eksperimentelt begrundet Teorien om Molekylernes Orientering i Overflader. S. P. Langmuirs Kondensationspumpe, se Luftpumpe. Langnau, (1921) 8667 Indb. Langon, (1926) 4734 Indb. Langport, (1927) 12910 Indb. Langres, (1926) 7868 Indb. Langskibe, se Krigsskib. Langskulpede, se Korsblomstrede. * Langsted, Adolf Christoffer, dansk Skolemand og Forfatter (1864—1919), f. i Kjøbenhavn, blev Student 1882 og studerede Sprog uden at tage Embedseksamen, var Lærer og søgte som Leder af den »Nye Skole« i Kjøbenhavn (1897—1905) at gennemføre Rousseau'ske Idéer i Undervisningen. Han udgav en Mængde Børnebøger, Rejseskildringer, Skolebøger og Digte, de sidste især af religiøst Indhold. P. E. Langstjertfamilien, se Torsk, S. 635. Laniidæ, d. s. s. Tornskader (s. d.). * Lanner, Olga Maria, svensk Billedhuggerinde, f. 1884 i Karlsbad. Prøver paa hendes Kunst (Portrætter, Figurkompositioner m. v.) ses i Stockholms Nationalmuseum, Göteborgs Museum m. m. Hun har ogsaa udført kunstindustrielle Arbejder (bl. a. i Engelbrektskirken i Stockholm). A. Hk. Lannion, (1926) 6274 Indb. * Lanrezac [lãr'zak], Charles Louis Marie, fransk General, f. 1852, d. 18. Jan. 1925. Deltog som Infanteriofficer i Krigen 1870—71 og naaede 1912 Grad som Divisionsgeneral og Chef for et Armékorps. Marts 1914 blev han Medlem af conseil supérieur og overtog ved Krigens Udbrud Posten som Chef for 5. Armé; han blev afskediget af Joffre 10. Septbr. 1914 efter Nederlaget ved Dinant og Charleroi samt Tilbagetoget fra St. Quentin—Guise. L. blev dog senere Inspektør over Fodfolkets Lejre og Depoter og derefter Generalinspektør for Fodfolket i Hjemlandet. Efter Joffre's Mening havde L. ikke været sin Plads som Arméchef voksen; denne Dom var dog for haard; L. var den første, der meldte om, at Tyskerne vilde omgaa den franske venstre Fløj (før Marne), og hans Forhold under de første Kampe fortjente næppe den Behandling, han fik. Da han i 1917 gik over i Reserven, gav Regeringen ham derfor en smuk Oprejsning. E. C. Lansdowne, H. C. K. P.-F., d. 4. Juni 1927. Lanse, Rettelse, S. 434, Sp. 1, L. 23 f. o.: 1808'erne læs: 1880'erne Lansekniv, d. s. s. Lanse, S. 434. Lansing, (1920) 57327 Indb. Lansing, R., d. 30. Oktbr. 1928. La Nurra, se Italien, S. 634. Lanymddyfri, d. s. s. Llandovery. Lanzo, L. Torinense, (1925) 3796 Indb. Laoag, (1921) 38469 Indb. Laon, 19402 Indb. (1926). Arrondissementet L., 2480 km² med 146792 Indb. (1926) deles i 11 Kantoner og 284 Kommuner. W. P. Laos har (1926) 855146 Indb. Laos-Plateau, se Bagindien, S. 511. Lapa, d. s. s. Lappa. Lapalisse, (1926) 2958 Indb. La Pallice, se La Rochelle. * Laparra, Guillaume, fransk Maler (af spansk-italiensk Afstamning), f. 25. Novbr. 1873 i Bordeaux, d. 5. Septbr. 1920 i Hécho (Spanien). L. malede udmærkede Portrætter, Genrestykker, Billeder med Motiver fra Spanien, Grækenland og Italien, allegoriske og historiske Arbejder (i Museet i Nantes »Hiob«; Luxemburg Museet i Paris erhvervede »Coplas« [1904]) og var ogsaa virksom som Forfatter og Illustrator (Contes de la Sabine m. m.). A. Hk. Lapeer, La Peer, (1920) 4723 Indb. * La Pérouse [-pe'ru.z], Stræde, Farvand mellem Karafuto og Hokkaido, Japan. Lapland, (1928) 107963 Indb., 1 pr. km². La Plata (Argentina) anslaas 1922 at have 150000 Indb. La Porte, (1920) 15158 Indb. Láppeenranta, d. s. s. Villmanstrand. Lapper. Antallet af L. opgives i 1920 til c. 60500, hvoraf i Sverige 7162 (heraf 4437 i Norrbottens, 1679 i Västerbottens, 897 i Jämtlands, og 149 i de øvrige Len), i Norge 20735, i Finland 1603 og i Rusland c. 31000. L.'s Renhjorder angives for Sveriges Vedkommende i 1921 til 168246 (hvoraf 116724 i Norrbottens, 35433 i Västerbottens og Resten i de øvrige Len). — Til Ordning af L.'s Vandringer i Skandinavien nedsattes en ny Kommission i 1913, og Resultatet blev et Lovforslag, der vedtoges af Norge og Sverige i 1919; efter dette gives der 39000 svenske Rener Ret til Sommergræsning i Troms Fylke, og i noget mindre udstrakt Grad i Nordlands Fylke, derimod ikke længere Syd paa. Traktaten har medført Overførelse af en Del L. med deres Hjorde fra Karesuanda og Jukkasjärvi til det sydlige Norrbotten, hvor der lettere kan græsses, uden at Statsgrænsen overskrides. Til Fordeling af Græsningsarealerne mellem de enkelte Renejere indbyrdes er der ogsaa vedtaget særlige Love. Den sidste i Norge af 29. Juni 1923, i Sverige af 31. Maj 1923. W. P. Rettelser S. 451: Sp. 1, L. 3 f. n.: Piti læs: Pite — Sp. 2, L. 27 f. o.: Seritofinni læs: Scritofinni — Sp. 2, L. 25 f. n.: Piti læs: Pite Lappobevægelsen har Navn efter en Landsby i Syd-Østerbotten. Lappos selvfølende og religiøst stærkt grebne Bønder har aldrig taalt Tvang. De er blevne velhavende ved en rationel Dyrkning af det frugtbare Sletteland og værner om deres gamle nedarvede Kultur. I Frihedskrigen 1918 hørte de til Mannerheim's Kærnetropper. De i Sovjets Sold staaende finske Kommunisters Terrorisering paa Arbejdspladserne, deres gudsbespottelige Tale og upatriotiske, ofte mod Fædrelandet forræderske Optræden vakte disse Bønders Harme. Efter en Del ret haardhændede, ikke altid lovmedholdige Udslag af denne Følelse, saasom Ødelæggelse af Kommunistbladets Trykkeri i Vasa, Bortførelse af adskillige Kommunistledere i Automobiler til den russiske Grænse for at læmpe dem over i »Paradiset« og lignende kulminerede Bevægelsen i Sommeren 1930. Kravene fra Lappo med Bonden Vihtori Kosola som Ordfører lød: Kommunismen skal ud af Landet, den Regering skal væk, der staar kraftesløs over for den, bort skal Forholdstalsvalgmaaden, der knæsætter Partivæsen og taktisk