Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordreformer - Jordrup - Jordstyre - Jordulv - Jordvalse - Jormungand - Jornandes - Josefow - Josefstadt - Josefsthal - Josgad - Joshihito, Haru no Miya - Jossot, G. H. - Jostedal - Jotnian - Jovanovic, V. - Joy, A. B. - Joyce, James - Juan de Juanes - Juanes - Juan Fernandez - Juchart - Jud - Judenitj, Nikolaj Nikolajevitsch - Judic, A. M. L. D. - Judrio - Juel - Juel, A. - Juel, C. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilliggende af mindst 1 ha og en Grundværdi
af mindst 1000 Kr. skal opretholdes som
selvstændigt Brug og være forsynet med Bygninger
og Beboere, der driver Jorden, saaledes at
ingen Del af Arealet indgaar i en anden
Ejendoms Sædskifte eller Markinddeling. Kun
under nærmere Betingelser fastsat i Lov af
samme Dato om Jords Udstykning og
Sammenlægning kan denne Forpligtelse hæves.
K. J. Kristensen.
* Jordrup, Stationsby,
Kolding—Grindsted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
* Jordstyre er paa Landet i Norge en
kommunal Institution, valgt af Herredsstyret. Ifølge
Lov 22. Juni 1928 om Ordning af visse
Jordspørgsmaal skal det bestaa af 5 Medlemmer. J.
arbejder med Gennemførelsen af den nævnte
Lov, hvis væsentligste Formaal er, at
Kommunen ved Køb og Forkøb skal stille Jord til
Raadighed for Bygdefolk, som mangler Jord til
Jordbrug eller til nødvendig Udvidelse af for
smaa Jordbrug.
K. Ø.
Jordulv, se Hyæne, S. 75.
Jordvalse, se Sape.
Jormungand, d. s. s. Midgaardsorm.
Jornandes, d. s. s. Jordanes.
Josefow, d. s. s. Josefstadt.
Josefstadt, (1921) 5808 Indb.
Josefsthal, se Adamsthal.
Josgad, tyrkisk Vilajet i det nordøstlige
Lilleasien, 13950 km2 med (1927) 208628 Indb.
Hovedstaden J. har 11018 Indb.
M. V.
Joshihito, Haru no Miya. Overdrog paa
Grund af Svagelighed, en Lungesygdom,
Regeringen til sin ældste Søn, Tronfølgeren
Hirohito, og lod denne proklamere som
Prinsregent 25. Novbr 1921. — Død i Tokio 25.
Decbr 1926.
F. de F.
Jossot, G. H., gik over til Islam og kalder
sig nu Abdul Kerim J. Hans senere Kunst (i
Pensel og Tusch) behandler orientalske Emner.
A. Hk.
Jostedal, Herred, Sogn Politidistrikt.
Antagen Formue 1927 var 1,0 Mill. Kr. og
Indtægt 384500 Kr. Areal 529,2 km2.
M. H.
Jotnian, se proterozoiske Gruppe.
Jovanovic, V., d. 1899.
Joy, A. B., d. Juli 1924.
* Joyce [’dз^åis], James, irsk Forfatter, f.
