Norn). — Folkebanken for H. og Omegn er
oprettet 1926; Andelsbanken er ophævet. — Af
Fabrikker kan nævnes: S. Truelsen & Søn's
Trikotagefabrik (grundlagt 1827), S. Hebsgaard's
Trikotagefabrik (1901) og Akts. H. mekaniske
Væveri.
Kommunens Indtægter og Udgifter var
1925—26 henholdsvis 1,177 og 1,068 Mill. Kr.; dens
Formue og Gæld ved Aarets Slutning
henholdsvis 4,731 og 3,475 Mill. Kr. Ved Vurderingen til
Ejendomsskyld 1927 var hele Summen 88,359
Mill. Kr., hvoraf 8,484 Mill. Kr. Grundværdi;
s. A. var Bygningsassurancen 86,950 Mill. Kr. —
H. udgør et Pastorat i Hammerum Herreds
Provsti (Viborg Stift). Byen er Tingsted for
80. Retskreds og Sæde for Politimesteren i 59.
Politikreds. (
Litt.:
Trap, »Danmark«, 4.
Udgave, VIII Bind).
M. S.
Herningsholm Aa, se
Storaa.
Hernösand, (1928) 11660 Indb. 1922
indlemmedes i Byomraadet det saakaldte
Bondsjöstaden. Arealet er nu 43,91 km
2. Nye Kaserner
er opført for Tropper hørende til Hemsö
Fæstning. Industrien omfatter (1928) 26 Fabrikker
med 669 Arbejdere og en Produktionsværdi
af 13,7 Mill. Kr. 1926 blev Havnen anløbet af
3876 Skibe med 462109 Nettotons. H.'s
Handelsflaade bestod s. A. af 10 Skibe paa i alt
1451 Nettotons.
M. H-n.
Herodes. Rettelse, S. 336, Sp. 1, L. 13 f. n.:
lippos, læs:
lippos.
Herodii, d. s. s.
Ardeidæ, se
Hejrer.
Herold, V.,
blev 1922
Medlem af Det
kongelige
Teaters firedelte
Direktion, der
afskedigedes
1924. Siden har
han
hovedsagelig virket
som Sanglærer.
R. N.
V. Herold
Herpetomonader,
se
Flagellater, S.
208.
Herpin,
Luce, d. 13. Apr.
1914 i Paris.
Herr, se
Verdenskrigen, S. 806.
Herrestad, se
Folkehøjskoler.
Herrevinker, se
Dragt, S. 385.
Herrick, Robert, amerikansk Forfatter.
Af hans senere Bøger kan nævnes:
Waste
(1924),
Wanderings (1924),
Chimes (1926).
E. B.
* Herriot [ær'jo],
Edouard, fransk
Politiker, f. 5. Juli 1872, oprindelig Litteraturhistoriker
og Gymnasielærer, radikal-socialistisk Politiker,
1812—19 Senator, derefter Deputeret, 1916-17
Minister for offentlige Arbejder, fra Juni 1924
til April 1925 Ministerpræsident og
Udenrigsminister, derefter Kammerpræsident, i Juli 1926
i 4 Dage atter Ministerpræsident, derpaa
Undervisningsminister under Poincaré.
H. J-n.
* Herrmann, Georg, tysk Sangpædagog,
f. 10. Novbr 1871 i Braunschweig, Sanglærer i
Leipzig og fra 1904 i Berlin og Lærer for
mange kendte Sangere og for Pædagoger som
L. C. Törsleff og A. Iffert. Hans Metode er
det saakaldte »Stauprincip«. Under Navnet
G.
Armin Forfatter af »Stimmkrise und
Stimmheilung«, »Gesammelte Aufsätze über
Stimmbildung«, »Das Stauprinzip«, 1908 etc.
W. B.
Herrmann, W., d. 3. Jan. 1922 i Marburg.
Herschend, Slægt. Slægtshusbesidder C. F.
H. d. 1920.
Hersfeld, (1927) 11297 Indb.
Hersling, se
Skalle, S. 498.
* Hersnap, Jernbaneholdeplads,
Kerteminde—Martofte-Banen. (Se
Danmark,
Samfærdselskortet,
Suppl.).
Herstal, (1921) 23282 Indb.
Hertel, H. A. V. I., d. 5. Febr 1927.
Herten, (1925) 18998 Indb.
Herter, E. G., d. 21. Decbr 1917 i Berlin.
* Hertervig, Lars, norsk Maler, f. i
Stavanger 10. Marts 1830, d. sammesteds 6. Jan.
1902. H. kom 1852 til Akademiet i Düsseldorf,
hvor Gude var hans Lærer. Efter 2 Aar kom
H. hjem, og den Schizofreni, som tilsidst
skulde formørke ham helt, gjorde sig alt da
gældende. Hverken en Søtur til Middelhavet eller
et Ophold paa Gaustad Asyl kunde helbrede
ham. H. hentede sine Motiver fra
Stavangeregnens Natur med dens Fjordpartier, kranset
af Stenknauser og Furuer. Hans Form er især
i hans Arbejder fra 1860-erne helt mærket af
hans Sygdom. Træerne faar forvildede,
fantastiske Former, Klipperne og Skyerne en ofte
blokagtig Form. H.'s Kunst er præget af
Stereotypi, men har en stærk Virkning ved sin
enfoldige Alvor, sin rige Natursans og den
forunderlige Kolorit; særlig hans stærkt blaa
Himmel med hvide Skyer er egenartet. H.
indtager en Særstilling i det samtidige norske
Maleri. H. er godt repræsenteret i
Nationalgalleriet i Oslo og i Stavanger Kunstforening.
S. W.
Hertford (Grevskab), (1927) 364100 Indb.;
Hovedstaden H. 11070 Indb.
Herthaburg, se
Rügen.
Hertling, G. v. Rettelse, L. 2 f. n.:
Hartling læs:
Hertling
Hertogenbosch, (1926) 41371 Indb. 1923
byggedes Wilhelmina's Bro, som fører over Floden
Dommel.
M. H-n.
Herts, d. s. s.
Hertford.
Hertwig, O., udgav 1916 »Das Werden der
Organismen«, et i mange Henseender uklart
Værk; d. 25. Oktbr 1922 i Berlin.
R. H. S.
* Hertz, Gustav Ludwig, tysk Fysiker,
f. 22. Juli 1887 i Hamburg, Professor 1925 i
Halle. For sine Opdagelser, sammen med
James Franck, af Lovene for Stødene mellem
en Elektron og en Atom, fik H. Nobelprisen i
Fysik for 1925.
* Hertz, Peter Julius, Kunsthistoriker,
f. 1. Juni 1874 Kjøbenhavn, Student 1893,
cand.
phil. s. A. Studerede Kunsthistorie og tegnede
som Arkitekt. Studierejser i Udlandet.
Dr. phil.
1910. Underinspektør 1915, Inspektør 1917 ved
Statens Museum for Kunst. Har udgivet:
»Studier over Parthenons Kvindefigurer«, I, 1905;
»Kompositionen af den centrale Gruppe i
