i Helsingfors og blev 1925 Docent i Musikhistorie ved Universitetet dér. W. B. * Haapssalu ['ha.-], estisk Navn for Hapsal. Haapsalulinn, d. s. s. Hapsal. Haar, se Rhinske Skiferbjerge. Haarby Sogneby havde 1925 725 Indb. (1921: 670); der er ogsaa Lægebolig, Postekspedition samt Telefonstation. M. S. Haardt, se Pfalz. Haarhue, se Dragt, S. 376 og Hovedbedækning, S. 790. Haarklou, J., d. 25. Novbr. 1925 i Oslo. Haarlem, (1926) 80554 Indb. Haarlemer-Hav, (1921) 23341 Indb. Haarlev, Sogneby og Stationsby, nu omtrent sammenbygget og begge med bymæssig Bebyggelse, havde 1925 tilsammen 886 Indb. (1921: 845, 1916: 785), hvoraf Stationsbyen 566 (1921: 467, 1916: 430). Der er Postekspedition, Telegraf- og Telefonstation. M. S. Haarpung, se Dragt, S. 368. * Haarrørskonstanten, Overfladespændingen, se Kapillaritet, hvor Konstanten er betegnet S og angivet i mg/mm. Den hyppigst benyttede Betegnelse er C, og Enheden er da Dyn/cm. For rent Vand ved Stuetemperatur er S = 7,5 mg/mm, C = 74 Dyn/cm. Man kan maale Konstanten paa flere Maader, f. Eks. ved at bestemme Stighøjden i snævre Rør. J. K. E. Haarspatier, se Udslutning. Haast-Pas, se New Zealand, S. 894. * Haastrup, Stationsby, Odense—Faaborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Habana, La, (1927) 562968 Indb. Det 1921 oprettede Universitet har (1927) 5473 Studenter. M. V. Habelschwerdt, (1927) 6257 Indb. * Haber ['ha.b_ər], Fritz, tysk Kemiker, f. 1868 i Breslau, blev 1894 Assistent og senere Docent i kemisk Teknologi, 1906 Professor i fysisk Kemi i Karlsruhe og 1911 Forstander for »Kaiser Wilhelm-Institut« i Berlin-Dahlem. H.'s teoretiske og rent videnskabelige Undersøgelser af Ligevægten mellem Brint og Kvælstof førte til den mægtige industrielle Fremstilling af Ammoniak af Luftens Kvælstof. Under Verdenskrigen skabte A. baade i videnskabelig og i organisatorisk Henseende den berygtede Gaskrig. 1918 fik han Nobelpræmien. S. P. Habichtsburg, d. s. s. Habsburg. Habiru, se Ægypten, S. 727. Hackensack, (1920) 17667 Indb. Hackney, (1927) 224700 Indb. Hadad. Rettelse, L. 4 f. o.: Hammurapi's læs: Hammurabi's Hadamard, J., optoges 1912 som Medlem af det franske Akademi. Haddington, Shiret, har (1921) 47487 Indb., 69 pr. km². Byen H. har (1921) 4053 Indb. M. H-n. Hadeln, (1925) 17247 Indb. Haderslev, Købstad, ligger under 55° 15,1' n. Br. og 3° 5,3' v. L. for Kjøbenhavn (regnet for Domkirken), 26 km Syd for Kolding, 23 km Nord for Aabenraa og 12 km fra Mundingen af H. Fjord. Byen har i de sidste Aartier faaet store Udvidelser ved Indlemmelse særlig af Gammel-H. Kommune, saaledes Sønder-Otting, den tætbebyggede Del af Gammel-H. By m. m., saa at dens hele Areal (Købstadgrund og Markjorder) nu omfatter 1265 ha; i 1929 var der 14557 Indb. (1925: 14326, 1921: 13149, 1910: 13046). Der er noget over 100 Gader, Stræder og Veje samt 3 Pladser: Torvet, »Gammelting« og Markedspladsen. Hovedfærdselsaaren gaar fra Sønderbro mod Nord gennem Højgade og Lavgade til Torvet, hvor den deler sig i to Grene: dels mod Nord ad Nørregade over Gammelting til Christiansfeldtvejen, og dels i en Bue mod Nordvest, Vest og Sydvest ad Apoteker-, Bispe- og Storegade til Ribevejen. Fra Sønderbro fører Vejen gennem Bydelen Sønder-Otting til Aabenraavejen. Angaaende Byens Form og Udstrækning samt øvrige Gadeplan og Beliggenheden af de vigtigste Lokaliteter henvises i øvrigt til Kortskitsen. Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner skal nævnes: Kirker m. m. Domkirken, den meget anselige og dominerende Vor Frue Kirke, som efter Genforeningen, da H. Stift oprettedes, blev Stiftskirke. Den har i Tidens Løb undergaaet mange Forandringer; ved Branden 1627 hærgedes den meget stærkt, dens tidligere svære Taarn blev helt ødelagt, og noget nyt er ikke senere opført. 1845 foretoges en omfattende, men haardhændet og lidet heldig Istandsættelse, navnlig af Kirkens Indre (Hetsch og J. F. Holm), og 1883 blev hele Kirken, navnlig dens Ydre restaureret, ved hvilken Lejlighed store Dele af Ydermurene blev skalmurede. Ved Kirken er ansat en dansk og en tysk Præst. — Den anden Sognekirke, Gammel-H. Kirke (Skt. Severins), er en romansk Bygning med Skib, Kor og Taarn, som 1911—12 forhøjedes og forsynedes med et anseligt Spir (Arkitekt Gram). Hospitalskirken i Hertug Hans' Hospital; Kristuskirken, den danske Frimenigheds Kirke, opført 1896—97 (Arkitekt Th. Hagerup); Evangelisk-luthersk Frikirke, opført 1904 af en sekterisk Menighed; Katolsk Kirke, opført 1908. Der er 4 Kirkegaarde: Klosterkirkegaarden (den gamle Kirkegaard) med Mindesmærker for de i Krigen 1848—50 faldne, og 1925 rejstes et for tysksindede fra H. faldne i Verdenskrigen. Patrioten P. Hjort Lorenzen, d. 1845, er begravet her. H. Assistens Kirkegaard (den nye Kirkegaard) er anlagt 1856; her er Mindesmærke for de i Krigen 1864 faldne Prøjsere og Østerrigere, og Redaktør J. J. Bjørnshauge (d. 1891) samt Fysikeren P. A. Madvig er begravet her. Gammel-H. Kirkegaard med Mindestøtte over Laurids Skau (d. 1864). Gammel-H. Assistens Kirkegaard, indviet 1874, her er begravet Redaktør C. M. Mathiesen (d. 1915) og Grosserer, Landdagsmand Julius Nielsen.

Haderslev Byvaaben.