- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
467

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hannover - Hannover, E. - Hannover, H. I. - Hanotaux, A. A. G. - Hanrotting, Malakkarør - Hansen, Anton - Hansen, A. P. - Hansen, C. A. - Hansen, C. C. J. Aschenfeldt - Hansen, Cecilia - Hansen, Ernst Henry Theodor - Hansen, F. C. C. - Hansen, Frederik - Hansen, Godfred - Hansen, Hans Peter - Hansen, Hans Peter - Hansen, Harald Hans Wilhelm - Hansen, H. E. - Hansen, Heinrich - Hansen, Henning - Hansen, H. M. - Hansen, H. N. - Hansen, Jakob Anton - Hansen, Johan Frederik Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Litt.: F. Stadelmann, »H., die Grossstadt im Grünen« [1924]). M. H-n. Hannover, E., d. 8. Marts 1923 i Kjøbenhavn. Hannover, H. I. Efter Genvalg 1917 afgik H. fra sin Stilling som Direktør ved Polyteknisk Læreanstalt 1922. 1918—21 Formand for Udvalget vedrørende militært Flyvevæsen. Hanotaux, A. A. G., var 1921 tredie franske Delegeret ved Folkeforbundet, har i Efterkrigstiden bl. a. skrevet La Bataille de la Marne (2 Bind, 1923) og yderligere en stor Histoire de la Nation française. H. J-n. * Hanrotting, Malakkarør, »Sukkerrør«, tykke Spanskrør, der bruges til Spadsere- og Paraplystokke. K. M. * Hansen, Anton, Tegner, f. 27. Juni 1891. I Malerlære, Elev af Teatermalerne paa Ny Teater og kgl. Teater. Tegner ved Ekstrabladet, Exlex og Oslo Arbejderblad, ansat 1924 ved Socialdemokraten. Medlem af Akademiraadet 1920. Udstiller paa Kunstnernes Efteraarsudstilling. Har illustreret bl. a. følgende Bøger: Kristianiabilleder, Akershus, Svundne Fortidsverdner og deres Falbeldyr, Hl. Antonius' Fristelser. J. St. Hansen, A. P. 1922 Forstander for Statens Forsøgsmejeri ved Hillerød. A. M. S. Hansen, C. A. (kaldet Adolf Heinrich), d. 30. Oktbr. 1925. Hansen, C. C. J. Aschenfeldt, har i en Aarrække ledet Indre Missions Diakonskole i Aarhus. A. Th. J. * Hansen, Cecilia, russisk Violinistinde, f. i Don (Kosak)-Distriktet Kamenskaja (Faderen var Sønderjyde), begyndte 4 Aar gammel at spille Klaver, senere Violin, blev 16 Aar gammel Elev af L. Auer (s. d.) i Petrograds Konservatorium og debuterede i samme By, har siden 1921 med stort Held koncerteret rundt om i Europa og i Amerika; flere Gange har hun ved Optræden i Kjøbenhavn fastslaaet sit Ry som fremragende Violinspiller. W. B. * Hansen, Ernst Henry Theodor, Maler, Tegner og Grafiker, f. 29. Oktbr 1892 i Ringkøbing, Elev af teknisk Skole i Aarhus, derefter af Akademiet. Har udstillet paa Charlottenborg fra 1915, paa Kunstnernes Efteraarsudstilling fra s. A. Han har udført talrige Raderinger og Litografier (Figurstudier, Studier af Dyr, Landskaber, bl. a. fra Skagen og Grønland). Af Værker, han har illustreret, maa særlig nævnes: »Vølvens Spaadom« og »Pigens Møde med Pan«. J. St. Hansen, F. C. C., Direktør for Tandlægeskolen 1919. Hansen, Frederik. Var med til at stifte den første danske Kontrolforening 1895. Formand for Husmandsudvalget og Medlem af Bestyrelsen for Foreningen af jyske Landboforeninger. I Bestyrelsen for De samvirkende danske Landboforeninger. D. 29. Maj 1921. — 1926 rejstes et Mindesmærke for H. og Hustru Anine H. ved Askov Forsøgsstation. A. M. S. * Hansen, Godfred, Søofficer, Polarrejsende, f. 23. Febr 1876, Søofficer 1897, Kommandørkaptajn 1927. Adjutant hos Kongen fra 1919. 