til Dansk. Med den fineste Indleven gives i den første en jødisk Drengs Tragedie mellem intolerante Omgivelser, i den anden Træk af en biseksuel Kvindes Tragedie. Af L. maa endvidere nævnes den ypperlige Novellesamling L'âme cachée (1928) og Samlingsbindet Aparté fra samme Aar. Ved sine Emner er L. en typisk Forfatter for Efterkrigsaarene, ved sine høje moralske Krav hæver han sig op blandt de positive mellem Gide's mange Elever. F. S. Lacroix, A. Som hans betydeligste Værk maa nævnes: Minéralogie de Madagascar (1922—23), i tre Bind, i alt c. 1700 Kvartsider. O. B. B. Lacroma, c. 150 Indb., hører til Arrondissementet (srez) Dubrovnik i Jugoslavien. W. P. La Crosse, (1920) 30421 Indb. La Crosse, Lake, se Churchill-River. Lactora, d. s. s. Lectoure. Ladby, Stationsby, Odense—Kerteminde-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Ladegaard i Haderslev Herred, Nordøst for Haderslev, Parcel af Haderslev Slots Ladegaard, der udparcelleredes i det 18. Aarhundrede. Areal 154 ha. N. J. * Ladegaard i Lundtofte Herred, Nordvest for Graasten, var tidligere den største Avlsgaard under Søgaard Gods. Efter Godsets Fallit 1725 har den haft forskellige Ejere. Ved Midten af 18. Aarhundrede blev den delvis udparcelleret. Areal 160 ha. N. J. La Digue, se Seychellerne. Lâdikieh, Latakia, Ramitha, (1925) 20000 Indb. Ladiniske Etage, se Trias, S. 742. Lady. Betegnelsen bruges nu ogsaa indenfor visse Slægter af Kongehuset om Damer, der tidligere benævntes Prinsesser. Laekenien, se Tertiærformation. Laer, (1925) 14046 Indb. * La Farge [fa._əз], John, amerikansk Maler og Billedhugger, f. 1835 i New York, d. 1910 i Providence, uddannet hjemme, i Europa, Japan m. m., har vundet Navn ved sine mange dekorative Vægbilleder (i Bostons Treenighedskirke, C. Vanderbilt's Hus i New York m. v.) og Glasmalerier (i Harvard Memorial Hall o. m. m.). Han var ogsaa virksom som Illustrator (Browning's Digte) og Kunstforfatter og udførte som Billedhugger bl. a. Prædikestolen i New Yorks Thomaskirke. A. Hk. Laffaux, se Verdenskrigen, S. 818. La Flotte, se Ré. La Follette, R. M., d. 18. Juni 1925. Lagerheim, K. H. Th. A., d. 23. Maj 1924. Lagerheim, N. G., d. 2. Jan. 1926; var fra 1918 til sin Død Medlem af Redaktionskomiteen for »Nordisk Familiebok«. Lagerlöf, S., i 1925 udkom »Charlotte Löwensköld och Löwensköldska ringen«, samt 1928 »Anna Svärd«. R. B-g. Laghuat (Laghouat, El-Aghuat), Kommune og By i det sydlige Algérie, Territoire de Ghardaïa, har 27486 Indb. (1926), selve Byen har 6950 Indb. (I alt findes 630 Europæere). W. P. Lagmandsret (Norge), se Overret (Supplement). Lagny, (1926) 6936 Indb. Lagoa da Mangueira, se Brasilien. Lagoa de Fogo, se São Miguel. * Lagoa dos Patos, Strandsø i det sydlige Brasilien, skilt fra Havet ved den 15—40 km brede Sandtange Praia de Pernambuco. Indløbet er kun 4 m dybt, og inde i Bugten overstiger Dybden ikke 10 m. Skønt vanskelig at besejle danner den Indgangsporten til den rige brasilianske Stat Rio Grande do Sul (s. d. og Brasilien). M. V. Lago Argentino, se Cordilleras, S. 216. Lagobriga, se Lagos. Lago Buenos Aires, se Cordilleras, S. 216. Lago di Bolsena, se Volsinii og Bolsena. Lago di Caldonazzo, se Sugana-Dal. Lago di Comacchio, se Italien, S. 630. Lago di Licola, se Napoli. Lago di Perugia, d. s. s. Trasimener-Søen. Lago di Varano, se Italien, S. 635. Lago di Vico, se Rom, Ciminius og Cimino. Lago Pueyrredon, se Cordilleras, S. 216. Lago Rincon, se Haïti. Lagos, By i Portugal, (1920) 9443 Indb. Lagos, Havneby ved Guineakysten, 99698 Indb. (1921), heraf 25 % Kristne, 53 % Muhammedanere; 1000 Indb. er Europæere. I Apr. 1925 lagde Prinsen af Wales paa et Besøg Grundstenen til en ny Domkirke. W. P. Lago San Martin, se Cordilleras, S. 216. Lago Urre Lauquén, se Rio Salado. Lago Viedma, se Cordilleras, S. 216. La Grande, Lagrande, La Grande Ronde, (1920) 6913 Indb. La Grange, Lagrange, (1920) 17038 Indb. La Grève, se Tremblade. Lagting. Under 28. Marts 1923 gennemførtes en ny Lov om Færøernes L. Derefter bestaar L. nu alene af folkevalgte Medlemmer. Disses Antal er dog ikke fast bestemt, idet L. skal bestaa af mindst 20 og højst 23 Medlemmer, saaledes at der altid efter Forholdstal vælges 20 Medlemmer og derhos som Tillægsmandater yderligere indtil 3 Medlemmer, hvilke Mandater tilfalder det eller de Partier, der ikke ved Kredsvalgene har opnaaet det Antal Repræsentanter, som Partiet ifølge de afgivne Stemmer har Krav paa. Ved kgl. Anordning kan Tillægsmandaternes Antal yderligere forøges med 2. L. vælger nu selv blandt sine egne Medlemmer sin Formand og sin Næstformand, men Amtmanden har dog stadig i Embedsmedfør Adgang til L. og er berettiget til at forlange Ordet og stille Forslag; Stemmeret udøver han dog kun, naar han tillige er Lagtingsmand. Med Hensyn til L.'s Myndighed da har det endnu kun raadgivende Myndighed, men dets Beføjelser i saa Henseende er blevet udvidet, idet ifølge § 17 alle Forslag til Love, der udelukkende vedrører Færøerne, saa vidt det er muligt, skal forelægges L. til Betænkning,