Havndal, Stationsby, 13 km Øst for Mariager, havde 1925 583 Indb. (1921: 569). Byen har 500 m brolagt Gade og et ordnet Vand- og Kloaksystem; der er kommunal Lægebolig, Dyrlæger, Postkontor, Telegraf- og Telefonstation. Endvidere Filial af Banken for Mariager og Omegn, ny Brugsforeningsbygning, A/S »Mercur« (stor Forretning med Foderstoffer og Bygningsartikler), Destruktionsanstalt, Sæbefabrik og Blodtørringsanstalt, Andelsmejeri, Afholdshotel og Gæstgiveri. - Klædefabrik og Uldspinderi er nedlagt. M. S. Havneafgift. Af Bestemmelserne for Afgifter til Kjøbenhavns Havnevæsen er Vareafgiften i 1924, for saa vidt Afgiftsbeløbene angaar, omlagt, idet Tabellen i Stedet for at indeholde en Omregning af den faste Afgift 30 Øre pr. Netto Register Tons nu er ændret efter Provinshavnenes Forbillede, saaledes at Satsen for de enkelte Positioner varierer efter Varernes Beskaffenhed, Værdi m. v., medens Reglerne for Afgiftspligt, Afgiftsfritagelse og for Tilbagebetaling derimod er uforandrede, altsaa væsentlig lempeligere end Provinstaksterne, hvis »Bropenge« er en lignende Afgift, men opkræves af hele den søværts Import til vedkommende Havn og af den søværts Eksport. Afgiften er derhos for de fleste Tilfælde af Transit over Kjøbenhavns Havn til Indlandet nedsat til Halvdelen (Takstens § 3). Bolværkspengetaksten i Kjøbenhavns Havn er afløst af en Fartøjstakst paalæggende en fast Afgift til Havnevæsenet for Havnens Besejling, for Tiden 15 Øre pr. Netto Register Tons paa al Besejling af Havnen, selv for Fart udelukkende med Benyttelse af private Bolværker. Hertil kommer som hidtil en Afgift til Havnevæsenet for Losning og Ladning, for Tiden 16 Øre pr. Ton, dog kun for saa vidt Havnevæsenets Bolværker benyttes (halv Afgift betales ved Havnevæsenets Bøjer eller Pæle samt ved indirekte Anlæg ved Havnevæsenets Bolværker m. v.) samt, ligeledes under Forudsætning af Benyttelse af Havnevæsenets Indretninger, en ugentlig Overliggeafgift for Henliggen i Havnen ud over 1 Maaned fra Skibets Ankomst. Der gælder vedblivende Afgiftsmoderation for diverse særskilt Fart. Den lille Afgift for Passage af Knippelsbro bestaar uforandret. Ved Lov Nr. 251 af 13. Juni 1922 er der paalagt en Isafgift til Statskassen. For Provinshavnenes Vedkommende, se Havnepenge. Fr. T. Havneingeniør, se Havnevæsen. Havnekaptajn, se Havnevæsen. Havnepenge. De Havne- og Bropenge, der opkræves i de danske Købstadhavne, er i det væsentlige fastsat efter ensartede Regler ved Samarbejde mellem Havnebestyrelserne. I Henhold til Købstadkommunallovens § 16 stadfæstes de af Ministeren for offentlige Arbejder for femaarige Perioder. Den nugældende løber fra 1925—30. Der fremkom imidlertid fra Erhvervslivet Klager over Taksternes Højde, der ligger mellem 100 og 200 % (i visse Tilfælde endog 300 %) over de Takster, der gjaldt før 1. April 1915. Til Belysning af disse Forhold og af Hensyn til Udarbejdelsen af de nye Takster for 1930—35 nedsatte Ministeriet i Jan. 1926 en Kommission, bestaaende af Repræsentanter for Havnene og de interesserede Erhvervsorganisationer, derunder Industriraadet, de samvirkende Landboforeninger og Dampskibsrederierne. Overfor Modstanden fra Havnenes Side viste det sig uigennemførligt at opnaa fælles Nedsættelse i de nugældende Takster, og Overvejelserne har derfor samlet sig om Perioden 1930—35. Selv om der indenfor Kommissionen var Klarhed over, at det tilkommer de enkelte Havne at stille Forslag om Satserne for Skibs- og Vareafgifterne i Provinshavnene, formente Kommissionen i sin i Slutningen af 1928 afgivne Betænkning, at der bør foregaa en Regulering af Afgifterne saaledes, at disse kommer til at staa i et rimeligere Forhold til Prisniveauet, og at Pari-Kronen respekteres. For Kjøbenhavns Vedkommende, se Havneafgifter. Fr. T. Havningberg, Fiskevær, Vardø Herred, Finmark Fylke, (1920) 285 Indb. i 55 Huse. * Havnø, Sædegaard i Hindsted Herred ved Mariager Fjord. Tidligere Ejere Familien Munk Lykke, Seefeld, Benzon og Kjeldsen, havde længere Tid Ejer fælles med den nærliggende Visborggaard. Areal 987 ha. N. J. Haworth, (1927) 6402 Indb. Havpajje, se Skivefisk. Havre. 1929 udgjorde det med H. (til Modenhed) besaaede Areal 391800 ha, heraf 285600 ha i Jylland, 106200 ha paa Øerne. Af det samlede Kornareal optager H. 30 %. 348700 ha hører til den Gruppe af Kulturformer, der almindelig kaldes »Hvid H.«. De vigtigste herhen hørende Sorter er for Tiden Sejr-H. og Kron-H. fra Svaløv og Nova-H. og Sølv-H. fra Abed. 43100 ha, saa godt som udelukkende i Jylland, var besaaet med »Graa H.«, hovedsagelig Lyngby Hede-H. Den samlede Høst af H. udgjorde i 1929 1034600 t, hvilket svarer til gennemsnitlig 2641 kg pr. ha. — For at faa et fuldgyldigt Billede af Havredyrkningens Betydning i Danmark maa der tillige tages Hensyn til Blandsæddyrkningen. Omtrent 2/3 af Blandsæden er H. Da Blandsædarealet i 1929 var 304600 ha, var der i Virkeligheden besaaet 593800 ha eller henved 45 % af Kornarealet med H., og efter samme Beregningsmaade høstedes i alt c. 1571000 t H. K. H-n. Havre, Le, har 158022 Indb. (1926). Betydelig Havneudvidelse, der ventes afsluttet i 1930, er paabegyndt. I Havnen indgik (1925) 3917 Skibe paa 8,5 Mill. R. T. Jernbanetunnel under Seinen projekteret. H. har nu Verdens næststørste Kaffemarked (Nr. 1: Hamburg). Arrondissementet H. (1378 km²) har 312168 Indb. (1926) og deles i 16 Kantoner og 179 Kommuner. W. P. * Havreaal lever paa Rødderne af Havre, hvor Dyrene viser sig som smaa, runde, hvide Legemer af c. 1 mm's Længde. De foraarsager den saakaldte »Havretræthed«, der navnlig viser sig, hvor Havre eller Havreblandsæd kommer for hyppigt igen paa samme Mark. At undgaa dette er det vigtigste Forebyggelsesmiddel i Forbindelse med tidlig Saaning og rigelig Kvælstofgødning, hvor Angreb kan befrygtes. A. M. S.