1912—14 Fører af Postdampskib paa Island. 1903—06 Næstkommanderende paa Roald Amundsen's Gjøa-Ekspedition gennem Nordvest-Passagen. 1919—20 udlagde H. Depoter for den norske Regering til Brug for Roald Amundsen. C. B-h. * Hansen, Hans Peter, dansk Xylograf (1829—99), f. i Kjøbenhavn, lærte Træskæreri hos Kittendorff og Aagaard og studerede Faget i Tyskland, hvor han i flere Aar drev egen Virksomhed. 1864 bosatte han sig i Kjøbenhavn og vandt Ry som en af vore mest fremragende Xylografer, især for Portrættets Vedkommende. P. E. * Hansen, Hans Peter, dansk Politiker, f. 1872 i Nykøbing S., var Pakhusarbejder i Kjøbenhavn og blev 1900 Forretningsfører ved »Fyns Social-Demokrat«, 1902—19 Redaktør af »Vstsjællands Social-Demokrat«, forkevalgt Borgmester i Slagelse 1917—27, Folketingsmand for Slagelsekredsen 1913 og Tingets Formand fra 1924. P. E. * Hansen, Harald Hans Wilhelm, Maler, f. 18. Febr. 1890, Elev af teknisk Skole, paa Akademiet, Afgang 1915. Har udstillet paa Kunstnernes Efteraarsucistilling siden 1914, paa den Frie Udstilling siden 1917. Maler især Landskaber og Figurbilleder. Har udført to store Vægmalerier i Forenede Bryggeriers Hovedkontor. Paa Kunstmuseet: »En Gletscher« (1921). J. St. Hansen, H. E., d. 3. Jan. 1927 i Kjøbenhavn; hans Hustru, Danserinden Jeannette Tardini, d. smst. 8. Novbr. 1918. R. N. Hansen, Heinrich. Rettelse, L. 5 f. o.: Kundskabsakademiet læs: Kunstakademiet. Hansen, Henning, Formand for Akademisk Arkitektforening 1919—22, Borgerrepræsentant fra 1921. Arkitekt for Trinitatis og Hellig Kors Kirker. Af senere Arbejder kan nævnes: Kjøbenhavns Kommunes Bebyggelse ved Stadens Vænge og Vigerslev Allé og »Vibekevang« ved Jagtvejen. C. B-r. Hansen, H. M., har fortsat sine magneto- og elektro-optiske Undersøgelser sammen med forskellige Medarbejdere, J. C. Jacobsen, T. Takamine og S. Werner, og har sammen med S. Werner undersøgt det paa Bohr's Institut opdagede Grundstof Hafniums optiske Spektrum (1923). 1923 blev H. ordinær Professor ved Kjøbenhavns Universitet i et nyoprettet Professorat i Fysik med Speciale i medicinsk Fysik. For Studiet og Anvendelsen af denne Disciplin har H. udført et betydeligt Arbejde, særlig ved Indretningen af Universitetets nye biofysiske Institut (1928) og af Radiumstationens fysiske Laboratorium (1922). — H. er Medlem af Radiumfondets Landskomité og Forretningsudvalg samt Formand for det af Sundhedsministeriet 1927 nedsatte Røntgenudvalg. E. S. J. Hansen, H. N., Maler, d. 15. Marts 1923. * Hansen, Jakob Anton, dansk Fagforeningsformand (1867—1926), f. i Nakskov, udlært i Smedefaget og tidlig en af de ledende i dets Organisation, 1895—1918 Formand for Skibssmedenes Fagforening i Kjøbenhavn, 1899—1926 for Smede- og Maskinarbejdernes Fagforbund, Borgerrepræsentant fra 1918, Forsamlingens Formand 1925—26, Landstingsmand 1924. P. E. * Hansen, Johan Frederik Christian, dansk Reder og Minister, f. 14. Novbr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free