Anliggender underlagt Rigsparlamentet, hvorhen det sender 13 Repræsentanter til Underhuset, medens de for Livstid af alle irske Peerer valgte 28 irske Peerer vedblivende har Sæde i Overhuset. I alle andre ikke undtagne Anliggender styrer det derimod sig selv under en af Kronen udnævnt af Riget lønnet Guvernør, et Parlament, bestaaende af to valgte Huse, Senatet, hvori der dog ogsaa sidder to selvskrevne Medlemmer, og et for 5 Aar valgt opløseligt Underhus, samt en af Guvernøren udnævnt for det lokale Parlament ansvarlig Regering. I Tilfælde af Uenighed mellem de to Huse afgøres Sagen ved simpelt Flertal af begge Huse, hvoraf Senatet tæller 26 og Underhuset 52 Medlemmer, i en forenet Samling. Modsat i England foregaar Valgene til Nord-Irlands Underhus som Forholdstalsvalg. Efter den irske Fristats-Overenskomstakt af 1922 indtager den irske Fristat, der omfatter 20 Grevskaber med ca. 3 Millioner Indbyggere, samme Stilling inden for »den Forening af Nationer, der er kendt som det britiske Rige«, som de selvstyrende Dominions og nærmere bestemt som Kanada. Riget er repræsenteret i »Fristaten« ved en Generalguvernør, der paa Kronens Vegne kan udøve Vetoret. Det irske Parlaments Medlemmer skal sværge Troskab ikke blot mod Fristatens Forfatning, men ogsaa mod det britiske Riges Konge. Og medens Fristaten selv varetager sit eget Kystforsvar, varetages Forsvaret paa Havet af Rigets Stridskræfter; fremdeles maa Fristatens væbnede Magt ikke være større i Forhold til Fristatens Indbyggertal end Englands Hær i Forhold til Englands Befolkning. I øvrigt styrer Fristaten helt sig selv gennem en ansvarlig Regering og et eget Parlament, og den sender ingen Repræsentanter til det britiske Parlament, ligesom den har sin egen Udenrigsminister og delvis egne Gesandter i Udlandet, eget Statsflag og egne irske Statsborgere. Ifølge den af det provisoriske irske Parlament vedtagne, men ved en Rigslov af 4. Dec. 1922 givne Forfatning, der senere er blevet væsentlig ændret i 1928, bestaar Fristatens Parlament (Oireachtas) af to Kamre, Deputeretkammeret (Dail Eireann) og Senatet. Kammeret vælges for 4 Aar ved Forholdstalsvalg, Valgret har irske Mænd og Kvinder ved 21 Aar. Medlemmerne af Senatet vælges siden 1928 for 9 Aar med Afgang af 1/3 hvert 3. Aar af begge Huse i Forening ved hemmelig Afstemning. Senatet har slet ingen Vetoret ved finansielle Love og kun et blot suspensivt Veto ved andre Love. Med Hensyn til Ministrene gælder en ret ejendommelig Ordning. Alle Ministrene udnævnes formelt af Kronens Repræsentant, Generalguvernøren, men skal alle enten nomineres (udpeges eller vælges) eller dog godkendes af Kammeret. Af Ministrene udgør indtil 7 Statsraadet eller det eksekutive Raad. Præsidenten for Raadet nomineres af Kammeret, og han nominerer de øvrige Medlemmer af Statsraadet, hvoriblandt er en Vicepræsident og Finansministeren, hvilke Ministre, der er solidarisk ansvarlige og skal være Medlemmer af Kammeret, alle skal godkendes af Kammeret og til enhver Tid gaa af, naar de mister Støtte af Flertallet i Kammeret. Uden for Statsraadet kan der derhos af Guvernøren udnævnes et Antal Ministre, der skal nomineres efter Forholdstal af Kammeret, saaledes at dette repræsenteres upartisk igennem dem. Disse Ministre skal være ansvarlige Forvaltningschefer og hver for sig individuelt ansvarlige over for Kammeret. De skal sidde for det Kammers Varighed, der har udpeget dem, og skal i den Tid kun kunne fjernes af Kammeret selv og kun af bestemte Grunde efter forudgaaende Undersøgelse af et særligt upartisk sammensat Udvalg af Kammeret. Udtrykkeligt fastsat er det, at bortset fra Indfald i Landet kan der af Fristaten ikke kræves Deltagelse i nogen Krig uden dets Parlaments Samtykke. Det irske Sprog, som kun tales af et lille Mindretal, er erklæret for det nationale Sprog, men Engelsk er ogsaa anerkendt som officielt Sprog. Ifølge udtrykkelig Bestemmelse i Forfatningen har de irske højere Domstole Beføjelse til at prøve Spørgsmaalet om de af Parlamentet vedtagne Loves Overensstemmelse med Forfatningen. Der er ingen Toldunion mellem Fristaten og England, og Fristaten har skyndt sig at omgive sig med høje Toldmure. K. B. Finanser. Efter Statsbudgettet for 1929 udgjorde I.'s Statsindtægter i 1000 £ St. 31465, Statsudgifterne samme Beløb. Af Indtægterne indbragte Tolden 6968, indenlandske Forbrugsafgifter 6888, Formueskat 1100, Indkomstskat 4350, andre Skatter 1360, Post, Telegraf, Telefon 1818, Forskellige Indtægter 1782, Laan 7199. Af Udgifterne faldt paa den offentlige Gæld 1607, Armeen 2101, Politiet 1588, Undervisning 4523, Pensioner 2547, Postvæsen 2453, Agerdyrkning 1266, Andre Udgifter 15380. Den offentlige Gæld (1924) var 14167000 £. C. T. Historie. Dail Eireann anerkendte 6. Jan. 1922 Forliget med England med 64 Stemmer mod 57. En provisorisk Regering med Collins som Chef overtog Ledelsen, men den kunde ikke hindre en Borgerkrig mellem Forligets Modstandere og dets Tilhængere. Efterhaanden lykkedes det nogenlunde Regeringen at faa Overtaget over Modstanderne, hvis Leder var De Valera. Collins selv myrdedes 16. Aug. 1922; W. Cosgrave blev hans Afløser. 11. Septbr s. A. vedtog Dail Eireann den ny Forfatning, der udgjorde den irske Fristat til et Led i det engelske Verdensrige paa samme Maade som de oversøiske Dominions og med Irsk og Engelsk som ligestillede officielle Sprog. Borgerkrigene fortsattes endnu herefter, men efterhaanden faldt dog Landet til Ro. Cosgrave genvalgtes til Præsident i Juni 1927. Oktober samme Aar aflagde de republikansk sindede Medlemmer af Dail Eireann, trætte af Modstanden, Troskabsed til Kongen. 1929 oprettede den irske Fristat Gesandtskaber i Paris og Berlin. I 1930 modtoges med Begejstring den første pavelige Nuntius i Dublin. H. J-n. Irminger, O. F. H., d. 12. Juli 1923. Iron Mountain, (1920) 8251 Indb. Ironton, (1920) 14007 Indb. Ironwood, (1920) 15739 Indb.