Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hærvæsen) - Grækenland (Søværn) - Grækenland (Litteratur) - Grækenland (Samfundsforhold) - Grækenland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fodfolket omfatter 30
Infanteriregimenter, 3 Evzonregimenter, 7 Grænsekorps og 1
Gardekompagni (for Præsidenten);
Regimenterne er paa 2 Batailloner, hver paa 3 almindelige
Kompagnier og 1 Mitrailleusekompagni. —
Rytteriet omfatter 5 Regimenter, hver paa
2 Halvregimenter à 2 Eskadroner og 1 Mitrailleuseafdeling. —
Artilleriet bestaar af 11
Regimenter Bjergartilleri (Kaliber 75, 105),
4 Regimenter Feltartilleri (Kaliber 75), 3
Regimenter tungt Artilleri (Kaliber 120, 152, 155
og 150). — Ingeniørtropperne bestaar
af 3 Sapørregimenter, 1 Telegrafregiment, 1
Jernbaneregiment, 1 Broregiment, 4
Ingeniørdirektioner. — Flyvervæsenet befinder sig for
Tiden paa et Overgangsstadium, det bestaar af
3 Regimenter og 1 selvstændig Jagerafdeling,
1 Park og 1 Skole. Hvert Regiment bestaar af
2 Afdelinger à 2 Eskadriller samt 1 Park.
Officersuddannelsen sker i forskellige Skoler,
hvoraf nogle er Vaabenskoler, andre fælles for
flere Vaaben. Generalstabens Officerer
uddannes i en særlig Skole, og for de højere Føreres
Uddannelse er der oprettet et
Instruktionskursus, hvori Oberster og Oberstløjtnanter
indtræder. Af andre Skoler skal nævnes Skolen for
Militærlæger, for Reserveofficerer, for
Underofficerer, Gymnastikskoler og saa fremdeles.
Fredsstyrken var efter Budgettet (1927)
følgende: 38 Generaler, 136 Oberster, 259
Oberstløjtnanter, 673 Majorer, 1656 Kaptajner, 1881
Løjtnanter, 2003 Sekondløjtnanter, 475 Adjutanter, i alt 7121
Officerer; endvidere 5904
Underofficerer, 54096 Korporaler og Menige, i alt
67121 Mand.
Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed
findes et Gendarmeri, dannet af frivillige, der
hverves for 3 Aar ad Gangen.
Det krigsministerielle Budget for 1927—28 var
1525 Mill. Drakmer.
O. F.
Søværn.
Det græske S. har ikke undergaaet nogen
væsentlig Forandring efter Verdenskrigen. Der
er blevet indkaldt en engelsk Kommission under
Viceadmiral Webb til Flaadens Reorganisation,
og denne har anbefalet Udeladelse af Bygning
af større Skibe og at forstærke Værnet med
Jagere, Torpedobaade og Undervandsbaade. G.’s
Flaade bestod ved Udgangen af 1928 af: 2
Slagskibe paa 14700 t, hvert armeret med
4—30,5 cm, 8—20,3 cm, 8—17,8 cm Kanoner,
Fart 17 Knob, Besætning 800 Mand; 1
Panserkrydser paa 10100 t; 1 let Krydser paa 2650 t;
4 Jagere paa c. 1000 t; 7 mindre Jagere; 12
Torpedobaade, 6 Undervandsbaade.
C. B-h.
Litteratur.
(Litt.: Pauly-Wissowa’s »Realencyklopädie
der klassischen Altertumswissenschaft«
[udkommet I—XIII, Stuttgart 1894-1927];
Robin, La pensée grecque [Paris 1923]).
K. H.
Samfundsforhold.
(Litt: Jardé, La formation du peuple
grec [Paris 1923]; Glotz, Histoire grecque, I
[Paris 1925]; Frisch, »Europas
Kulturhistorie«, I [1928]).
K. H.
Historie.
