694, Baptisterne 673 Bekendere, og uden for
Trossamfund stod 6637 Personer. For de
sidstnævnte og for Katolikkerne har der været stærk
Fremgang i de senere Aar.
Antallet af Ægteskaber i K. udgjorde i 1927
5468 (deraf 2781 borgerlige), af Levendefødte
9735, af Dødsfald 6843, givende et
Fødselsoverskud paa 2892. Om de paa dette Omraade skete
Forskydninger skal bemærkes, at medens
Procenttallene for Ægteskaber er svinget frem og
tilbage og stod højt i de gode Tider efter
Krigsaarene, for derefter at dale noget, er der en
fortsat nedadgaaende Tendens for de
summariske Fødsels- og Dødelighedstal, men saaledes
at Bevægelsen i de sidste Aar er langt
kraftigere for Fødsler end for Dødsfald, hvorfor
Fødselsoverskudet har været stærkt dalende,
f. Eks. fra 8,7 p. m. i 1920—24 til 4,8 p. m.
i 1927.
Om Forskydningerne i de københavnske
Beboelsesforhold i de senere Aar henvises til
nedenstaaende Tabel, der angiver
Beboelseslejlighedernes Fordeling efter Værelseantal:
<table>
<td v2 4 c>Beboelseslejligheder<td 2 c>1925<td c>1921
<td c>Antal<td c>pCt.<td c>pCt.
<td>Lejligheder<td>paa<td r>1<td>Værelse<td r>14035<td r>8,1<td r>10,5
<td c>—<td c>-<td r>2<td>Værelser<td r>70957<td r>41,0<td r>42,2
<td c>—<td c>-<td r>3-4<td c>—<td r>66498<td r>38,4<td r>36,9
<td c>—<td c>over<td r>4<td c>—<td r>18473<td r>10,7<td r>10,4
<td 4>Lejl. i Lysthuse, Barakker<td r>3152<td r>1,8<td c>—
<td 4><td r>173115<td r>100,0<td r>100,0
</table>
Karakteristisk for de vanskelige
Beboelsesforhold i 1925 er de mange Lejligheder i Lysthuse,
Barakker m. m., der er et Udslag af den store
Bolignød. Naar man henregner disse
Lejligheder til den laveste Boliggruppe, er
Forskydningerne i Lejlighedernes Størrelse fra 1921 til
1925 ikke store og gaar nærmest i gunstig
Retning. I de senere Aar har der været en
rigelig Tilgang af Beboelseslejligheder, i 1926
og 1927 saaledes over 4000 pr. Aar. Desuagtet
holder Antallet af ledige Lejligheder sig endnu
meget lavt — ved April Flyttedag 1928 fandtes
saaledes kun 265. Men en ret betydelig Del af
de nye Lejligheder maa antages at have tjent
til en Forbedring af den stærkt anspændte
Boligsituation, der bl. a. har ført til en
udstrakt Samboen af flere Familier i én
Lejlighed. Nævnes skal det ogsaa her, at Tallet paa
husvilde Familier, som Kommunen har maattet
tage sig af, har været i Nedgang, fra 1926—28
saaledes fra c. 1870 til c. 1300, hvilket har
krævet et Forbrug af Lejligheder. Dernæst er
det af Betydning paa dette Omraade, at
Husstandenes Antal, navnlig begrundet i
Familiernes aftagende Børnetal, vokser hurtigere end
Befolkningstilvæksten, hvilket i Overgangstiden
kræver en rigeligere Boligforsyning.
Der er i de senere Aar sket mægtige
Forskydninger i Henseende til Byggeriets
Finansiering i K. Af 29433 Beboelseslejligheder, som
opførtes i Aarene 1916—25, skyldes 6038 Stat
eller Kommune, 12969 Byggeforeninger, 10126
Private og 300 Stiftelser; medens de tilsvarende
Tal for Aarene 1900—15 var henholdsvis 754,
1576, 36300 og 1374. Som man ser, er Staten
og Kommunerne samt de af det Offentlige
støttede Byggeforeninger i den sidst forløbne
Aarrække kommet til at spille en meget større
Rolle for Byggeriet end tidligere, medens
omvendt det private Initiativ har trukket sig mere
tilbage.
De kjøbenhavnske Lejligheders Forsyning med
Nutidens Bekvemmeligheder er i god
Fremgang. Det skal her oplyses, at 91,2 % af dem
er forsynet med Elektricitet, 62,7 % med W. C.,
14,2 % med Badeindretning, 3,9 % med
Centralvarme og 3,8 % med Indlæg af varmt Vand.
Til Belysning af Lejeniveauet i K. skal
anføres, at den gennemsnitlige Aarsleje for en
Beboelseslejlighed ved Folketællingen 1925
udgjorde for en Beboelse med 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7
Værelser henholdsvis 230, 416, 605, 740, 1053,
1396 og 1856 Kr. og for de største Lejligheder
med over 7 Værelser 3125 Kr. Men disse Priser
varierede meget efter Lejlighedernes
Opførelsesaar, saaledes at de nyeste Lejligheder er de
dyreste. Medens f. Eks. den gennemsnitlige
Aarsleje for en kjøbenhavnsk Bolig med 2
Værelser fra før 1900 udgør 352 Kr., er den for
en saadan Lejlighed fra 1924—25 644 Kr., og
for en Treværelseslejlighed er de tilsvarende
Priser henholdsvis 507 og 875 Kr., altsaa en
saare betydelig Forskel.
C. T.
Kjøbenhavns Finansvæsen.
K.'s Kommunes Regnskab for 1927—28 viste
følgende løbende Indtægter og Udgifter:
<table>
<td><tab>Indtægter:<td c>Kr.
<td>Skatter og Afgifter<td r>77942000
<td>Jorder og faste Ejendomme<td r>266000
<td>Torvevæsenet<td r>40000
<td>Belysningsvæsenet<td r>7936000
<td>Sporveje<td r>293000
<td>Rentekonto<td r>3861000
<td>Forskellige Indtægter<td r>16479000
<td>Forskellige kommunale Virksomheder<td r>221000
<td r>Tilsammen<td r>107038000
</table>
Det langt største Beløb indbragte Skatterne,
deraf Grund- og Ejendomsskyld 12923000 Kr.,
Vandafgift (derunder til Næringsbrug) 5504000
Kr., Afgift af Beværtninger, Udskænkning af
stærke Drikke m. m. 1556000 Kr.,
Indkomstskatten 50146000 Kr., Bidrag til Brandvæsenet
1191000 Kr., Klosetafgift 1818000, Kommunens
Andel i Motorafgiften 1257000 Kr.,
Forlystelsesafgifter 1084000 Kr.
Posten »Forskellige Indtægter« skyldtes
aldeles overvejende de mægtige Statstilskud til
kommunale Formaal (social Understøttelse,
almindeligt Skolevæsen og højere Undervisning,
Medicinaludgifter m. m.), hvortil medgik
16362000 Kr.
Under Belysningsvæsenet havde Gasværkerne
et Overskud af 1669000 Kr.,
Elektricitetsværkerne af 6267000 Kr.
De løbende Udgifter fordelte sig paa følgende
<table>
<td>Hovedposter:<td c>Kr.
<td>Administration<td r>7000702
<td>Tilskud til Pensioner<td r>3247986
<td>Forsørgelsesvæsen<td r>24997810
<td>Hospitalsvæsen<td r>11377431
<td>Sindssygevæsen<td r>2521589
<td>Sundhedsvæsen<td r>728631
<td>Skolevæsen<td r>19205757
<td>Politi- og Fængselsvæsen<td r>7690203
</table>
