Realskole, oprettet 1925; flere Aktieselskaber, saaledes Dampteglværk (1895), G. Plantage, 143 ha (1876), G. og Omegns Svineslagteri, oprettet 1928 (Arkitekt Ingeniør Gerstrup), G. og Omegns Destruktionsanstalt, opført 1928 (samme Arkitekt). - En Mindesten for Fr. VII er 1866 rejst af Kredsens Vælgere; uden for Byen er 1924 anlagt et Lystanlæg (c. 9 ha). — G. har Postekspedition, Telegraf- og Telefonstation. M. S. Givet, (1926) 6803 Indb. Givors, (1926) 14932 Indb. Gjangtsedshong, d. s. s. Gyangtse. * Gjedesby, Stationsby, Nykøbing F.—Gedser-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Gjedser, (Gedser), Stationsby, havde 1929 289 Gaarde og Huse med 1225 Indb. (1925: 1181, 1921: 1113). Der er Filial af Laane- og Diskontobanken i Nykøbing F., 3 Skoler, 2 Hoteller, flere Konditorier, Brugsforening, Eksportstald (ugenlig Kreatureksport til Lübeck) samt Statstelefon, Postekspedition og Telegrafstation m. m. M. S. Gjedved (Gedved), Landsby med Seminarium, 8 km N. for Horsens og 12 km S.S.V. for Skanderborg, havde 1925 531 Indb. (1921: 448). Foruden Seminariet (s. d.) er der Kapellanbolig, opført 1926 (Arkitekt Norn); Skole, opført 1917 (Arkitekt Larsen, Aarhus) med 6 Klasser; Forsamlingshus, Brugsforening, Andelsmejeri, Mølle, Afholdshotel, Brevsamlingssted m. m. M. S. Gjeitjæske, se Woodsia. Gjejtastrand, Herred, se Geitastrand, Herred (Suppl.). Gjelsted (Gelsted), Sogne- og Stationsby, havde 1925 549 Indb. (1921: 537). Der er ogsaa Skoler, Lægebolig, Afholdshotel, Gæstgivergaard, Brugsforening, Madras- og Divanfabrik, Postekspedition, Telegraf- og Telefonstation. M. S. Gjelsvik, N. M. Om Landsmaalet til juridisk Brug har han udgivet et Skrift: »Rettsmaalet og norsken«. Af »Innleiding i rettsstudiet« udkom 2. Udg. 1924, »Lærebok i millomfolkelig privatrett« (1. Hæfte 1918), »Norsk tingsrett« (1. Udg. 1919, 2. Udg. 1926) og »Norsk Personrett« (1923). »Utenrikspolitiske tankar« kom ud i 1927 og omhandler aktuelle udenrigspolitiske Spørgsmaal. Abs. T. Gjemnes, Herred, Nordmøre Sorenskriveri, Kristianssund Politidistrikt, Møre Fylke, (1920) 777 Indb. Af Arealet 45 km² er 6,8 Ager og Eng, 7,5 km² Skov, Resten Smaafjeld og Myr. Antagen Formue 1927 var 1084000 Kr. og Indtægt 269778 Kr. M. H. Gjentofte (Gentofte), stor Kommune, Sogn, Sogne-, Stations- og Villaby. Kommunen, som med smaa Reguleringer er sammenfaldende med det oprindelige G. Sogn, har et Areal af 2524 ha, og 5. Novbr. 1927 var der 42086 Indb. (1925: 40137, 1921: 34451), og den er saaledes næst efter Kjøbenhavn, Frederiksberg og de 3 største Købstæder (Aarhus, Odense og Aalborg) Landets folkerigeste Kommune. Den er nu delt i 5 Kirkesogne under Sokkelund Herreds Provsti (Kjøbenhavns Stift), og som Forberedelse til yderligere Deling er der allerede udskilt to særlige Kirkedistrikter, nemlig: Vangede, hvor den gamle Skole 1926 er omdannet til Kirkesal, samt Præstebolig opført (Arkitekt G. Paludan), og Jægersborgskvarteret (udskilt 1928), hvor Opførelsen af en Kirke forberedes; desuden paatænkes opført en Kirke i Kommunens sydlige Del (en Grund til denne er skænket 1927). Foruden de tilstedeværende Kirkegaarde er det vedtaget at anlægge en større Centralkirkegaard for hele Kommunen paa Vintappergaardens Grund. — Det kommunale Skolevæsen omfatter (foruden Øregaards Gymnasium) 6 store Borgerskoler (Gjentofte, Hellerup, Maglegaards, Ordrup, Skovshoved og Tjørnegaards), med ialt (1928) 3143 Elever; der er 1 Skoledirektør, 6 Skoleinspektører, 81 faste Lærere og Lærerinder samt 9 Timelærere. Desuden er der en Statsskole og mange Privatskoler af forskellig Art. Andre Forhold. Kommunen har et »Sogneraad« paa 15 Medlemmer, der svarer fuldstændig til Byraadet i en Købstad; dets Formand varetager Forretningerne som en Borgmester; den kommunale Administration er stærkt udviklet i Lighed med den frederiksbergske, og et stilfuldt Raadhus er opført 1903 (Arkitekt A. Thejll). — Kommunens Indtægter og Udgifter var 1926—27 henholdsvis 6,510 og 6,437 Mill. Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang begge 42,749 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1927 var hele Summen 307,127 Mill. Kr., hvoraf 109,321 Mill. Grundværdi. Samme Aar var Bygningsassurancen 306,162 Mill. Kr. — G. Kommune hører under 2. Retskreds (Kjøbenhavns Amts nordre Birk) og under 2. Politikreds med Tingsted, Dommere og Politimester i Kjøbenhavn; endvidere til Kjøbenhavns Amtslægekreds (Frederiksberg), Amtets nordre Lægekreds (Lyngby), 1. Udskrivningskreds, Amtets 1. Folketings-Opstillingskreds (Valgsted i G.), 2. Landstingskreds, G. Skattekreds, G. og Ordrup Vurderingskredse. G. Kirkesogn har et Areal af 1415 ha, eller henimod tre Femtedel af hele Kommunens, og 1927 var der 13145 Indb. (1925: 11818, 1921: 8617). Sogne- og Stationsbyen ligger c. 8 km N.N.V. for Kjøbenhavn, og af Tilføjelser skal nævnes: Kirken blev genindviet 10. April 1927 efter en stor og gennemgribende Restaurering (Arkitekt Lemche); en ny Statsskole indviet 1928 (Arkitekt Professor Edv. Thomsen); De samvirkende Menighedsplejers Sygehjem er udvidet 1925; Kjøbenhavns Amts store Amtssygehus er opført 1922—26 (Arkitekter: Emil Jørgensen og Helge Møller); endvidere Præstegaard, Kapellanbolig, Forsamlingshus, Alderdomshjem, Læger, Filialer af Ordrup-Charlottenlund Bank og af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn. Afholdshjem udgaar. (Litt.: Dr. Andreas Hanssen, »Gjentofte Kommune« i »Danske Byer og deres Mænd« XXXIII [Aarhus 1919]; Trap, »Danmark«, 4. Udg. II. Bd.). M. S. Gjerdrum, Herred, Nedre Romerike Sorenskriveri, Akershus Fylke, (1920) 1647 Indb. Areal 85,6 km². Antagen Indtægt 1925 var 1392000 Kr. og Formue 6,9 Mill. Kr. (Litt.: I. Sæter, »G. Jubilæumsskrift« [1914]. »Herredsstyret« [1915]). M. H.