Paa Fredskongressen i Paris var G.
repræsenteret af Venizelos. Freden i Neuilly
fastsatte Grænserne over for Bulgarien; dertil
knyttedes en Konvention om Beskyttelse af
Minoriteter. Sèvres-Traktaten, der aldrig blev
til Virkelighed, tilkendte G. det tyrkiske
Trakien og de Øer i Ægæerhavet, der var under
græsk Besættelse, og stillede tillige
Smyrna-Distriktet med Bagland under G.’s
Administration med Indlemmelse (efter 5 Aars Forløb)
som Endemaal. Imidlertid døde Kong
Alexander som Følge af et giftigt Abebid 25. Oktbr.
1920. Det i September opløste Kammer
traadte derfor sammen, overdrog midlertidig
Regentskabet til Venizelisten Admiral
Konduriotis og tilbød Prins Paul, Alexander’s Broder,
Kronen. Da han afslog Tilbudet, kom de
følgende Valg i November til at staa paa
Spørgsmaalet om Kong Konstantin’s Genindsættelse.
Venizelisterne led et stort Nederlag, og
Venizelos forlod Landet. En Folkeafstemning 5.
December førte til Konstantin’s højtidelige
Genindsættelse. Men den tyrkiske
Nationalistregering i Angora anerkendte ikke Sèvres-Freden.
Marts 1921 aabnede G. en Offensiv paa de
tyrkiske Stillinger i Lilleasien. Det nylig
sammentraadte Parlament erklærede sig for
Nationalforsamling. Kong Konstantin drog til Fronten.
Gunaris, der havde ledet Regeringen efter den
nye Æras Begyndelse, afløstes Foraaret 1922
af Stratos, der snart atter afløstes af
Protopapadakis. Krigen i Lilleasien udviklede sig
mere og mere til et Nederlag for G., der
samtidig led under stor Finansnød. Under disse
Forhold blev Konstantin ved en Militærrevolte
Septbr. 1922 for anden Gang tvunget i
Landflygtighed. En foreløbig Regering, dannet af
Opstandens Ledere, Gonatas og Plastiras,
overlod Kabinetsdannelsen til Zaimis. Allerede i
November afløstes denne af Gonatas. Den nye
Regering lod Generalstabschefen Hadjanestis
og de vigtigste Medlemmer af Ministeriet
Protopapadakis dødsdømme og henrette som
Syndebukke for Krigens Ulykker. En Konflikt med
Italien, der midlertidig besatte Korfu, blev
bilagt. Ved Freden i Lausanne (Septbr. 1923)
opgav G. alle Krav paa lilleasiatisk
Territorium, men beholdt Øerne i Ægæerhavet
undtagen Imbros og Tenedos, som Tyrkerne
beholdt, og Dodekaneset, som Italien beholdt. En
græsk-tyrkisk Befolkningsudveksling skulde
finde Sted Jan. 1923 var Kong Konstantin død i
Palermo. Hans Søn Georg II besteg Tronen.
En hurtig undertrykt Oprørsbevægelse i
Oktober gav den republikanske Bevægelse Vind
i Sejlene. Valgene til Nationalforsamlingen i
December skaffede Venizelos og hans Liberale
stort Flertal. Georg II blev tvunget til at gaa
i Landflygtighed. Admiral Konduriotis overtog
atter Regentskabet, Venizelos vendte tilbage og
dannede en Regering, men traadte Marts 1924
tilbage paa Grund af Sygdom og rejste bort.
Den nye Premierminister Kafandaris, der
ligesom Venizelos mente, at Spørgsmaalet om
Statsformen skulde afgøres ved Folkeafstemning, fik
i Nationalforsamlingen Flertal for sit
Standpunkt, men blev derpaa tvunget bort af en
republikansk Militærliga. Republikaneren
Papanastasiu dannede Regering. Derpaa vedtog
Nationalforsamlingen (25. Marts) Dynastiets
Afsættelse og Proklamation af Republikken under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
