(Litt.: W. Wolfradt, »G. G.« [»Junge Kunst«, Bd. 21, Leipzig 1921]). A. Hk. Grosse Hundstein, se Salzburg. Grossenhain, (1925) 12853 Indb. Grosser Feldberg, se Hessen-Nassau. Grosses Moor, se Preussen, S. 531. Grosseto, Provins, 4496 km² med 166553 Indb. (1926) eller 27 Indb. pr. km². Hovedstaden har med Forstæder 18027 Indb. (1921). W. P. Grosse Wasserkuppe, se Hessen-Nassau. Gross Ottersleben, (1925) 10392 Indb. Gross Salze, (1925) 10617 Indb. Gross-Seelowitz, se Mähren. Gross Strelitz, (1927) 7303 Indb. Gros Ventre Range, se Wyoming. Gros Ventres, d. s. s. Hidatsa. * Groszy ['grå∫i) (Groschen), polsk Mønt = 1/30 Gylden. H. J. N. Grotenfelt, Gösta, d. 1922, Kustavi, d. 7. Jan. 1928. Berendt Julius, d. 19. Decbr 1929. Groth, P., d. 2. Decbr 1927. »Zeitschrift für Krystallographie« senere fortsat under Redaktion af Professor P. Niggli. Groton, (1920) 4236 Indb. * Grotrian Steinweg ['∫ta^ive.k], tysk Pianofortefabrik, grundet 1797 af Heinrich Steinweg, der gik til Amerika og grundlagde den verdenskendte Fabrik Steinway and Sons. Fr. Grotrian blev derefter Parthaver i Fabrikken, der nu er i Braunschweig, og som nyder stort Ry i Tyskland og ud derover og aarlig fremstiller mange Klaverinstrumenter. W. B. Grousset, P., d. 10 Apr. 1909. Grove, se Pontevedra. * Grove-Rasmussen, Andreas Christian Ludvig, dansk Præst, f. 8. Septbr 1836 i Horsens, d. 31. Marts 1904 i Odense. Efter et Par Aars Kapellanvirksomhed blev han 1864 Præst i Gram, 1868 i Fol i Sønderjylland, men 1870 blev han afskediget, fordi han ikke vilde bede for de tyske Vaabens Sejr; 1874 fik han Ansættelse i Kongeriget, og fra 1892 virkede han som Præst ved St. Hans Kirke i Odense; han er Forfatter til en Række populære kirkehistoriske og missionshistoriske Arbejder. H. M. Grovkul, se Stenkul. * Grubberholm, Jernbaneholdeplads, Køge—Faxe Ladeplads-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, suppl.). Grube, Max, udgav 1926 »Geschichte der Meininger«. Gruber, Ludw., se Anzengruber, L. Gruber, M., d. 17. Septbr. 1927. Grubeteknik, se Emaille, S. 142. Grud, se Fred. Grudzeadz tidligere Graudenz. Grue, Herred, Solor Sorenskriveri, Hedmark Fylke, (1920) 6455 Indb. Antagen Indtægt 1925 var 5,2 Mill. Kr. og Formue 42,5 Mill. Kr. M. H. Grumentum, se Saponara di Grumento. Grumixameira, se Eugenia. Grumo Appula, (1925) 13990 Indb. * Grundaktie, det samme som Stamaktie, Aktie, som hverken medfører særlige Rettigheder eller Forpligtelser. J. Th. Grundemann, R. I 1908 trak G. sig tilbage fra Ledelse af »Brandenburgske Missions Konferens« og kom mere og mere paa Afstand fra det praktiske Missionsarbejde, som han havde haft saa stor Betydning for. Dette skyldtes for en stor Del den Kritik, han rettede mod »Missionsromantismen« og alle uaandelige Arbejdsmetoder. Eftertiden har i ikke ringe Grad maattet give ham Ret i det væsentlige af hans Kritik. G. døde den 3. Maj 1924. (Litt.: »Allgemeine Missions Zeitschrift« [1924, S. 210 fg.]). H. C. Grundenheder, Enheder for Længde, Masse og Tid. Se absolut Maal. J. K. E. Grundersalt, se Natriumstannat. * Grundet, St., Sædegaard i Nørvang Herred Nord for Vejle, oprettet af en nedlagt Landsby. Godset er flere Gange udparcelleret. 1800 udskiltes Gaarden L. Grundet (118 ha). Nuværende Areal 373 ha. N. J. Grundskat. Om Grundskatten i Kjøbenhavn, Købstæderne og Sognekommunerne, se Ejendomsskatter. C. T. * Grundskylden. Ved Lov af 15. Maj 1903 blev den danske Statsejendomsbeskatning baseret paa Ejendomsskyld. Men da denne vakte en Del Misfornøjelse, navnlig fordi den var haard mod de smaa Ejendomme, hvis Salgspriser laa højt i Forhold til Jordens Godhed, blev der ved en Lov af 7. August 1922 til Statens Ejendomsskyld føjet en Grundskyld, der havde til Hensigt at gennemføre en Beskatning efter den rene Jordværdi. Grundskylden skulde herefter i Byerne udmaales efter de ubebyggede Grundes Værdi, paa Landet efter Jordens Værdi i en middelstor Bondegaard i middelgod Kultur; den beskattedes med 1,5 p. m. Og ved en Lov af 31. Marts 1926 er Grundskylden tillige indført ved Siden af Ejendomsskylden i den danske Kommunalbeskatning, ogsaa i Amtskommunerne, hvorimod de gamle kommunale Ejendomsskatter ophævedes. Grundskyldens Størrelse fastsættes af Kommunalbestyrelserne, dog inden for de i Loven bestemte Grænser. G. er altsaa optaget baade inden for Statens og Kommunernes Ejendomsbeskatning og vil derfor utvivlsomt i Fremtiden komme til at spille en stor Rolle i vor samlede Beskatning. I de store Byer vil det bidrage til, at Skattetrykket forhøjes for Ejendomme, der ligger paa Strøget, men lettes for dem, der ligger i Byernes Udkanter. Paa Landet vil Skattebyrden blive forskudt fra de smaa over paa de mellemstore og store Ejendomme og derved bidrage til at begunstige Oprettelsen af Smaabrug. Efter Ejendomsskyldvurderingen af 1927 udgør Ejendommenes Grundværdi angivet i Million Kroner i Hovedstaden (Kjøbenhavn, Frederiksberg og Gentofte Kommuner) 1359, i Købstæderne 756 og i Landdistrikterne 2980, tilsammen 5095 Mill. Kr. G. til Staten indbragte i 1926—27 7338000 Kr. Grundværdistigningsskyld, se Værdistigningsskatten. C. T. Grundstoffer. Opfattelsen af G. er i de seneste Aar undergaaet dybtgaaende