1925 havde Nagoya 769000, Kioto 680000, Kobe 644000, Yokohama 406000. Med Hensyn til Befolkningstilvæksten er J.'s forholdsvis større end Europas; ejendommeligt er det, at den i Europa og Amerika nu almindelige Bevægelse for Fødselsindskrænkning endnu ikke er naaet J., idet Fødselshyppigheden pr. 1000 Indh. stadig er nær ved 35, i 1928 saaledes 34,4 pro mille; men paa den anden Side er Dødeligheden forholdsvis stor, nemlig omkring 20—22 pro mille (19,9 i 1928). Skilsmissernes Antal har i de senere Aar været nedadgaaende og var i 1928 kun 49119 eller 0,79 pr. 1000 Indh. Antallet af Japanere uden for det japanske Riges Omraade var i 1928 i alt 718000; heraf 159000 i Kina, 142000 i U. S. A., 23000 i Kanada, 76000 i Brasilien, 131000 paa Hawaii. Antallet af Fremmede i J. var i 1928 kun 34000, heraf 26000 Kinesere, 2100 Englændere, 2000 Amerikanere, 1500 Russere. Af Danskere er der 105, Svenskere 81 og Nordmænd 16. Der fandtes 25490 Folkeskoler i 1926—27 med 217000 Lærere og Lærerinder og et Elevantal paa 9288000. Der findes 5 Universiteter (Tokio, Kioto, Tohoku, Kiushiu, Hokkaid) med i alt 1762 Lærere i 1926—27 og 16639 Studerende. H. S. Finansvæsen. Statens Indtægter og Udgifter fordelte sig i 1927—28 paa følgende Maade: <table> <td 3><tab>Indtægter.<td>Mill. Yen <td 3>Grundskat<td r>68 <td 3>Indkomstskat<td r>215 <td 3>Erhvervsskat<td r>48 <td 3>Kapitalskat<td r>15 <td 3>Arveafgift<td r>21 <td 3>Spiritusafgifter<td r>242 <td 3>Sukkerafgift<td r>79 <td 3>Told<td r>140 <td 3>Andre Skatter<td r>71 <td 3>Stempelafgifter<td r>81 <td>Indtægter<td>af<td>Skove<td r>42 <td c>—<td c>-<td>Post, Telegraf og Telefon 237 <td c>—<td c>-<td>Monopoler (Tobak, Salt, Kamfer, Jernbaner)<td r>173 <td 3>Andre ordinære Indtægter<td r>53 <td 3>Ekstraordinære Indtægter<td r>578 <td 3 r>I alt Indtægter<td r>2063 </table> <table> <td><tab>Udgifter.<td>Mill. Yen <td>Kejserhuset<td r>4,5 <td>Udenrigsministeriet<td r>16 <td>Indenrigsministeriet<td r>48 <td>Finansministeriet<td r>330 <td>Hæren<td r>174 <td>Flaaden<td r>137 <td>Justitsministeriet<td r>32 <td>Undervisningsministeriet<td r>119 <td>Landbrugsministeriet<td r>27 <td>Ministeriet for Handel og Industri<td r>4 <td>Trafikministeriet<td r>280 <td>Ekstraordinære Udgifter<td r>594 <td r>I alt Udgifter<td r>1766 </table> Industri. Produktionen af Mineraler voksede under Krigen stærkt, men er i de senere Aar gaaet noget tilbage, jfr. følgende Oversigt over Antallet af beskæftigede Arbejdere og den samlede Produktionsværdi: <table> <td><td c>Metalminer<br>1000<br>Arb.<td c>Kulminer<br>1000<br>Arb.<td c>Andre<br>Miner<br>1000<br>Arb.<td c>Ialt<br>1000<br>Arb.<td c>Samlet<br>Produktionsværdi<br>i Mill. Yen <td>1913<td r>79<td r>172<td r>10<td r>261<td r>- <td>1918<td r>161<td r>287<td r>17<td r>465<td r>662 <td>1919<td r>101<td r>348<td r>16<td r>465<td r>768 <td>1922<td r>40<td r>249<td r>12<td r>301<td r>426 <td>1927<td r>46<td r>239<td r>11<td r>296<td r>476 <td>1928<td r>45<td r>238<td r>10<td r>293<td r>— </table> Af egentlig industrielle Virksomheder (med mere end 5 Arbejdere) fandtes i 1926 i alt 51906, hvoraf 41514 anvendte mekanisk Kraft, og det samlede Antal beskæftigede Arbejdere udgjorde 1875000, hvoraf 981000 var Kvinder. Pr. 31. Decbr 1927 er Arbejdertallet opgjort til 1899000, heraf 976000 Kvinder. Under Krigen steg Arbejdertallet fra 916000 i 1913 til 1777000 i 1919, men i de følgende Aar har Antallet — trods en Stigning i Industriens samlede Produktion paa c. 83 % siden 1919 — holdt sig omtrent uforandret, i øvrigt i Lighed med andre Industrilande, f. Eks. U. S. A. og Tyskland, hvor Efterkrigstidens Rationalisering m. v. har medført en Stagnation i Antallet af de Personer, som forsørges af Industrien. Det maa herved tages i Betragtning, at sammenlignet med J.'s samlede Befolkning udgør Antallet af Industriarbejdere kun c. 3 %, hvilket maa siges at være forholdsvis lavt; i Danmark er saaledes den tilsvarende Procent 6. Bemærkelsesværdigt er det overordentlig store Antal Kvinder, som stadig er beskæftigede ved den japanske Industri, hvilket navnlig skyldes Overvægten i de unge Aldersklasser; af de 275000 Arbejdere under 16 Aar var saaledes 234000 Kvinder. Ligesom i den øvrige civiliserede Verden er der foregaaet en stærk Stigning i Anvendelsen af elektrisk Kraft, jfr. følgende Tal for Elektricitetsværkernes Tilslutning, hvori ikke er medregnet saadanne store Virksomheder, som selv producerer deres Elektricitet: <table> <td v2><td 2>Bedrifter med elektrisk Kraft <td c>Antal<td c>kw <td>1913<td r>2837679964 <td>1922<td r>151847<td r>522103 <td>1925<td r>238383<td r>688503 </table> De enkelte Industrigrenes Betydning fremgaar af følgende Oversigt for 1926: <table> <td><td c>Antal<br>Arbejdere<td c>Heraf<br>Kvinder <td>Tekstilindustrien<td r>998000<td r>811000 <td>Metalindustrien<td r>100000<td r>8000 <td>Maskinindustrien<td r>236000<td r>13000 <td>Keramisk Industri<td r>65000<td r>13000 <td>Kemisk Industri<td r>111000<td r>40000 <td>Næringsmiddelindustri<td r>167000<td r>43000 <td>Trævareindustri<td r>52000<td r>5000 <td>Grafisk Industri<td r>51000<td r>8000 <td>Forskellige Industrier<td r>94000<td r>41000 </table> For de vigtigste Frembringelser skal endvidere gives følgende Tal for Produktionsværdien i 1928 (for enkelte Varers Vedkommende 1927):