Örgryte i Byomraadet, hvorved de nye Forstæder Gårda, Lunden og Krokslätt kom til. Arealet er nu 77,15 km², hvoraf 70,43 km² Land. Befolkningen udgjorde 1927 233307 Indb. En Handelshøjskole oprettedes 1920. 1916 aabnedes det Röhsske Kunstsløjd-Museum. Et stort Kunstmuseum opførtes 1921—23 ved Stora Hamn-Kanalen i Nordstaden. Et naturhistorisk Museum aabnedes 1923 i Slotsskogen, i hvis umiddelbare Nærhed der 1923 indviedes en botanisk Have (36,8 ha). Et nyt Telegrafhus er bygget ved Kaserntorget, og et nyt stort Centralposthus fuldførtes 1924 ved Drottningstorg. Statens Jernbanestation ombyggedes 1923. G. har nu 4 Teatre og flere Idrætspladser, hvoraf nævnes Ullervi tæt ved Trädgårdsföreningen og det i 1923 indviede Slottsskogsvallen Syd for Slottsskogen. En Lufthavn aabnedes 1923 6 km Vest for Göteborg ved Torslanda paa Hisingens Vestkyst. Havnen er i de senere Aar udvidet meget stærkt. Indsejlingskanalens Dybde er 10 m indtil Stigbergs Kaj, 9 m til Frihavnen og ovenfor denne 5,8 m. Kanalens Bredde er 120—150 m indtil Stigbergs Kaj, 100 m til Frihavnen og 40 m ovenfor denne. Havnen er 11 km lang, og Tyngdepunktet ligger endnu paa den sydlige Side, men det er paa Nordsiden, de nye store Udvidelser finder Sted. Kajlængden er 8685 m, Vandarealet 365 ha og Landarealet 62 ha. I Havneomraadet findes 53,5 km Jernbanespor, hvoraf 12,5 km i Frihavnen. Frihavnen byggedes 1914—23 paa Nordsiden af Göta älv ovenfor G.'s Handelscentrum, med hvilket den er forbunden med en Bro. Vanddybden er 9 m, Havnebassinet 9,8 ha, hele Frihavnsomraadet 18,6 ha og Kajlængden 1135 m. Den anløbes mest af Skibe fra og til Sydafrika, Australien, Indien, Østasien og Central- og Sydamerika. Frihavnen administreres af G.'s Frihamns Aktiebolag. — G.'s Havn er vel udstyret med Værfter og Tørdokker. De vigtigste er Eriksbergs Mekaniska Verkstads Aktiebolag med 3 Flydedokker (1750, 7500 og 20000 Tons Løftekapacitet), Aktiebolaget Lindholmen-Motala, med en Tørdok, som kan optage Skibe paa 8—9000 Tons Dødvægt, og Aktiebolaget Götaverken med to Flydedokker (9000 og 18000 Tons Løftekapacitet). 1926 ankom til G.'s Havn 22191 Skibe paa i alt 4368646 Netto-Tons. Heraf anløb 1672 Skibe paa 1093797 Netto-Tons Frihavnen. G.'s Handelsflaade bestod s. A. af 289 Skibe paa i alt 363642 Netto-Tons (242 Dampere paa 269230 Netto-Tons, 28 Motorskibe paa 88231 Netto-Tons og 19 Sejlskibe paa 6181 Netto-Tons). G. er Sæde for Sveriges største Rederier, blandt hvilke nævnes Sverige—Amerika—Mexiko-Linien, Sverige—Amerika-Linien, Svenska Lloyd, Svenska ostindiska kompaniet, Sverige—Levanten og Transatlantic. — Industrien er i stadig Fremgang. 1926 fandtes 536 Fabrikker med 25726 Arbejdere og en Produktionsværdi af 305057835 Kr. 1912 fandtes 50 Maskinværksteder med 1839 Arbejdere, 10 Skibsværfter med 2214 Arbejdere, 4 Bomuldsspinderier og Væverier med 1888 Arbejdere, 35 Bogtrykkerier med 835 Arbejdere, 14 Savværker og Høvlerier med 1502 Arbejdere og 10 Bryggerier med 871 Arbejdere. — I G. holdtes Juli 1918 den første svenske Messe. 1923 afholdtes den hidtil største Udstilling i Sverige, og s. A. holdtes her det 17. skandinaviske Naturforskermøde. M. H-n. Göteborgs högskola har nu 19 Professorer, 12 Docenter og 5 andre Lærere. Studenternes Antal var 1928: 352. R. B-g. Göteborgs och Bohus Len, (1928) 4895 km² Land og 152 km² Vand. 446238 Indb., hvoraf 170676 paa Landet og 275562 i Byerne, 91 Indb. pr. km². Af Arealet er (1926) 0,3 % Have, 20,3 % Agerland, 2,1 % naturlig Eng, 43,9 % Skov og 33,4 % uproduktiv Jord. Deles i 5 Domsagor, 6 Tingslag, 5 Fogderier, 21 Landsfiskaldistrikter og har 7 Stæder og 87 Landkommuner. M. H-n. Göteborgs Stift, 15012,1s km² med (1928) 698535 Indb. 5047,16 km² hører til Göteborgs och Bohus Len, 4922,52 km² til Hallands Län, 5026,43 km² til Älvsborgs Län, 16,04 km² til Kristianstads Län. Omfatter 125 Pastorater, 253 Land- og 23 Bysogne. M. H-n. Goethals, G. W., d. 21. Jan. 1928. Goethe, J. W. Rettelse, S. 552, Sp. 2, L. 32 f. n.: Lewis læs: Lewes Göttingen, (1925) 41514 Indb. Universitetet (1927) 3203 Studenter, 224 Professorer og Docenter. Teologisk, rets- og statsvidenskabeligt, medicinsk, filosofisk og matematisk-naturvidenskabeligt Fakultet samt et Fakultet for Landbrugere og Veterinærer. Universitetsbiblioteket rummer 700127 Bind. 1924—25 stiftedes et Kaiser Wilhelm-Institut for Strømforskning, forbundet med den aërodynamiske Anstalt (1915—17). M. H-n. * Goetz [göts], Johannes, tysk Billedhugger, f. 4. Oktbr. 1865 i Fürth i. B., Elev af Kunstskolen i Nürnberg, Berlins Akademi under Schaper og fra 1885 af R. Begas (til hvis Kejser Wilhelm-Monument i Berlin han modellerede Kvadrigaen), har bl. a. skabt »Nøgen Dreng paa en Kugle« (1888) og »Vandbærerske« (1892, begge i Berlins Nationalgalleri), Mindesmærker for Dronning Louise og for Gutenberg i Magdeburg og Statuen af Joachim I til Berlins Siegesallee. A. Hk. Gøye, M. Rettelse, S. 557, Sp. 1: Portrættet forestiller ikke Rigshofmester M. G., men Gehejmeraad Marcus G.