Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Kjerteminde
- Kjøge
- Kjølkjær
- Kjølsen
- Kjölur
- Kjøng
- Kjørup
- Kjørup
- Kladno
- Klagenfurt
- Klagenfurthermetode
- Klaipéda
- Klakring
- Klaksvig
- Klanganalyse
- Klangfarve
- Klangfylde
- klaplagt
- Klarskov
- Klarup
- Klarupgaard
- Klaskelyd
- Klason, J. P.
- Klassevalg
- Klatovy
- Klatremus
- Klattau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I de samme Aar udgjorde Vareafgiften, de
samlede Indtægter og Udgifter følgende:
Aar | Vareafgift c. Kr. | Sml. Driftsindtægter c. Kr. | Sml. Driftsudgifter c. Kr. |
1922 | 2006000 | 6030000 | 3498000 |
1923 | 2278000 | 6032000 | 3387000 |
1924 | 2445000 | 6018000 | 3570000 |
1925 | 2180000 | 5513000 | 3407000 |
1926 | 2296000 | 5359000 | 3113000 |
1927 | 2519000 | 5407000 | 2946000 |
J. M.-P.
Kjøge (Køge) Købstad havde 1929 5798 Indb.,
og desuden maa en Del af Bebyggelsen i
Landdistriktet med 509 Indb. betragtes som
Forstad til Købstaden. — Af andre
Tilføjelser og Ændringer skal nævnes: De to
nye Skibsværfter »Codan« og »K. Værft« er
nedlagte, og det førstnævntes Bygninger er
nedbrudte. — Ved Havnen er der nu flere store
Virksomheder, saaledes K.
Andels-Kulforretning, K. Andels-Foderstofforretning samt store
Benzin- og Petroleumsanlæg af D. D. P. A. og
de forenede Oliekompagnier.
Andre Forhold. Kommunens Indtægter
og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 744000 og
538000 Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets
Udgang henholdsvis 2,169 og 1,249 Mill. Kr. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld i K. for 1924
var hele Summen 17,318 Mill. Kr., hvoraf 5,642
Mill. Kr. Grundværdi. Samme Aar var
Bygningsassurancen 23,086 Mill. Kr. — I Havnen
indgik 1927 fra Indlandet 1229 Skibe med 46599
t Gods, og fra Udlandet 528 med 121565 t;
samme Aar udgik til Indlandet 1179 Skibe med
101087 t Gods, og til Udlandet 563 med 23397 t.
Af Fartøjer paa mindst 20 Reg.-T. brutto i K.
(med Rødby) hjemmehørende: 20 Handelsskibe
med tilsammen 1428 Reg.-T. og 1 Fiskerfartøj
paa 28 Reg.-T. — Købstaden med
Landdistriktet og Ølsømagle Sogn udgør et Pastorat
i Tune-Ramsø Herreders Provsti (Roskilde
Stift); den hører under 5. Retskreds og 5.
Politikreds med Tingsted, Dommer og
Politimester i Byen. Byraadet bestaar af i alt 13
Medlemmer, heri indbefattet Borgmesteren som
Formand.
M. S.
Kjølkjær, Stationsby, Vejle—Herning-Banen.
(Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).
Kjølsen, Jernbaneholdeplads,
Aalestrup—Viborg-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Kjölur, d. s. s. Kjalvegur.
Kjøng (Køng). Sognet omfatter 3917 ha
med 1785 Indb. (1928). I Byen er der ogsaa
Alderdomshjem.
2) Sogn og Sogneby paa Fyn. Sognet
havde (1925) 2539 Indb.
M. S.
* Kjørup, Hovedgaard i Skam Herred, Øst
for Bogense, forenet med Einsidelsborg til
Grevskabet Roepstorff. Areal 287 ha.
N. J.
Kjørup, Stationsby,
Horsens—Thyregod-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Kladno, (1921) 19104 Indb.
Klagenfurt, (1923) 27431 Indb.
Klagenfurthermetode, se Blyhvidt.
Klaipéda, se Memel.
Klakring, Stationsby,
Horsens—Juelsminde-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Klaksvig, se Bordø og Færøerne.
S. 242.
Klanganalyse, se Klangfarve og
Resonator.
Klangfarve, se (ogsaa)
Foredragskunst.
Klangfylde, d. s. s. Sonoritet.
klaplagt, se Knopleje.
Klarskov, Stationsby, Vordingborg—Næstved
Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Klarup, Stationsby,
Aalborg—Hadsund-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
* Klarupgaard, Sædegaard i Fleskum
Herred, Østsydøst for Aalborg, hørte paa
Reformationens Tid under Viborg Bispestol, kom
derfra under Kronen, blev mageskiftet til Erik
Høg og har senere ofte skiftet Ejere. Areal
154 ha.
N. J.
Klaskelyd, d. s. s. Smækkelyd.
Klason, J. P., trak sig 1913 tilbage fra sit
Professorat og var 1915—23 Lærer ved
Skogshögskolan. K. har udført omfattende og især
for Industrien betydningsfulde Undersøgelser af
Træets Cellulose og Lignin.
S. P.
Klassevalg. Næppe har den lige og
almindelige Valgret, tildels baade for Mænd og
for Kvinder, sejret i de allerfleste Lande, før
Reaktionen har begyndt at melde sig i Form
af nye K., endog tildels med fuldstændig
Afskaffelse af den Uge og almindelige Valgret.
Dette er i ekstreme Former sket saavel i det
bolsjevikiske Sovjetrusland som i det fascistiske
Italien. I begge Landes Forfatninger opfattes
Staten først og fremmest som en Erhvervs-Stat,
og Valgret og Valgbarhed indrømmes derfor
kun dem, der yder produktivt Arbejde for
Staten. Efter Sovjetruslands Forfatning, der ud fra
Marxismens Lære kun anerkender Arbejdet som
den eneste produktive Faktor, og hvis Maal er
Proletariatets Diktatur, er det kun
Arbejderklassen og den besiddelsesløse Klasse, der har
Valgret og Valgbarhed til de politiske Raad,
medens de borgerlige Klasser og de mere
besiddende, de større Bønder og Kapitalister m. v.
er udelukkede fra al aktiv Borgerret, se
Rusland, Statsforfatning og -forvaltning. I det
fascistiske Italien derimod, der anerkender
Kapitalen som ligeberettiget med Arbejdet og begge
Faktorer som underordnede Nationen, er den
aktive Statsborgerret ikke forbeholdt
Haandens Arbejdere alene, men tilkommer alle
Medlemmer af de fascistiske statsanerkendte
Arbejdsgiver- og Arbejderkonføderationer, men
ogsaa kun disse, se Italien (Suppl.),
Statsforfatning og -forvaltning. Begge Steder er for
saa vidt den lige og almindelige Valgret afløst
af en ensidig Erhvervsrepræsentation, men
begge Steder kun som et Led i et i Virkeligheden
enevældigt Diktatur.
K. B.
Klatovy, d. s. s. Klattau.
Klatremus, se Markmus.
Klattau, (1921) 13631 Indb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 25 14:34:39 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0631.html