i Dublin 2. Febr 1882. Gik i Skole i Irland og
studerede ved Universitetet i Dublin. Allerede
hans første betydelige Bog, den selvbiografiske
Roman A Portrait of the Artist as a Young Man,
viser hans Evne til at trænge ind i og forstaa
Menneskers Karakter, men dette præger i endnu
langt højere Grad hans Hovedværk Ulysses,
der kom i 1919 (forbudt i England, genoptrykt
i Paris). Den er en Roman (uden Romanens
Særkender), der paa C. 1200 Sider skildrer hvad
der foregaar paa een Dag. Den er ikke skrevet
i een Stil, men i mange: saaledes er eet Afsnit
skrevet i Dialogform som et Drama med
Sceneangivelser, og et andet (Slutningen), der
strækker sig over c. 50 Sider, er skrevet ud i eet
uden et eneste Skilletegn. Men netop ved denne
ukonventionelle Fremgangsmaade er det
lykkedes J. at gøre hele Bogen og Menneskene i den
levende i en Grad som ingen anden moderne
Roman, og det er ikke med Urette, at den er
blevet kaldt »et Epos om det moderne primitive
Menneske«. Den vakte ved sin Fremkomst
uhyre Opsigt, dels paa Grund af de ovenanførte
karakteristiske Træk, dels fordi J. her med
stor Ligefremhed behandler Emner, der var
Tabu for det 19. Aarhundrede. Han har
foruden den tidlige Bog Dubliners tillige skrevet
et Par Digtsamlinger Chamber Music og Pomes
Penyeach, samt et Skuespil Exiles.
E. B.
Juan de Juanes, d. s. s. Macip, V. J.
Juanes, d. s. s. Joanes.
Juan Fernandez besøgtes 1916—17 af en
svensk Ekspedition under Professor C.
Skottsberg, som navnlig udvidede Kendskabet til
Øgruppens Vegetation. (Litt.: C.
Skottsberg, The Natural History of Juan Fernandez
and Easter Island [Uppsala 1920 ff.]; Samme,
»Till Robinson-ön och världens ända« [1918]).
M. V.
* Juchart, ældre schweizisk Markmaal =
0,36 ha.
H. J. N.
Jud, d. s. s. Judæ, L.
* Judenitj, Nikolaj Nikolajevitsch,
russisk General. Født 1862, blev Officer 1881 og
var længe til Tjeneste i Turkestan. Han
udmærkede sig i den russisk-japanske Krig og
blev General 1905.
Ved Verdenskrigens Begyndelse førte han et
Armékorps, hvorefter han fik Overbefalingen i
Kaukasus. Da Storfyrst Nikolaj Nikolajevitsch
kom til Kaukasus, blev J. hans Stabschef og
indlagde sig stor Fortjeneste ved Sejren ved
Erzerum 1916. Efter Storfyrstens Afgang blev J.
atter øverstbefalende (Marts—Juni 1917). Ved
Revolutionen i Rusland sluttede J. sig til »de
hvide«, var Medlem af en i Reval paa engelsk
Initiativ dannet russisk Regering, rykkede fra
Narva frem i Spidsen for et Korps frivillige og
kæmpede i Livland. 1919 trængte J. langt frem
mod Petrograd, men blev slaaet. 1920 rejste
han til Udlandet.
E. C.
Judic, A. M. L. D., f. 1850 (ikke 1849).
Judrio, se Udine.
Juel, Slægten. Oberst, Kammerherre F. C.
J. E. J., d. 1928. Kammerherre C. J. E. J. blev
1926 Hofmarskalk og Chef for Hofmarskallatet.
Kammerherre H. R. J. til Hverringe, d. 1923.
P. B. G.
Juel, A., har forøget sin lyriske Produktion
med den versificerede Fortælling »Rosa« (1923)
og Samlingerne »Langs Vejene« (1924) og
»Glædens Hemmelighed« (1930).
J. Cl.
Juel, C. S., fratraadte Professoratet i 1925
og opgav i 1926 Hvervet som Censor ved
Seminarierne, hvilket han under megen
Paaskønnelse havde røgtet i 25 Aar. Paa hans 70 Aars
Fødselsdag overrakte Kolleger ham et
Festskrift, og han udnævntes kort efter til
Æresmedlem af »Mathematisk Forening«. Det finske
og det norske Videnskabernes Selskab har
optaget ham som Medlem (henholdsvis 1922 og
1925). Af hans Afhandlinger i de sidste Aar,
der overvejende behandler ikke-analytiske
Kurver og Flader, kan nævnes »Eine Studie über
v. Staudt’s Geometri der Lage« (Beretning om
Matematiker-Kongressen i Helsingfors 1922), og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>