fortsatte som Kongens Modstander den gamle Strid mellem Kongen og Kirken, sluttede dog et Forlig ved Pavens Mægling 1321. H. J-n. Juvavum, se Noricum. Juvelerboraks, se Natriumborat. Juzo, Tsuboutsji, se Japan, S. 828. Jyder, stærke, se stærke J. (Suppl.). Jyderup havde 1925 1976 Indb., hvoraf 1254 i Stationsbyen, og 1929 var der i Byerne tilsammen c. 2300. Af andre Tilføjelser: Efterskole, Alderdomshjem (opført af Kommunen 1926—27), Lægebolig, Dyrlægebolig, Filial af Handelsbanken og af Banken for Holbæk og Omegn. Savværk og Mejeri. M. S. * Jydstrup, Stationsby, Frederikssund—Ringsted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Jülich, (1925) 8701 Indb. Jylland, hvorved her kun forstaas Nørrejylland uden de sønderjyske Landsdele, havde 5. Novbr 1925 1399100 Indb., hvoraf i Landdistrikterne: 986526; Befolkningstætheden var derfor for hele Landsdelen og i dennes Landdistrikter henholdsvis 54,51 og 39,13 pr. 100 km². Landsdelens store Forskellighed i Naturforholdene viser sig ogsaa stærkt saavel i Befolkningstætheden som i Forholdet mellem By- og Landbefolkning. I den sydøstlige Del (Vejle, Aarhus og Randers Amter) var der i alt 560961 Indb., hvoraf i Købstæderne: 218097 og i Landdistrikterne 342864 eller 7655 og 4772 pr. 100 km² henholdsvis som Helhed og i Landdistrikterne. I den nordlige Del (Aalborg, Hjørring og Thisted Amter) var der i alt 409762 Indb., hvoraf i Købstæderne 102803 og i Landdistrikterne 306959 eller 5424 og 4131 pr. 100 km². I den sydvestlige Del (Viborg, Ringkøbing og Ribe Amter) 428377 Indb., hvoraf i Købstæderne 91674 og i Landdistrikterne 336703 eller 3973 og 3177 pr. 100 km². Det dyrkede Areals Benyttelse. I nedenstaaende Oversigt er fremstillet Anvendelsen af det landbrugsmæssigt dyrkede Areal saavel for hele Nørrejylland som for hver af de ovennævnte 3 Dele: <table> <td c>Til<td c>Sydøstlige J.<br>km²<td c>Nordlige J.<br>km²<td c>Sydvestlige J.<br> km²<td c>Hele Nørre-J.<br>km² <td>Kornsorter<td r>2402<td r>2065<td r>2577<td r>7044 <td><tab>deraf Hvede<td r>208<td r>33<td r>73<td r>314 <td><tab>deraf Rug<td r>287<td r>410<td r>646<td r>1343 <td>Rodfrugter<td r>985<td r>807<td r>1141<td r>2933 <td>andre Høstarealer<td r>58<td r>18<td r>17<td r>93 <td>Brak<td r>133<td r>133<td r>125<td r>391 <td>Grønfoder, Græsning og Høslæt<td r>1429<td r>1483<td r>2195<td r>5107 <td>Dyrket Areal i alt<td r>5007<td r>4506<td r>6055<td r>15568 <td> <td>Desuden Høslæt uden for Agermarken<td r>258<td r>275<td r>611<td r>1144 </table> Af de vigtigste Husdyr fandtes der 15. Juli 1927 i hele Nørrejylland: 280635 Heste, 1650420 Stkr. Hornkvæg og 1975260 Svin. I kirkelig Henseende hører J., foruden under de tidligere 4 Stifter, nu tillige for en Del under det nyoprettede Haderslev Stift, i hvilket Vejle Amt (med Undtagelse af Nørvang-Tørrild Herreders vestre Provsti) er indgaaet. M. S. »Jyllandsposten«. Rettelse, L. 3 f. o.: 1873 læs: 1877 - L. 4 f. o.: 1910 læs: 1895 Jynkwe, se Jynnan, S. 286. Jynnan. Befolkningen anslaas af forskellige kinesiske Autoriteter fra 8 Mill. til 11 Mill. Jyntia, d. s. s. Djaintia. * Jürgensen, Peter Jürgen, dansk Forfatter, f. 21. Juni 1872 i Roskilde. Blev Toldkontorist, rejste 1898 til Kongo, vendte tilbage 1902 og har senere været i Kongo flere Gange. Hans Forfatterskab henter sit Stof fra Kongo. Debuterede med Romanen »Christian Svarre's Kongofærd« (1909), der efterfulgtes af »Opfylder Jorden« (1910), »Feber« (1911), »Den store og lille Flod« (1913). H. A. Jäger, G., tysk Zoolog og Læge, d. 13. Maj 1917. Jæger, O. G., udgav »Teoretisk socialøkonomik« (kontratrykte Forelæsninger, 1922) og »Finanslære« (1927 ff.). Sammen med Professor I. Wedervang publicerede han 1928 det ved Forfatterens Død ufuldendte 2. Bind af Professor Thv. Aarum's »Socialøkonomik«; betydelige Afsnit af dette Værk er helt omarbejdet af Udgiverne. Wt. K. Jægerlatin, bruges ogsaa om de, særlig i gammel Tid, anvendte tekniske Betegnelser for mange Ting vedrørende Jagt, Vildt, Jagthunde m. m. Jägerndorf har (1921) 21129 Indb. Befolkningen er overvejende Tyskere. Jællinge (Jelling) (9 km Nordvest for Vejle) havde 1925 906 Indb. (1921: 839). Af andre Tilføjelser skal nævnes: kommunalt Alderdomshjem med 12 Pladser, privat Plejehjem for Gamle, Kro, Afholdsrestaurant, Brugsforening, Vandværk (privat), Andels-Elektricitetsværk, Cementvarefabrik og Savværk. M. S. Jämtland, 37671,1 km², hvoraf 34054 km² Land. (1928) 120169 Indb., 3,5 pr. km². Jämtlands län, 51733,9 km², hvoraf 47690 km² Land. (1928) 136374 Indb., 2,9 pr. km². Heraf 121772 Landboere og 14602 i Byerne. J. l. deles nu i 60 Landkommuner. M. H-n. Jærmers Taarn, d. s. s. Jarmers Taarn. Järnefelt, Arvid, udgav 1928 sin skønneste og mest helstøbte Bog, en Biografi over sine Forældre. Eva M. Järnefelt, E. N., fik 1912 Professortitel og blev 1923 Hædersdoktor ved Helsingfors' Universitet, 1924 Medlem af det svenske Kunstakademi. A. Hk. Järnefelt, Maikki, d. 6. Juli 1929.