- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ijo Nada - Ikarion - Ikast - Ike Namur Nor - Ikerasarssuak - Ikersuak - Ikigait - Ikku - Ikonen, Lauri - Ikonomos - Ikorn - Ilbro - Il Carso - Ilchuri-alin - Ilder - Ildkiker - Ildlandet - Ildrør - Ildsalamander - Ile des Pins - Ileosakral-Led - Iles-Rousses - Ilfeld - Ilford - Ilhavo - Iliaki - Iliat - Iliescu - Ilijater - Ilimanak - Ilion - Ilios - Ilkeston - Ilkley - Illahun - Illebølle - Ille-et-Vilaine - Illinois

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ijo Nada, se Japan, S. 806. Ikarion, se Allike. Ikast, stor og stærkt voksende Sogne- og Stationsby, 11 km Øst for Herning, havde 1928 1342 Indb. (1925: 1193, 1921: 674). Af andre Tilføjelser skal nævnes: Kirken er opført 1906—07. Arkitekt Gullev (i Sognet findes desuden Filialkirker i Isenvad og Favrholt); der er ogsaa Missionshus, Forsamlingshus, Dyrlægebolig, Bank (oprettet 1917), Gæstgiveri, Alholdshotel, Brugsforening, Andels-Elektricitetsværk. Cementvarefabrik, Vandværk, 6 Trikotagefabrikker, en Del Husflidsstrikkerier m. m. (Tagpap og Tjære fremstilles paa samme Fabrik). — I. har Postekspedition og Telegrafstation samt Markedsplads. M. S. Ike Namur Nor, se Thibet, S. 433. Ikerasarssuak, se Prins Christian Sund. Ikersuak, se Dannebrogs Ø. * Ikigait [-'ga.t], Grønland, 60° 6' n. Br., 44° 42' v. L., Næs foran et højt, stejlt Fjeld, Vest for den lille Fjord Amitsuarsuk. Ud for Kysten ligger smaa, lave Øer og Skær. Her anlagdes 1834 et Udsted, der kaldtes Østprøven, men som atter nedlagdes 1877. Nu er Stedet ubeboet. — Man har her forlængst fundet Ruiner fra Nordboernes Tid, bl. a. af en Kirke med Kirkegaard samt Ligsten med Runeindskrifter. Søen undergraver og bortskyller aarlig Randen af Sletten og har saaledes borttaget en stor Del af Kirkegaarden, hvorved Ligkister m. m. er kommet frem i Skrænten. Nordboerne kaldte Stedet for Herjolfsnæs eller Herjolf, der 985 tog Herjolfsfjord (Amitsuarsuk) i Besiddelse og bosatte sig paa Næsset, der med den tætved liggende »Sandhavn« blev Nordboernes almindelige Anløbsplads i Forbindelse med Moderlandet. — Den første systematiske Undersøgelse af Nordboruiner i Grønland blev 1921 foretaget ved I. af Arkæologen, Dr. phil. Poul Nørlund. Udgravningen af den nedisede, middelalderlige Kirkegaard gav meget værdifulde Resultater. Der blev fundet Ligkister af Træ, samlet ved Trænagler eller sammenbundet med Hvalbarder. Senere begravedes i Vadmelsdragter, godt forarbejdede, og dette viser, at Beboerne har været i Besiddelse af gode Redskaber. I den Dødes Hænder er ofte lagt et lille Trækors, hvoraf flere har Runeindskrifter, ikke ældre end Aar 1300, der viser, at Folkene har bevaret Begravelsesceremonierne. Runekundskaben har været meget god og Indskæringen af Runerne fortræffelig. — Resultatet af Undersøgelsen af Skelet-Resterne, der er fundet sammen med Dragterne ved I., viser, at en væsentlig Anledning til Folkets Undergang har været, at Racen efter Afbrydelse af Forbindelsen med Moderlandet er degenereret paa Grund af Mangel paa Infusion