Koronowo, d. s. s. Krone (By). Korosko, se Nubien. Korpuskularstraaler, se Straaling. * Korrel, hollandsk Betegnelse for Decigram. Korrigertang, se Bogtryk, S. 565, Korror, se Palau-Øer. Korsaren har siden 1927 midlertidig indstillet sin Ugeudgave og publicerer i Stedet for Kvartals-»Revyer«. Wt. K. Korshæren, se Church Army. Korsklæde, se Lin. Korsvang, Stationsby, Kolding—Grindsted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Korsør Købstad har nu (1929) et Areal af 1168 ha, og 1929 var der 9781 Indb. (1925: 9760); fra 1. Apr. 1922 er »Halskov Huse« af Taarnborg Sogn med c. 900 Indb. indlemmet i Købstaden. Af andre Tilføjelser og Ændringer til den tidligere Beskrivelse skal nævnes: Broen over Havneindløbet er 93 m; ny Kommuneskole er 1921—22 opført paa Halskovsiden (Arkitekt Hagen); Sygehuset er udvidet 1928; Tvangsarbejdsanstalten er nedlagt og 1920—21 ombygget til Boliger, kun en mindre Del er tilbage, indrettet til Forsørgelsesanstalt; Alderdomshjemmet har Plads til 31 Personer; Kronprinsesse Louise's Asyl er ophævet 1925 og Bygningen overdraget til K. Kommune; »Raadhus«, S. 547, 2. Spalte, udgaar; »Vulkanværft« er ophævet; Henr. Hansen's Maskinværksted — — — rettes til: Firmaet »Knud Petersen & Breum«'s Maskinværksted for Automobiler m. m.; Cementfabrikken »Ceres« udgaar; Th. Rasmussen's Sønners »Kulimport« rettes til: »Kul-, Korn- og Foderstofimport«; Rederiselskaberne »K.« og »Munkebjerg« udgaar; »Korn- og Foderstofkompagniet« tilføjes. Andre Forhold. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1927—28 henholdsvis 1,068 og 1,164 Mill. Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 4,574 og 2,942 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld i K. pr. 1. Jan. 1927 var hele Summen 24,995 Mill. Kr., hvoraf 6,350 Mill. Kr. Grundværdi. Havn og Skibsfart. Dybden i Havnen er indtil 8 m. 1927 indgik fra Indland 1067 Skibe med 30837 t Ladning, og fra Udland 578 med 232997 t Ladning; samme Aar udgik til Indland 1057 Skibe med 14633 t Ladning, og til Udland 578 med 5144 t Ladning. — Byraadet i K. bestaar af 13 Medlemmer, hvori er indbefattet den folkevalgte Borgmester som Formand. I kirkelig Henseende hører Byen under Roskilde Stift. Af Litteratur kan tilføjes: L. F. la Cour, »K. Bys Historie« (1925). M. S. Korthaleaber, se Vestaber. Kortskulpede, se Korsblomstrede. Korttegn, d. s. s. Signaturer. Korundofilit, se Klorit. Korup, Stationsby, Odense—Middelfart-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Korytza, Koritza, Goritza, (1925) 24000 Indb. Korytzaner-Lag, se Kridtformation, S. 653. * Korzev ['kår^зæf], polsk Korntønde = 128 l. Kos, se Costranco (Suppl.). Kosakstan, se Kirgisernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (Suppl.). Koschmin, d. s. s. Kozmin. Koser, d. s. s. Kosseir. Kose-Skolen, se Kanaoka, Kose. * Košice ['kå∫itsæ], Departement i tschekkoslovakisk Landsdel Slovenien (Slovenska), har et Areal af 11458 km² og er saaledes det næststørste i Landet (Nr. 1: Prag). Indbyggertallet er 603603 i 1921. Af Befolkningen er 301545 romersk-katolske, 172952 græsk-katolske, 76873 tilhører forskellige protestantiske Konfessioner, og 47882 er Jøder. Med Hensyn til Nationalitet findes 358480 Tschekkoslovaker, 99314 Magyarer, 77200 Russere og Ukrainere, 31100 Jøder og 18301 Tyskere. W. P. Košice, Hovedstad i Departementet K., har 52898 Indb. (1921), hvoraf 31572 Tschekkoslovaker, 11206 Magyarer, 5275 Jøder og 2145 Tyskere. Med Hensyn til Konfession fandtes 34675 romersk-katolske, 8792 jødiske og 4987 protestantiske Indbyggere. W. P. * Koskenniemi, Veikko Antero (f. 1885), finsk Digter. K. blev cand. mag. 1907, var 1912—22 Hovedredaktør for Tidsskriftet »Aika« (Tiden), blev 1921 Professor i Litteratur ved Åbo finske Universitet samt dettes Rektor 1924. Han har udgivet mange Digtsamlinger, Fortællinger og litterære Kritikker samt Oversættelser. Eva M. Koslov, (1927) 54390 Indb. Kosmaisk, se Verdenskrigen, S. 790. Kossel, A., d. 1926. Kossol, se Palau-Øer. Kostentz, Kostenze, d. s. s. Konstanz. Kosterbaade, se Kosterøerne. Kostforplejning, d. s. s. Naturalforplejning. Kostroma. Guvernementet K. er nu reduceret til 33621 km² med (1926) 811615 Indb., 24,1 pr. km². Et af Guvernementets Distrikter hedder ligeledes K. og omfatter 4531 km² med (1926) 243670 Indb., 53,8 pr. km². Hovedstaden K. har (1926) 73730 Indb. I K. ligger de forenede republikanske Hørfabrikker med 11000 Arbejdere. M. H-n. Kota, se Nilgiri. Kotaer, se Madras. Kotah har 630060 Indb. (1921), heraf 573572 Hinduer, 43626 Muhammeclanere, 5801 Aandedyrkere og 830 Kristne. Hovedstaden K. har 31707 Indb. (1921), heraf 20749 Hinduer og 9656 Muhammedanere. W. P. Kotka. Øen, hvorpaa Byen ligger, er nu gjort landfast. (1927) 14370 Indb., hvoraf 95 % finsktalende. Der findes talrige Savværker og Cellulosefabrikker, en Sukkerfabrik og Statens Superfosfatfabrik (1922). Elektrisk Drivkraft faas fra Anjala Vandfaldet. M. H-n. Koto, se Tonga-Øer. Kotshi, (1925) 65723 Indb. Kotshin, 1) Britisk Vasalstat med 979080 Indb. (1921); heraf 646132 Hinduer, 68707 Muhammedanere og ikke mindre end 262595 (dog mest nestorianske) Kristne; desuden 1167 Jøder.