Les Loges, se Saint-Germain-en-Laye. * Lespedeza (Papilionaceæ) L. bicolor Turcz, Japan, mellemhøj Busk; paa gunstig Plads nogenlunde haardfør. Purpurfarvede og rosarøde Ærteblomster i korte Klaser. Formeres ved Frø. L. racemosa Dipp., lav Busk, men behandles som Staude. Purpurviolette Blomster i nikkende Klaser. P. F. Lessen, d. s. s. Lessines. Lestris, se Kjove. Les Vertus, se Aubervilliers. Leszno, d. s. s. Lissa. Letland (Latvija), Republik ved Østersøen, 65791,4 km² med 1844805 Indb. (1925) eller 28 pr. km². Ifølge Folketællingen af 10. Febr. 1925 er 73,4 % af Befolkningen Letter, 10,5 % Russere, 3,85 % Tyskere, 2,77 % Polakker, 1,26 Lithauere, 0,43 % Ester samt 5,10 % Jøder. L. har saaledes en stærkere blandet Befolkning end noget af de andre baltiske Lande. Af Befolkningen angives (1925) 58,05 % som værende Evangelisk-lutherske, 22,59 % Romersk-katolske, 9,08 % ortodokse Letter, desuden ovennævnte 5,19 % Jøder. Agerbrug er stadig L.'s vigtigste Erhverv, det beskæftigede i 1925 inclusive Fiskeribefolkningen 61,0 % af Landets Befolkning. Produktionen er saavel inden for Agerbrug som Kvægavl i stærk Stigning. Produktionen for de vigtigste Afgrøder var i 1927, der dog var et daarligt Høstaar for visse Afgrøder som Byg, Havre og Kartofler, følgende: Hvede (besaaet Areal i 1000 ha: 58,7; Udbyttet i t: 71740), Rug (henholdsvis 256,3 og 258800), Byg (185,3 og 130080), Havre (305,2 og 177160), desuden Blandsæd (67,7 og 57120), Bælgsæd (36,6 og 26450) og Kartofler (85,7 og 717350); hertil kommer et Hørareal paa 63200 ha, der gav et Udbytte af 16570 t Hørfrø og 18570 t Hørtraad, og et Areal paa 41500 ha, der dyrkedes med Foderroer o. lign. Kvægholdet bestod ved Tællingen 1925 af 351900 Stk. Heste, 915800 Stk. Hornkvæg, 1181600 Stk. Faar og 497100 Stk. Svin; af Geder fandtes (1923) 19700 Stk. Industrien beskæftigede (1925) 12 % af Befolkningen; Handel og Samfærdsel 9,65 %. Handelen gaar især over de 3 Hovedhavne Leepaja, Riga og Ventspils samt fra 1922 over den nye Havn Ainaži. Besejlingen var i 1927 fordelt saaledes: <table> <td v2><tab>Havn<td 2 c>Ankomne<td 2 c>Udgaaede <td c>Skibe<td c>Net.<br>Reg. T.<td c>Skibe<td c>Net.<br>Reg. T. <td>Riga<td r>2514<td r>1149637<td r>2517<td r>1147095 <td>Leepaja<td r>835<td r>337433<td r>836<td r>339352 <td>Ventspils<td r>552<td r>241380<td r>553<td r>242000 <td>Ainaži<td r>140<td r>32895<td r>141<td r>33269 <td>Samtlige<td r>4041<td r>1761345<td r>4047<td r>1759718 <td>Heraf Lettiske<td r>1845<td r>502918<td r>1854<td r>502034 <td>Indenrigsk Fart<td r>1678<td r>347256<td r>1678<td r>339416 </table> Eksportværdien beløb sig samme Aar til 22124562 Lats; de vigtigste Eksportartikler var Træ, 80,9 Mill. Lats, Smør 41,3 Mill. Lats, Hør 26,7 Mill. Lats, Hørfrø 17,1 Mill. Lats og kemiske Produkter (bl. a. Gummi) 21,0 Mill. Lats. Importen havde en Værdi af 249987549 Lats især Bomuld, Uldvarer, Levnedsmidler og Kemikalier. De eksporterede og importerede Vægtmængder var henholdsvis 1024665 t og 1066305 t. Blandt Importørerne har Danmark nu kun 4. Bang efter Tyskland, Storbritannien og Rusland. L.'s Handelsflaade var (1928) 19 Skibe paa 62045 Reg. T. (105018 Br. Reg. T.). — Jernbanernes Længde var 2699 km² (1928), der findes endnu 5 forskellige Sporvidder i L., den gamle russiske Sporvidde (1524 mm) har 1508 km Line, den internationale (1435 mm) 441 km, en Sporvidde (1000 mm) med c. 49 km og to smalsporede (760 og 600 mm) med henholdsvis 293 og 505 km Linie. - I Lufttrafik tilbagelagdes 243000 km (1926). W. P.

Situationsplan over Letland.

Letter. Ifølge Folketællingen 1925 udgør L. 73,4 % af Letlands Indbyggere. — Nyere Sprogværker: Endzelin, »Lettische Grammatik« (1923); Ordbog af Mühlenbach og Endzelin (1923 ff.). G. S-e. Letter, se Have. Letterkenny, (1926) 5502 Indb. * Letteværk (Letværk), et Apparat, der bruges til at indstille Møllestenene i horisontale Kværne, hvorved Malefinheden reguleres. Apparatet, der virker efter Vægtstangsprincippet, kan være noget forskelligt udformet ved de enkelte Kværntyper; det bestaar almindeligvis af en lodret Stang med Skruegænger og Haandhjul, der hviler fast mod en Bøjle paa Kværnens Stativ. Skruestangen er hængslet til en eenarmet Vægtstang (eller til Ternebjælken), og paa denne findes et Bundspor, i hvilket Lang jernet hviler. Paa enkelte Kværne findes tillige et Haandgreb, hvorved man kan hæve og sænke Løberen, uden at Haandskruens Indstilling og dermed Formalingsgraden forandres. A. C-n.