af frisk Blod, muligvis i Forbindelse med Underernæring paa Grund af Klimaets Forværrelse. Intet som helst Tegn paa en Blanding med Eskimoerne har kunnet paavises. — Det interessanteste der er hjembragt, er de gamle Nordbodragter af Vadmel, især Hætterne, der slutter tæt omkring Ansigtet og dækker Hals og Bryst med en større eller mindre Krave, og i Nakken løber ud i en lang tynd Hale eller Strud. Disse Hætter hører til det 14. Aarhundredes mest typiske Klædedragt, og er ligesom flere andre Klædningsstykker ikke fundet eller opbevaret noget andet Sted. Flere fundne Klædningsstykker viser, at der har været Forbindelse med Omverdenen over Herjolfsnæs gennem det 15. Aarhundrede, altsaa senere end tidligere antaget. (Litt.: »Meddelelser om Grønland«, Bind LXVII). G. F. H. Ikku, Jippensja, se Japan, S. 828. * Ikonen ['ikånen], Lauri, finsk Musiker, f. 10. Aug. 1888 i Mikkeli, studerede bl. a. hos P. Juon i Berlin og har komponeret Symfonier, Korstykker og Sange; I. er Redaktør af Finlands Musikblad. W. B. Ikonomos, d. s. s. Økonomos, K. Ikorn, d. s. s. Ekorn. * Ilbro, Stationsby, Hjørring—Hørby-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Il Carso, italiensk Navn for Karstbjergene. Ilchuri-alin, se Mantshuriet. Ilder, kapske, se Ictonyx. Ildkiker, se Ildpander. Ildlandet. Den argentinske Del (21496 km2) har 2548 Indb. (1920) eller 0,1 pr. km2. Antallet af Individer i de indfødte Stammer i hele Omraadet angives i 1924 til: Yagunerne c. 70, Alakalufferne og Ona'erne hver c. 250. W. P. Ildrør, d. s. s. Røgrør. Ildsalamander, se Landsalamandre. Ile des Pins, d. s. s. Kunia. Ileosakral-Led, se Bækken. Iles-Rousses, se Ilerousse. Ilfeld, (1925) 18356 Indb. Ilford, (1927) 108310 Indb. Ilhavo, (1921) 11616 Indb. Iliaki, d. s. s. Tilos. Iliat, d. s. s. Ilat. Iliescu, se Verdenskrigen, S. 811. Ilijater, se Persien, S. 16. Ilimanak, d. s. s. Claushavn. Ilion, (1920) 10169 Indb. Ilios, d. s. s. Ilion. Ilkeston, (1927) 32910 Indb. Ilkley, (1927) 9771 Indb. Illahun, se Ægypten, S. 724. * Illebølle, Stationsby, Rudkøbing—Bagnkop-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Ille-et-Vilaine, 561688 Indb. (1926), deles i 4 Arrondissementer: Rennes, Fougères, Redon og Saint Malo. (De tidligere Arrondissementer: Montford og Vitré er optaget i Rennes). W. P. Illinois (forkortet Ill.), en af Staterne i det nordlige Ohio Bassin, hørende til East North Central States i U. S. A., 147241 km2, hvoraf 1617 km2 Vandareal, med 6485280 Indb. (1920) eller 44 pr. km2. Befolkningen anslaas i 1928 til 7396000 Indb. Af Befolkningen i 1920 var 182274 Negre (2,8 %), 194 Indianere, 2776 Kinesere og 472 Japanere. Af Befolkningen var for hver 100 Kvinder 103,9 Mænd. Af de i 1920 uden for U. S. A. fødte (1206951) var 205491 født i Tyskland, 162405 i Polen, 117899 i Rusland, 105577 i Sverige, 94407 i Italien, 74274 i Irland, 66709 i Tschekkoslovakiet og 46457 i Østerrig. De norske og dansk-fødtes Antal var henholdsvis 27758 og 17098. Af Befolkningen var 3,4 %

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free