- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
615

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konfiskation - konfluere - Kong - Kongara - Kongealen - Kongegult - Kongemagten - Kongerige - Kongerslev, Sønder- - Kongeslangen - Kongespir - Kongestol - kongevalgte Landstingsmænd - Kongeægter - Kong Karl's Sydland - Kongo - Kongostaten - Kongsberg - Kongsholm - Kongslys - Kongstad, J. K. - Kongstedlund - Kongstrand, Søren Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paaviseligt, men hvor den indvundne Berigelse dog maa antages at være til Stede. Har nogen lidt Skade ved den strafbare Handling og Erstatning ikke kan faas paa anden Maade hos den Skyldige, kan det inddragne anvendes til Dækning af Erstatningskravet. Med Hensyn til Hasardspil, der i øvrigt i Loven kun er strafbart, naar det udøves som Erhverv, er fastsat den særlige Regel, at Retten skal afgøre, om det indvundne Udbytte skal inddrages eller tilbagebetales. E. L-n. konfluere, se Kopper, S. 495. Kong. En Jernbanelinie fra Bingerville ved Kysten til K. er foreløbig (1929) ført lidt Nord for Bouake. C. A. Kongara, se afrikanske Sprog, S. 269. * Kongealen (Ser-i-Schah), persisk Længdemaal = 1,04 eller 1,05 m. H. J. N. Kongegult, se Arsensulfider. Kongemagten, d. s. s. Kongedømme. Kongerige. I 1928 er der tilkommet et nyt K. i Europa, idet Albanien (833000 Indb.) 8. Septbr. 1928 blev udraabt til K. med Zoy I som Landets første Konge. K. B. * Kongerslev, Sønder- (Kongeslev), Sogn, Sogne- og Stationsby i det nordlige Nørrejylland (Aalborg Amt, Hellum Herred). Byen, der ligger 19 km Nord for Hadsund og 21 km Sydsydøst for Aalborg, havde 1925 528 Indb. (1921: 533, 1911: 452); den er Station paa Privatbanen Aalborg—Hadsund og har Postekspedition. Der er Kirke, Præstegaard, Skole, Privatskole, Missionshus, Brugsforening, Hotel, Afholdshotel, Andelsmejeri, Vandværker, Cementvarefabrik m. m.; flere Købmandsforretninger og andre Handlende samt Haandværkere. — I Sognet ligger den gamle Hovedgaard Kongstedlund (s. d., Suppl.). Nabosognet hedder Nørre-K. (Kongeslev). M. S. Kongeslangen, se Kvælerslanger, S. 74. Kongespir, se Troldurt. Kongestol, se Drejeskive. kongevalgte Landstingsmænd. 3. Apr. 1929 døde den sidste danske k. L. (Gaardejer Sørensen-Egaa). K. B. Kongeægter, d. s. s. Kongerejser. Kong Karl's Sydland, se Ildlandet. Kongo, se Te. Kongostaten, Belgisk Kongo, er 2385000 km2 med (1926) 8945226 Indfødte, hvoraf 15240 Hvide (9638 Belgiere, 1148 Portugisere, 801 Englændere, 683 Italienere). Kolonien er delt administrativt i 4 Provinser: Congo-Kassai, Équateur, Provinserne Orient og Katanga, der atter deles i 20 Distrikter. Handelsomsætningen beløb sig 1926 til: Indførsel 1480 Mill. frc. og Udførsel 729 Mill. frc. De vigtigste Udførselsgenstande var Kobbermalm (268 Mill.), Palmekærner (112 Mill.), Ædelstene (75 Mill.), Guld (58 Mill.), Palmeolie (55 Mill.). Indførselen foregaar navnlig fra Belgien (696 Mill.) og England (147 Mill.), medens Udførselen gaar til Belgien (386 Mill.), Mosambik, Sydafrikanske Union og Tanganyika-Territoriet. Minedriften er i de senere Aar udviklet stærkt, navnlig i det sydøstlige Landskab Katanga, der foruden Radium og Nikkel synes at indeholde kolossale Mængder af Kobbermalm; Smelteovnene ved Lubumbashi producerede (1926) 7000 t rent Kobber om Maaneden. Et rigt Tinbælte strækker sig fra Bukama (i Katanga) til Tanganyika-Søen. Guld udvindes i Nordøstprovinsen og Diamanter mod Syd. — Jernbanenettet var (1925) 2064 km, men flere store Linier er siden fuldførte eller nær derved, saaledes Linien Bukama ved Øvre Kongo — Ilabo ved Kassai (1050 km), der skulde være fuldført ved Udgangen af 1928 og vil aabne en direkte Forbindelse fra Kapstaden til Kongomundingen; endvidere en Linie fra Katanga direkte mod Vest til Lobito-Bugten (Portugisisk Angola) ved Atlanterhavet. Ogsaa med Nilsystemet søges der Forbindelse ved en Linie fra Stanleyville til Albert Nyanza. Store Automobilruter er anlagt, saaledes Route royale Congo-Nile (900 km) fra Djamba ved Rubifloden til Redjaf ved Nilen; en anden Rute gaar fra Bukama til Djoko-Punda ved Kassai (1000 km, der tilbagelægges i 5 Dage med Turistbiler). Af Telegraflinier fandtes (1925) 3700 km; en stor inter-kontinental traadløs Station er oprettet i Kanga for at korrespondere direkte med Bryssel. (1925) indgik der i Bomas Havn 259 Skibe med 542000 t og i Bananas Havn 454 Skibe med 620000 t. C. A. Kongsberg, Areal 64,22 km2 med 7376 Indb. Ejendommenes Skattetakst var i 1929 21863260 Kr., hvoraf 5132780 for Statens Bygninger. Antagen Formue 1927 var 17,9 Mill. Kr. og Indtægt 7976000 Kr. Byen staar ved Automobilruter i Forbindelse med Svarstad (50 km), Tovin i Telemarken (60 km), Uvdal, Lastbilrute (103 km), Larvik (100 km), Noreanlægget (95 km). (Litt.: N. G. Berg, »K. Billeder og Oplysninger«; Joh. K. Bergwitz, »K. som bergkoloni, bergstad og købstad 1624—1924«, 2 Bind [Oslo 1924]). M. H.

illustration placeholder Kongsberg Vaaben.

Kongsholm, Stationsby, Skjern—Videbæk-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kongslys, d. s. s. Verbascum. Kongstad, J. K., d. 24. Juni 1929. * Kongstedlund, Sædegaard i Hellum Herred, Sydsydøst for Aalborg, ejedes ved Reformationstiden af Familien Brun. Senere Ejere: Familierne Lunge, Kaas, Juul, Krabbe, Høg o. fl. Den meget anselige Hovedbygning er opført 1592. Areal 207 ha. Ejes nu af Hofjægermester Jørgen Castenskiold. N. J. * Kongstrand, Søren Christian, dansk Billedhugger, Keramiker, f. 16. Febr. 1872 paa Mors. Efter i flere Aar at have virket som Købmand begyndte han i 34 Aars Alderen at arbejde med Keramik. Rejste til Kjøbenhavn. Har udstillet paa Charlottenborg siden 1912. Fremstiller i Keramik Vaser, Krukker og selv ret store Skulpturarbejder. Har eksperimenteret meget med Glasurvirkninger. Er repræsenteret paa Kunstindustrimuseet. J. St.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free