gilkin, I. - Gillée, C. - Gilleleje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1898, Cand. phil. 1899. Paa Akademiets Malerskole 1900—04. Elev af Zahrtmann 1904—06. Studieophold i Paris 1906—07, var 1913 i Norge, 1921 i Italien og 1926 i Paris og Dresden. Han har udstillet paa de Afvistes Udstilling 1905, paa den Frie Udstilling 1912—14 og paa Grønningen 1915—25. Allerede i Billeder fra 1907 findes ved Siden af et yderst følsomt Farvesyn, der kan minde lidt om Vuillard og Gaugin, en virkelig storladen og monumental Holdning i Kompositionen (Portræt af Faderen 1907, Kunstmuseet). Hans bedste Tid falder vel 1914—16. Han faar kraftigere Form og en frodigere og fyldigere Klang i Farven, samtidig med, at han forenkler sin Palet og særlig anvender grønt og blaat. Fra denne Tid stammer de mange Skovlandskaber og Landevejsbilleder samt en Del Portrætter og Figurstudier (Soldaten; Pige med Sytøj [1915], Kunstmuseet), hvor man, trods al Summariskhed og Undertrykkelse af Detailler af anekdotisk Indhold, mærker hans skarpe psykologiske Sans og en umiddelbar Naturfølelse. Karakteristisk for disse Billeder er hans Stræben mod Forenkling og Ro, samt en eminent følsom Sans for Farvens egen Stofkarakter. I Tiden 1918—20 eksperimenterer han med kraftige Farver, ofte i en Slags kubistisk Stil (Fodboldspillerne; Dame i lyseblaat [Aarhus Museum]). Farven stemmes i 1920'erne atter ned, saa sort bliver Hoveddominant. I de store Figurbilleder fra denne Tid (To Damer [Kunstmuseet], Tre Kvinder) mærkes hans usædvanlig sikre og fine Sans for Liniernes rytmiske Spil. Jævnsides med disse sortstemte Arbejder, der særlig bestaar af Opstillinger, Fjernkomposition, Landskaber og Kirkegaardsbilleder, findes ogsaa en Del i lysere Farveskala, som Selvportrættet i Stockholm og Dame i gul Kjole. I 1927 afholdtes paa Charlottenborg en Mindeudstilling. J. St. Gierynski, A., d. 5. Marts 1901 i Rom. * Gieseking ['gi.zə-], Walter, tysk Klaverspiller, f. 5. Novbr. 1895, lever i Hannover, men har foretaget talrige Kunstrejser i Europa (bl. a. til Kjøbenhavn) og Amerika; ved sit originale, ejendommelig farvede Klaverspil og navnlig som Fortolker af moderne expressionistisk Musik indtager G. en egen og fremskudt kunstnerisk Stilling. W. B. Gieselau, se Holsten, S. 675. Giessen, (1925) 33525 Indb. Giffen, R., d. 12. Apr. 1910. Gifford, R. S., d. 15. Jan. 1905 i New York. Giftbyg, se Gifthvede. Giftgas, se Gasmaske (Suppl.) og Krigsgas (Suppl.). E. H. R. Gifthandel. I Tilslutning til den af Danmark tiltraadte internationale Opiumskonvention af 1912 har Lov Nr. 236 af 12. Juni 1922 givet nye Regler om Fremstilling af og Handel med Opium. Derefter er al Fremstilling samt Ind- og Udførsel af og Handel med præpareret Opium forbudt, og Fremstilling og Forarbejdning, Ind- og Udførsel af samt Handel med og Udlevering af raa Opium og Opium til medicinsk Brug, Morfin, Kokain og Heroin saavel som deres Salte og alle Præparater, der indeholder mere end 1/5 Morfin eller mere end 1/10 Heroin eller Kokain, kun tilladt Apotekerne, de anerkendte Laboratorier samt Personer eller Firmaer, som af Justitsministeriet har faaet særlig Tilladelse dertil. K. B. Gifthytter, se Arsensyrlinganhydrid. Giftlaurbær, se Illicium. Giftrod, se Svalerod. Giftsignatur, d. s. s. Gifttegn. Gifttaarne, se Arsensyrlinganhydrid. Gig, se Grubedrift, S. 169. Gigaia, d. s. s. Gigha. Gigantostraca, se Dolkhaler. * Gigli ['dзilji], Benjamino, italiensk Sanger, f. 20. Marts 1890, oprindelig Kirkesanger, siden udannet ved Liceo musicale i Rom til en af Samtidens mest skattede Tenorsangere (saavel i Koncertsalen som paa Scenen). G., der ogsaa har gæstet Kjøbenhavn, har i de senere Aar navnlig optraadt som (højtlønnet) Operasanger i Nord-Amerika. W. B. Giglio, d. s. s. Lilio, L. Gigout, E., d. 9. Decbr. 1925 i Paris. Gigtfilt, se Gigtvat. Giguela, se Toledo. Gijón, (1921) 57573 Indb. * Gila Desert, ørkenagtig Strækning ved Gila River i Arizona, gennemskæres af den sydlige Pacifikbane. M. V. Gilbert, A., 1900—09 Professor i Skulptur ved Royal Academy. A. Hk. * Gilbert, Jean, tysk Operettekomponist, egentlig Max Winterfeld, f. 11. Febr. 1879 i Hamburg, har været Kapelmester ved forskellige Operetteteatre og lever nu som Komponist i Berlin. Flere af hans mange Operetter har vundet stor Yndest og Udbredelse (»Die keusche Susanne«. »Polnische Wirtschaft« — ogsaa udført i Paris —, »Das Weib im Purpur«) etc. W. B. Gilbert, R., d. 24. Septbr. 1914 i Paris. Gilberton, (1920) 4766 Indb. Gilbert Peak, se Rocky Mountains. * Gilbjerg, Jernbaneholdeplads, Kolding—Grindsted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Gildeskaal, Herred, Salta Sorenskriveri, Nordland Fylke, (1920) 4451 Indb. Antagen Indtægt 1925 var 1196000 Kr. og Formue 4,1 Mill. Kr. M. H. Giles, H. A. Vigtigste Værker: The Travels of Fa-hsien (1923), Some Truths about Opium (1923), Chaos in China (1924). F. de F. Gilkin, I., d. i Bryssel 30. Septbr. 1924. Gillée, C., d. s. s. Gellée. Gilleleje, stor Sogne- og Stationsby, 21 km Nordvest for Helsingør og i samme Afstand Nord for Hillerød, havde 1925 1515 Indb. (1921: 1434). Af Tilføjelser skal nævnes: Rekreationshjemmet »Lysglimt«, Kommunens Realskoleafdeling (med Eksamensret), Missionshotel, Kro, flere Pensionater, Fiskerøgeri, Baadebyggeri med Ophalingsbedding. Havnens Dybde er indtil 3,4 m, en østre Mole er bygget 1924—25, og sammen med den vestre Mole danner den nu en stor Yderhavn. G. er Endestation paa Privatbanerne Hillerød—Kagerup—G. og Helsingør—Hornbæk—G., og der er Postkontor, Telegrafstation, Statstelefonstation og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free