Fodfolket omfatter 30 Infanteriregimenter, 3 Evzonregimenter, 7 Grænsekorps og 1 Gardekompagni (for Præsidenten); Regimenterne er paa 2 Batailloner, hver paa 3 almindelige Kompagnier og 1 Mitrailleusekompagni. — Rytteriet omfatter 5 Regimenter, hver paa 2 Halvregimenter à 2 Eskadroner og 1 Mitrailleuseafdeling. — Artilleriet bestaar af 11 Regimenter Bjergartilleri (Kaliber 75, 105), 4 Regimenter Feltartilleri (Kaliber 75), 3 Regimenter tungt Artilleri (Kaliber 120, 152, 155 og 150). — Ingeniørtropperne bestaar af 3 Sapørregimenter, 1 Telegrafregiment, 1 Jernbaneregiment, 1 Broregiment, 4 Ingeniørdirektioner. — Flyvervæsenet befinder sig for Tiden paa et Overgangsstadium, det bestaar af 3 Regimenter og 1 selvstændig Jagerafdeling, 1 Park og 1 Skole. Hvert Regiment bestaar af 2 Afdelinger à 2 Eskadriller samt 1 Park. Officersuddannelsen sker i forskellige Skoler, hvoraf nogle er Vaabenskoler, andre fælles for flere Vaaben. Generalstabens Officerer uddannes i en særlig Skole, og for de højere Føreres Uddannelse er der oprettet et Instruktionskursus, hvori Oberster og Oberstløjtnanter indtræder. Af andre Skoler skal nævnes Skolen for Militærlæger, for Reserveofficerer, for Underofficerer, Gymnastikskoler og saa fremdeles. Fredsstyrken var efter Budgettet (1927) følgende: 38 Generaler, 136 Oberster, 259 Oberstløjtnanter, 673 Majorer, 1656 Kaptajner, 1881 Løjtnanter, 2003 Sekondløjtnanter, 475 Adjutanter, i alt 7121 Officerer; endvidere 5904 Underofficerer, 54096 Korporaler og Menige, i alt 67121 Mand. Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed findes et Gendarmeri, dannet af frivillige, der hverves for 3 Aar ad Gangen. Det krigsministerielle Budget for 1927—28 var 1525 Mill. Drakmer. O. F. Søværn. Det græske S. har ikke undergaaet nogen væsentlig Forandring efter Verdenskrigen. Der er blevet indkaldt en engelsk Kommission under Viceadmiral Webb til Flaadens Reorganisation, og denne har anbefalet Udeladelse af Bygning af større Skibe og at forstærke Værnet med Jagere, Torpedobaade og Undervandsbaade. G.'s Flaade bestod ved Udgangen af 1928 af: 2 Slagskibe paa 14700 t, hvert armeret med 4—30,5 cm, 8—20,3 cm, 8—17,8 cm Kanoner, Fart 17 Knob, Besætning 800 Mand; 1 Panserkrydser paa 10100 t; 1 let Krydser paa 2650 t; 4 Jagere paa c. 1000 t; 7 mindre Jagere; 12 Torpedobaade, 6 Undervandsbaade. C. B-h. Litteratur. (Litt.: Pauly-Wissowa's »Realencyklopädie der klassischen Altertumswissenschaft« [udkommet I—XIII, Stuttgart 1894-1927]; Robin, La pensée grecque [Paris 1923]). K. H. Samfundsforhold. (Litt: Jardé, La formation du peuple grec [Paris 1923]; Glotz, Histoire grecque, I [Paris 1925]; Frisch, »Europas Kulturhistorie«, I [1928]). K. H. Historie. Paa Fredskongressen i Paris var G. repræsenteret af Venizelos. Freden i Neuilly fastsatte Grænserne over for Bulgarien; dertil knyttedes en Konvention om Beskyttelse af Minoriteter. Sèvres-Traktaten, der aldrig blev til Virkelighed, tilkendte G. det tyrkiske Trakien og de Øer i Ægæerhavet, der var under græsk Besættelse, og stillede tillige Smyrna-Distriktet med Bagland under G.'s Administration med Indlemmelse (efter 5 Aars Forløb) som Endemaal. Imidlertid døde Kong Alexander som Følge af et giftigt Abebid 25. Oktbr. 1920. Det i September opløste Kammer traadte derfor sammen, overdrog midlertidig Regentskabet til Venizelisten Admiral Konduriotis og tilbød Prins Paul, Alexander's Broder, Kronen. Da han afslog Tilbudet, kom de følgende Valg i November til at staa paa Spørgsmaalet om Kong Konstantin's Genindsættelse. Venizelisterne led et stort Nederlag, og Venizelos forlod Landet. En Folkeafstemning 5. December førte til Konstantin's højtidelige Genindsættelse. Men den tyrkiske Nationalistregering i Angora anerkendte ikke Sèvres-Freden. Marts 1921 aabnede G. en Offensiv paa de tyrkiske Stillinger i Lilleasien. Det nylig sammentraadte Parlament erklærede sig for Nationalforsamling. Kong Konstantin drog til Fronten. Gunaris, der havde ledet Regeringen efter den nye Æras Begyndelse, afløstes Foraaret 1922 af Stratos, der snart atter afløstes af Protopapadakis. Krigen i Lilleasien udviklede sig mere og mere til et Nederlag for G., der samtidig led under stor Finansnød. Under disse Forhold blev Konstantin ved en Militærrevolte Septbr. 1922 for anden Gang tvunget i Landflygtighed. En foreløbig Regering, dannet af Opstandens Ledere, Gonatas og Plastiras, overlod Kabinetsdannelsen til Zaimis. Allerede i November afløstes denne af Gonatas. Den nye Regering lod Generalstabschefen Hadjanestis og de vigtigste Medlemmer af Ministeriet Protopapadakis dødsdømme og henrette som Syndebukke for Krigens Ulykker. En Konflikt med Italien, der midlertidig besatte Korfu, blev bilagt. Ved Freden i Lausanne (Septbr. 1923) opgav G. alle Krav paa lilleasiatisk Territorium, men beholdt Øerne i Ægæerhavet undtagen Imbros og Tenedos, som Tyrkerne beholdt, og Dodekaneset, som Italien beholdt. En græsk-tyrkisk Befolkningsudveksling skulde finde Sted Jan. 1923 var Kong Konstantin død i Palermo. Hans Søn Georg II besteg Tronen. En hurtig undertrykt Oprørsbevægelse i Oktober gav den republikanske Bevægelse Vind i Sejlene. Valgene til Nationalforsamlingen i December skaffede Venizelos og hans Liberale stort Flertal. Georg II blev tvunget til at gaa i Landflygtighed. Admiral Konduriotis overtog atter Regentskabet, Venizelos vendte tilbage og dannede en Regering, men traadte Marts 1924 tilbage paa Grund af Sygdom og rejste bort. Den nye Premierminister Kafandaris, der ligesom Venizelos mente, at Spørgsmaalet om Statsformen skulde afgøres ved Folkeafstemning, fik i Nationalforsamlingen Flertal for sit Standpunkt, men blev derpaa tvunget bort af en republikansk Militærliga. Republikaneren Papanastasiu dannede Regering. Derpaa vedtog Nationalforsamlingen (25. Marts) Dynastiets Afsættelse og Proklamation af Republikken under