- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
460

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halsklang - Halsklud - Halskov-Odde - Halskrave - Halspulsaare - Halsted, Peter Martin Madsen - Halsvene - Haltwhistle - Halvenkelt - Halveringstid - Halvflager - Halvimperial - Halvkonsonant - Halvkyras - Halvlærred - Halvor - Halvorsen, J. - Halvorsen, J. M. - Halvorsen, N. M. - Halvorsen, O. A. - Halvorsen, Otto Bahr - Halvotting - Halvpansergranat - Halvskyggeapparater - Halvstaal - Hama - Hamada - Hamah - Hamar - Hamar - Hamar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halsklang, d. s. s. Gutturaltone og Halsstemme. Halsklud, se Dragt, S. 379, og Halsklædning, S. 717. Halskov-Odde. Halskov Huse er fra 1. April 1922 indlemmet i Korsør Købstad. Halskrave, se Dragt, S. 379, og Halsklædning. Halspulsaare, se Blodkar. * Halsted, Peter Martin Madsen, dansk Politiker (1849—1911), født ved Nakskov i smaa Kaar, blev Premierløjtnant 1875, Kaptajn 1885, afgik 1901. 1892—95 og 1898-1911 var han Medlem af Folketinget og en af Højres Førere, fra 1892 Sekretær i Partiets Forretningsudvalg, 1901 Statsrevisor, 1906 Medlem af Finansudvalget. Han deltog med Ihærdighed i Agitationen, især for Forsvarssagen. P. E. Halsvene, se Blodkar. Haltwhistle, (1922) 9142 Indb. Halvenkelt, se Bekkasiner. Halveringstid, se Radioaktivitet, S. 830. Halvflager, se Dør, S. 655. * Halvimperial, russisk Guldmønt = 7 1/2 Rubel. Halvkonsonant, se Halvvokal. Halvkyras, se Infanteri, S. 365. * Halvlærred, halvlinnede, glatvævede Lærreder. Halvor, se Askeladden. Halvorsen, J., har foruden tidligere nævnte Værker skrevet: Violinkoncert, Rhapsodier for Orkester og tre Symfonier. Optraadt som Dirigent i Musikfester i Kjøbenhavn, Helsingfors og Stockholm. I. H. Halvorsen, J. M., d. i Trondhjem 14. Febr. 1922. Halvorsen, N. M., d. 18. Jan. 1922. Halvorsen, O. A., d. i Oslo 23. Jan. 1915. * Halvorsen, Otto Bahr, norsk Politiker, f. i Oslo 28. Maj 1872. d. sammesteds 23. Maj 1923. Student 1890, Cand. jur. 1896, Højesteretsadvokat 1903. Medlem af Stortinget som Repræsentant for Oslo fra 1913, Stortingspræsident 1919—20, Statsminister og Chef for Justitsdepartementet 21. Juni 1920—22. Juni 1921, igen Præsident i Stortinget fra 1922, paa ny Stats- og Justitsminister fra 6. Marts 1923 til sin Død. Wt. K. * Halvotting (= 1/16 Skæppe), ældre dansk Maal = 1.09 l. Halvpansergranat, se Projektil. Halvskyggeapparater, se Polarisationsapparater, S. 304. * Halvstaal (tysk Halbstahl, fransk fonte aciéré, engelsk semi-steel) er en vistnok under Verdenskrigen opstaaet Betegnelse for Perlit-Støbejern (se Perlit), d. v. s. Støbejern saaledes afkullet, at det kun indeholder højst 0,9 % kemisk bundet Kulstof, medens Resten af dette Stof er udskilt som meget tynde og spredte Grafitaarer. Støbejern af denne Sammensætning er i Besiddelse af en væsentlig større Modstandsevne mod Bøjning, Træk, Slag og Stød samt Slid end almindeligt Støbejern og er tillige sejgere og af en finere og tættere Struktur. H. fik navnlig Betydning ved Fremstilling af Brisantgranater under Verdenskrigen, idet støbte Projektilemner af H. kunde leveres af almindelige, til Formaalet indrettede Jernstøberier, medens Staalprojektiler kun kunde leveres af de forholdsvis faa Staalværker. Udstøbning af Halvstaalprojektiler fandt under Verdenskrigen navnlig Sted fra Kupolovne, medens man efter Krigen fortrinsvis fremstiller H. i Elektroovne, der giver et bedre og mere homogent Materiale. Man er herved naaet op til Brudbelastninger paa 35 kg/mm2 mod 12—18 kg for almindeligt Støbejern. I Styrken naar H. dog saaledes langtfra Staalets Egenskaber, og Halvstaalsprojektilernes Vægge og Bunde maa derfor gøres tykkere end Staalprojektilernes, hvorved Indholdet af SDrængladningen formindskes. Men Materialet er dog saa paalideligt, at Projektilerne kan forsynes med en brisant Sprængladning, hvilket er udelukket for Støbejernsprojektilernes Vedkommende. H. er noget billigere end Staal, men til Fabrikation af Projektiler i Fredstid foretrækkes dog Staal, og H. maa saaledes nærmest betragtes som et Krigsmateriale. Uløseligt knyttet til Anvendelsen af H. som Projektilmateriale under Verdenskrigen er Navnet paa den franske General Herment, som havde arbejdet med Spørgsmaalet siden 1902 og derved muliggjort den Indsats af Halvstaalprojektiler i 1914—15, som i saa høj Grad bidrog til at redde det franske Artilleri fra en fra Ammunitionsmangel truende Katastrofe. C. H. R. Hama, d. s. s. Hamah. Hamada, se Afrika, S. 243 og Sahara. Hamah, c. 35000 Indb. Hamar, Bispedømme, omfatter Hedmark og Opland Fylker. Areal 52741 km2 med (1920) 278768 Indb. Det deles i 10 Provstier med 57 Præstegæld og 2 Bymenigheder. M. H. Hamar, Købstad, Hedmark Fylke. For Budgetaaret 1926—27 udgjorde Indførselstolden 391193 Kr. Fartøjernes Antal var 1927 tre Motorskibe paa tilsammen 175 Tons. Ejendommenes Skattetakst udgjorde 18,4 Mill. Kr., den antagne Formue 25,8 Mill. Kr. og Indtægt 10,1 Mill. Kr. fordelt paa 2918 Skatteydere, den samlede Byskat var 1315000 Kr. Areal 1,12 km2 med (1920) 6406 Indb., (1928) 6003 Indb. I 1926 var 223 fattigunderstøttede. Ved Stortingsvalget i 1927 var der 3579 stemmeberettigede, deraf stemte 83,4 %. Bykommunens Gæld var pr. 30. Juni 1927 2,4 Mill. Kr. (Litt.: K. Petersen, »H. i Nutiden« [Hamar 1914]; Chr. Ramseth, »H. Bys Historie«, til 50-Aars Jubilæet 1899). M. H. Hamar. Forklaring til Tallene paa Kortet i Hovedudgaven:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free