I de samme Aar udgjorde Vareafgiften, de samlede Indtægter og Udgifter følgende: <table> <td>Aar<td c>Vareafgift<br>c. Kr.<td c>Sml. Driftsindtægter<br>c. Kr.<td c>Sml. Driftsudgifter<br>c. Kr. <td>1922<td r>2006000<td r>6030000<td r>3498000 <td>1923<td r>2278000<td r>6032000<td r>3387000 <td>1924<td r>2445000<td r>6018000<td r>3570000 <td>1925<td r>2180000<td r>5513000<td r>3407000 <td>1926<td r>2296000<td r>5359000<td r>3113000 <td>1927<td r>2519000<td r>5407000<td r>2946000 </table> J. M.-P. Kjøge (Køge) Købstad havde 1929 5798 Indb., og desuden maa en Del af Bebyggelsen i Landdistriktet med 509 Indb. betragtes som Forstad til Købstaden. — Af andre Tilføjelser og Ændringer skal nævnes: De to nye Skibsværfter »Codan« og »K. Værft« er nedlagte, og det førstnævntes Bygninger er nedbrudte. — Ved Havnen er der nu flere store Virksomheder, saaledes K. Andels-Kulforretning, K. Andels-Foderstofforretning samt store Benzin- og Petroleumsanlæg af D. D. P. A. og de forenede Oliekompagnier. Andre Forhold. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 744000 og 538000 Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 2,169 og 1,249 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld i K. for 1924 var hele Summen 17,318 Mill. Kr., hvoraf 5,642 Mill. Kr. Grundværdi. Samme Aar var Bygningsassurancen 23,086 Mill. Kr. — I Havnen indgik 1927 fra Indlandet 1229 Skibe med 46599 t Gods, og fra Udlandet 528 med 121565 t; samme Aar udgik til Indlandet 1179 Skibe med 101087 t Gods, og til Udlandet 563 med 23397 t. Af Fartøjer paa mindst 20 Reg.-T. brutto i K. (med Rødby) hjemmehørende: 20 Handelsskibe med tilsammen 1428 Reg.-T. og 1 Fiskerfartøj paa 28 Reg.-T. — Købstaden med Landdistriktet og Ølsømagle Sogn udgør et Pastorat i Tune-Ramsø Herreders Provsti (Roskilde Stift); den hører under 5. Retskreds og 5. Politikreds med Tingsted, Dommer og Politimester i Byen. Byraadet bestaar af i alt 13 Medlemmer, heri indbefattet Borgmesteren som Formand. M. S. Kjølkjær, Stationsby, Vejle—Herning-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kjølsen, Jernbaneholdeplads, Aalestrup—Viborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kjölur, d. s. s. Kjalvegur. Kjøng (Køng). Sognet omfatter 3917 ha med 1785 Indb. (1928). I Byen er der ogsaa Alderdomshjem. 2) Sogn og Sogneby paa Fyn. Sognet havde (1925) 2539 Indb. M. S. * Kjørup, Hovedgaard i Skam Herred, Øst for Bogense, forenet med Einsidelsborg til Grevskabet Roepstorff. Areal 287 ha. N. J. Kjørup, Stationsby, Horsens—Thyregod-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kladno, (1921) 19104 Indb. Klagenfurt, (1923) 27431 Indb. Klagenfurthermetode, se Blyhvidt. Klaipéda, se Memel. Klakring, Stationsby, Horsens—Juelsminde-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Klaksvig, se Bordø og Færøerne. S. 242. Klanganalyse, se Klangfarve og Resonator. Klangfarve, se (ogsaa) Foredragskunst. Klangfylde, d. s. s. Sonoritet. klaplagt, se Knopleje. Klarskov, Stationsby, Vordingborg—Næstved Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Klarup, Stationsby, Aalborg—Hadsund-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Klarupgaard, Sædegaard i Fleskum Herred, Østsydøst for Aalborg, hørte paa Reformationens Tid under Viborg Bispestol, kom derfra under Kronen, blev mageskiftet til Erik Høg og har senere ofte skiftet Ejere. Areal 154 ha. N. J. Klaskelyd, d. s. s. Smækkelyd. Klason, J. P., trak sig 1913 tilbage fra sit Professorat og var 1915—23 Lærer ved Skogshögskolan. K. har udført omfattende og især for Industrien betydningsfulde Undersøgelser af Træets Cellulose og Lignin. S. P. Klassevalg. Næppe har den lige og almindelige Valgret, tildels baade for Mænd og for Kvinder, sejret i de allerfleste Lande, før Reaktionen har begyndt at melde sig i Form af nye K., endog tildels med fuldstændig Afskaffelse af den Uge og almindelige Valgret. Dette er i ekstreme Former sket saavel i det bolsjevikiske Sovjetrusland som i det fascistiske Italien. I begge Landes Forfatninger opfattes Staten først og fremmest som en Erhvervs-Stat, og Valgret og Valgbarhed indrømmes derfor kun dem, der yder produktivt Arbejde for Staten. Efter Sovjetruslands Forfatning, der ud fra Marxismens Lære kun anerkender Arbejdet som den eneste produktive Faktor, og hvis Maal er Proletariatets Diktatur, er det kun Arbejderklassen og den besiddelsesløse Klasse, der har Valgret og Valgbarhed til de politiske Raad, medens de borgerlige Klasser og de mere besiddende, de større Bønder og Kapitalister m. v. er udelukkede fra al aktiv Borgerret, se Rusland, Statsforfatning og -forvaltning. I det fascistiske Italien derimod, der anerkender Kapitalen som ligeberettiget med Arbejdet og begge Faktorer som underordnede Nationen, er den aktive Statsborgerret ikke forbeholdt Haandens Arbejdere alene, men tilkommer alle Medlemmer af de fascistiske statsanerkendte Arbejdsgiver- og Arbejderkonføderationer, men ogsaa kun disse, se Italien (Suppl.), Statsforfatning og -forvaltning. Begge Steder er for saa vidt den lige og almindelige Valgret afløst af en ensidig Erhvervsrepræsentation, men begge Steder kun som et Led i et i Virkeligheden enevældigt Diktatur. K. B. Klatovy, d. s. s. Klattau. Klatremus, se Markmus. Klattau, (1921) 13631 Indb.