som har vist en mægtig Fremgang. Endvidere maa for L. nævnes, at Majs, der som Foderstof har overtaget en stor Del af Byggens Rolle, i Sammenligning med Tiden før Krigen viser en 50 % større Omsætning. Næsten hele Fremgangen falder paa Argentina, der er den betydeligste Eksportør med c. 70 % af hele Verdenseksporten. Majs anvendes som de andre Kornarter saavel direkte som indirekte til Menneskehedens Ernæring og er nu næst efter Hvede den Frønæringsplante, hvoraf Verdensproduktionen er størst. Ifølge en af Det internationale Landbrugsinstitut foretaget Opgørelse udgjorde Verdensproduktionen af Hvede i 1928 125 Mill. t, medens Majsproduktionen var 108 Mill. t. Herefter kommer i Rækkefølge efter Betydning følgende Frønæringsplanter: Ris med en Verdensproduktion paa 88 Mill. t, Havre 73 Mill. t, Rug 44 Mill. t og Byg 40 Mill. t. Det er naturligvis kun en ringe Del af disse aarligt producerede Kornmængder, som gaar ud i den internationale Omsætning, idet Hovedparten afsættes paa de forskellige Hjemmemarkeder eller forbruges direkte paa Produktionsstedet. Verdenshandelen med Hvede og Hvedemel udgjorde i Gennemsnit for de sidste 5 Aar før Krigen 20 Mill. t og steg i 1928 til 25 Mill. t. Af de øvrige Kornarter deltager en betydelig mindre Del af Produktionen i den internationale Vareudveksling. Af Rug saaledes kun 1,5 Mill. t mod 2 Mill. t før Krigen, af Havre 1,4 Mill. t. mod 3,3 før Krigen og af Byg henholdsvis 4,1 og 5,9 Mill. t. Endelig har der for Majs, som tidligere nævnt, været en stærk Fremgang i Verdensomsætningen, der nu udgør 10 Mill. t eller 3 Mill. mere end før Krigen. Ligeledes er Omsætningen med Ris steget fra 6 til 8 Mill. t. Medens saavel Produktionen som Omsætningen og Forbruget af Risen hovedsagelig finder Sted inden for de asiatiske Lande, hvor den mange Steder er Befolkningens alt overvejende Næringsmiddel, har de øvrige Frønæringsplanter deres Hovedmarked i Europa. Før Verdenskrigen kom 1/3 af de øvrige europæiske Landes Forbrug af Brødkorn (Hvede og Rug) eller c. 5 Mill. t fra Rusland; men de af Revolutionen foraarsagede store Omvæltninger og særlig Overgangen fra Storbrug til Smaabrug, som erfaringsmæssig medfører en mindre Overskudsproduktion af Korn, har opslugt denne betydelige Eksport. En medvirkende Aarsag hertil har endvidere været den ret stærke Befolkningsforøgelse og det efter Revolutionen stærkt stigende Forbrug pr. Individ. Europa, og særlig de vesteuropæiske Industrilande, udgør saa godt som hele Verdensmarkedet for Brødkorn, idet denne Verdensdel aftager c. 88 % af den samlede Hvedeeksport og omtrent hele Rugeksporten. Da Rusland svigtede, maatte der foretages en Omlægning af Brødkornimporten, saaledes at en langt større Del nu kommer fra de oversøiske Lande. For Europa — med Undtagelse af Rusland — var der i Gennemsnit for Aarene 1909—13 et Importoverskud paa 14 Mill. t Hvede og 1 Mill. t Rug. Dette Importoverskud var i 1928 steget til 17 Mill. t Hvede, men uforandret for Rug. Samtidig viser Europa med Undtagelse af Sovjetunionen nogen Nedgang i Produktionen af Brødkorn, idet den gennemsnitlige Aarsproduktion før Krigen var 37 Mill. t Hvede og 25 Mill. t Rug, medens Produktionen i 1927, der gennemgaaende var et ret godt Høstaar, kun udgjorde 35 Mill. t Hvede og 21 Mill. t Rug. Det ses saaledes, at selve Forbruget ikke er undergaaet særlig store Ændringer i den sidste Snes Aar, hvilket vel delvis skyldes, at mere forædlede Landbrugsprodukter er anvendt i stedse stigende Grad. De til Europas Forsyning nødvendige Mængder af Brødkorn er hovedsagelig kommet fra følgende Lande, hvis samlede Eksport nu udgør c. 90 % af hele Verdenseksporten af Hvede: <table> <td><td 3 c>Hvedeudførsel i Mill. t. <td r>Gennemsnit<td c>1909—13<td c>1927<td c>1928 <td>Kanada<td r>2,0<td r>6,9<td r>9,9 <td>De Forenede Stater<td r>1,5<td r>4,6<td r>2,6 <td>Argentina<td r>2,4<td r>4,2<td r>5,3 <td>Australien<td r>1,1<td r>2,2<td r>1,6 <td>Samlet Verdenseksport<td r>17,0<td r>20,2<td r>21.2 </table> Den internationale L. med forædlede Husdyrprodukter er den Gren inden for L., som i Aarene efter Krigen udviser det største Opsving. Medens Danmark paa Grund af sin ringe Størrelse og Befolkningsmængde oftest maa indtage en meget beskeden Plads inden for den internationale Handel, har det her en exceptionel Stilling, idet det er dominerende Eksportland for et Par af de vigtigste Produkter. Af særlig Vigtighed er den internationale Handel med Smør, Flæsk og Æg, og denne Handel er ogsaa af stor Interesse for Danmark, idet Værdien af disse Varer udgør godt 85 % af den samlede danske Landbrugseksport. Verdensomsætningen med Smør, der før Krigen udgjorde c. 325 Mill. kg, var i 1928 steget til 500 Mill. kg eller med godt 50 %. Af Verdens samlede Smøreksport har Danmark i de senere Aar leveret c. 30 % og staar som Nr. 1 blandt de smøreksporterende Lande. Med Undtagelse af enkelte Krigs- og Efterkrigsaar, hvor ganske ekstraordinære Forhold gjorde sig gældende, har Danmark siden 1887 indtaget den ledende Stilling paa Verdensmarkedet for Smør. Før den Tid var særlig Holland og Frankrig betydende Lande paa Verdensmarkedet og ganske særlig paa det engelske Marked. Medens Frankrig helt er gaaet ud, har Holland endnu c. 10 % af Verdenssmøreksporten. Omkring Aarhundredeskiftet begyndte de oversøiske Lande at gøre sig gældende paa det internationale Smørmarked. Deres Betydning har siden været stigende, og de tre Lande: New Zealand, Australien og Argentina leverer nu tilsammen lige saa meget Smør som Danmark eller omtrent 150 Mill. kg. aarlig. Samtidig med den voksende Eksport fra de smørproducerende Lande har ogsaa Forbruget paa Verdensmarkedet været i stærk Fremgang. Medens England for 5 Aar siden aftog over 70 % af Verdens samlede Smøreksport, er dette Lands Andel nu — til Trods for en stigende Import — gaaet noget tilbage — efter at Tyskland er blevet et ret betydeligt Marked, der aftager 1/4 af hele Verdenseksporten, Verdenshandelen med Flæsk (Svin og Svine-produkter) er steget fra 800 Mill. kg i Gennemsnit for de sidste 3 Aar før Krigen til 1100 Mill.