kromaffine Celler, se Binyrer. Kroman, K. F. V., d. 27. Juli 1925. Kromann, K. F. V. Rettelse, læs: Kroman, K. F. V. — L. 2 f. o.: f. i Mariager, læs: f. i Maribo Kromatisk Aberration, Farveafvigelse, se Akromatisme. Kromatisme, se Plantepatologi, S. 222. Kromatokinese, d. s. s. Karyorrhexis. Kromatolyse, d. s. s. Karyolyse. Kromau, se Mähren. Kromforilte, svovlsurt, se Kromosalte. Kromforiltesalte, se Kromosalte. Kromkloryr, se Kromosalte. Kromoacetat, se Kromosalte. Kromofosfat, se Kromosalte. Kromofotografi, se (ogsaa) Heliokromi. Kromokarbonat, se Kromosalte. Krompecter, se Epitheliom. Kromsesqvioxyd, d. s. s. Kromioxyd. kromsurt Ammoniak, se Kromsyre. kromsurt Baryt, se Kromsyre. kromsurt Kali, d. s. s. Kaliumkromat. Kromtveilte, salpetersurt, d. s. s. Krominitrat. Kromtveilte, svovlsurt, d. s. s. Kromisulfat. Kronberg, J. J., d. 17. Oktbr 1921 i Stockholm. Kronbælte, se Hov, S. 778. Krone, se Brystværn. Kronesav, se Rundsav. Kronesøm, se Hoved, S. 787. Kroningen, se Glaciskroningen. Kronobergs Län, (1928) 157430 Indb. Länet deles i 4 Domsagor og 5 Tingslag samt 4 Fogderier. Der findes een Købstad (Växjö), 3 Flækker (Tingsryd, Elmhult og Markaryd). M. H-n. Kronobäck, se Öresten. Kronstadt (paa Øen Kotlin), Guvernement Leningrad, R. S. F. S. R., (1926) 31197 Indb. Kronstadt (rumænsk Brasov, ungarsk Brasso), 50000 Indb. (1925), hvoraf 1/3 Rumænere, 1/3 Magyarer og 1/3 Tyskere. Kroonstad, se Oranje-Fristaten, S. 568. * Krophule. Hos mange Dyreformer, f. Eks. hos Hvirveldyrene, findes inden for Kropvæggen en rummelig K., et Coelom, hvori Indvoldene har deres Plads, I andre Tilfælde, f. Eks. hos Bløddyr og Igler, er K.'s Rum stærkt reduceret, og endelig findes der Former, saasom Fladormene, hos hvilke en K. ganske mangler, og hvor alle Organerne ligger indlejrede i en blød, parenkymagtig Masse. R. H. S. Kroplus, se Lus. Kropsvulst, d. s. s. Struma. Krosno, (1921) 12536 Indb. Kroumen, d. s. s. Kru. Krugersdorp, fejlagtigt i Hovedudgaven stavet Krügersdorp, (1926) 14524 Indb., se Transvaal, S. 698. Kruk, d. s. s. Kodille. Krumau (tschekkisk: Český-Krumlov) i Departementet České Budejovice, har 8324 romersk-katolske Indb. (1921). Noget over 50 % af Indbyggerne er Tyskere. W. P. * Krumlinde, Carl Olof Theodor, svensk Maler, f. 1856 i Ängelholm, studerede paa Akademiet i Stockholm og i Udlandet og malede Landskaber og Søstykker (bl. a. fra Kullaberg). Arbejder af K. bl. a. i Malmö Museum og i Konviktoriet i Lund. A. Hk. Krumlovcessky, d. s. s. Krumau. Krungerup, Jernbaneholdeplads, Nykøbing F.—Maribo-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Krusaa, Sædegaard i Lundtofte Herred. Areal 321 ha. N. J. Krusaa, se sønderjyske Landsdele, S. 1044. Kruse, F. V.; senere Arbejder: »Tinglysning samt nogle Spørgsmaal i vor Realkredit« (1923), »Ejendomsrettens Overgang« (1924), »Kommentar til Tinglysningsloven« (1927). * Kruse, John Erik, svensk Kunsthistoriker, f. 13. Oktbr 1865 i Malmö, d. 15. Juli 1914 i Djursholm, skrev Bøger om Rembrandt, Wickenberg og Carl Larsson, udgav Tegninger i Stockholms Nationalmuseum m. v. A. Hk. * Kruse, Ole Valdemar Thisenius, svensk Maler, f. 1868 i Haderslev, har, i Olie og Vandfarve, malet religiøse Billeder under Indflydelse fra gammel Kunst. Værker af K. ses bl. a. i Göteborg Museum. A. Hk. Krusenstern-Strædet, se Japan, S. 806. Kruset, d. s. s. Krøllerne. Krusevac, (1921) 6499 Indb. Krusevo, (1921) 3862 Indb. Krückau, se Holsten, S. 675. Kryds, se Anker. Krydsbaand, se Knæ, S. 227. Krüger, P., d. 15. Maj 1926. Krügersdorp, Rettelse: Krugersdorf, (1926) 14524 Indb. * Krylenko [kri'ljænkå], Abraham, f. 15. Maj 1885, russisk Politiker, fra 1904 virksom i den revolutionære Bevægelse, har under det bolsjevikiske Styre beklædt høje Poster, særlig som Forsvarsminister og Overgeneral Novbr 1917—Marts 1918. H. J-n. Krym, d. s. s. Krim. Kryoplankton, se Snealger. kryptomer, se faneromer. Krysoaspider, se Argyraspider. Krystalstjerner, se Krystaller. Krytja, d. s. s. Krykje. Krzemieniec, d. s. s. Kremenets. Kraepelin, E., d. 7. Oktbr 1926. Krødsherad, Herred, Ringerike Politidistrikt, 2352 Indb. Areal 392,9 km². Antagen Formue (1920) var 15,5 Mill. Kr. og Indtægt 2,1 Mill. Kr. (Litt.: Ivar Sæter, »K. Jubilæumsskrift« [1914]). M. H. Krøs, se Fræse. Krøs, se Lugge. Krøskirtler, se Lymfekar. Kschayarscha, d. s. s. Xerxes. Kteinofytter, se Snylteplanter. Ktesifon, By ved Tigris. Af Tak-i-Kesra, der efter en nyere Opfattelse opførtes allerede i det 3. Aarhundrede e. Kr., er Facaden til højre for den store aabne Hvælving forsvundet; den undermineredes af Højvande og styrtede ned i 1888. Den venstre Façadedel var længe truet,