Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 518 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høreapparater - Høreblærer - Hørehaar - Hørning - Hørregaard - Hørsholm - Hörnli - Hørup - Høst, Niels Johan Wulfsberg - Höst, Oluf Christian - Høst-Enhed - Høsthave, Høsthæk - Høvaag - Höxter - Høyberg's Envædskemetode - Høyland - Høylandet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Støj (Mikrofonen suser, eller endog afbryder),
er derfor nødvendig. Bestræbelserne gaar i
Retningen af at gøre Telefonerne ganske smaa,
saa at de kan anbringes i det ydre Øre,
endvidere gøre dem ufølsomme for Knæk og
Smæld, i det hele gøre Apparaterne mere
driftssikre; daarlige Mikrofoner, løse Kontakter og
knækkede Snore gør mange Apparater
ubrugelige. Maaske, vil den moderne
Forstærkerteknik (Termionrør) bringe nyttige
Forbedringer.

For at hjælpe Tunghøre ved Valget af det
H., der passer bedst i det enkelte Tilfælde, har
Foreningen »Tunghøres Vel« i Kjøbenhavn
oprettet eri Apparatsamling, hvor kyndig
Vejledning gives uden Vederlag. Flere af de
koncessionerede Telefonselskaber i Danmark har i
øvrigt særlige Telefonforstærkere til Brug for
Tunghøre i Forbindelse med de almindelige
Telefonapparater.
H. T. Stensby.

Høreblærer, se Statocyster.

* Hørehaar. I de som Høreorganer eller i
mange Tilfælde maaske rigtigere som
Ligevægtsorganer eller »statiske« Organer tydede
Sanseorganer er de egentlige Sanseceller forsynede med
ejendommelige, lange og stive Haar, saakaldte
H., gennem hvilke den ydre Paavirkning ledes
til »Hørecellen«, hvorfra den atter føres til
Nervesystemet. Saadanne H. findes i
Pattedyrøret f. Eks. i Buegangenes Ampuller og i
Sneglegangens Cortiske Organ.
R. H. S.

* Hørning, Stationsby,
Aarhus—Skanderborg-Banen, 273 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

* Hørregaard i Haderslev Herred, Sydvest
for Haderslev. Areal 123 ha.
N. J.

Hørsholm havde 1925 1676 Indb. (1921:
1364). Af andre Tilføjelser og
Ændringer skal nævnes: Den tidligere
Retskreds »H. Birk« er nedlagt 1927 og indgaaet
under 6. Retskreds i Helsingør med Bitingsted
i H., ligeledes er Amtsstuefilialen nedlagt 1928.
Raadhus er opført 1918 (Arkitekt B. S.
Ingemann), ny, stor Skole 1921 (Arkitekt Martin
Borch), nyt, stort og smukt Kapel 1929 (samme
Arkitekt); Folkebiblioteket m. m. er 1927
installeret i det tidligere Politikontors Lokaler.
H. Hotel (grundlagt 1725) er kendt fra Henrik
Hertz’ »Posthuset i Hirschholm« og Fru
Heiberg’s »Erindringer«. I H. er der bl. a. ogsaa
Menighedshus, Læger, Højskole for unge
Handelsmedhjælpere (oprettet 1905 af Papirhandler
Louis F. Petersen og Hustru), Postkontor og
Telegrafstatiori samt Biografteater. — Ved
Ridebanen er 1924 rejst et Monument for
Kam-merraad C. Christensen (Billedhugger Richard
Magnussen), og ved Præsteboligen staar et
Mindesmærke for Grev Chr. G. Stolberg. Da
Corfitz Ulfeldt i 1651 flygtede til Sverige, inddrog
Frederik III H., og den 22. Septbr 1651 fik
Sofie Amalie det frit og beholdt det til sin Død.
(Litt.: C. Christensen, »H. Historie«
[Kjøbenhavn 1879]; H. C. Rosted, »Den
gamle Postgaard i H.« [H. 1915]; Trap,
»Danmark«, 4; Udgave, II Bind).
M. S.

Hörnli, se Thurgau.

* Hørup, Stationsby, Herning—Vejle-Banen
(Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

* Høst, Niels Johan Wulfsberg,
dansk Tekniker og Diplomat, f. 3. Jan. 1869,
uddannet som Marineofficer, Værftsingeniør i
Søetaten, derpaa 1905—21 Direktør for Det
forenede Dampskibsselskab, fra 1921 Danmarks
Gesandt i Japan, fra 1923 i Prag, tillige
hermed fra 1924 i Belgrad, fra 1928 i Warszawa.
H. J-n.

* Höst, Oluf Christian, Maler, f. 18.
Marts 1884 i Svaneke. Paa G. Vermehrens
Forberedelsesskole, paa Akademiet 1909, Elev af
Giersing. Har foretaget kortere Rejser til
Frankrig, Holland, Italien og Tyskland. Har
udstillet paa Charlottenborg 1911—15 og paa
Kunstnernes Efteraarsudstilling. Medlem af Frie
Udstilling. Maler særlig Landskaber og
Søbilleder.
J. St.

Høst-Enhed, s. d. samt Danmark, S. 235
(Suppl.).

Høsthave, Høsthæk, d. s. s. Have.

Høvaag, Herred, Sand Sorenskriveri,
Grimstad Politidistrikt, Aust-Agder Fylke, (1920)
1884 Indb. Af Arealet 79,2 km² er 5,3 km² Ager
og Eng, 50 km² Skov, 1,1 km² Ferskvand,
Resten Fjeld og Myr. Antagen Formue 1927 var
6,3 Mill. Kr. og Indtægt 917562 Kr.
M. H.

Höxter, (1927) 7258 Indb.

* Høyberg’s Envædskemetode til
Fedtbestemmelse i Mælk er udarbejdet af den danske
Stadsdyrlæge Høyberg og Ingeniør Spur. Som
Navnet antyder kræver Metoden kun én
Vædske (Gerber’s kræver to), og der benyttes ikke
Centrifuge, hvilket vil være en Besparelse i
Anskaffelsesomkostninger, der navnlig kan faa
Betydning i mindre Enkeltbesætninger, hvor
man vil have Mælken undersøgt og ikke har
Lejlighed til at komme i en Kontrolforening.
A. M. S.

Høyland, Herred, Jæren Sorenskriveri,
Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke, (1920)
7006 Indb. Af Arealet 170,6 km² er 32,5 km²
Ager og Eng, 17 km² Skov, 17 km² Ferskvand;
Resten er Fjeld og Myr. Statens Planteskole
H. pr. Sandnes. Antagen Formue 1927 var 20,2
Mill. Kr. og Indtægt 5120295 Kr.
M. H.

* Høylandet, Herred, Namdal
Sorenskriveri, Namdal Politidistrikt, Nord-Trøndelag
Fylke, (1920) 1127 Indb. Af Arealet 561 km² er
12,8 km² Ager og Eng, 113 km² Skov, 37,8 km²
Ferskvand, Resten er Fjeld og Myr. Antagen
Formue 1927 var 5,3 Mill. Kr. og Indtægt
639743 Kr.
M. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>