Lodève, (1926) 6629 Indb. Lodewijk van Deijssel, Pseudonym for Thijm, K. J. L. A. Lodhiver, se Haandlod. Lodi, (1921) 29395 Indb. * Lodkastning var oprindelig et Middel til at udforske Gudernes Villie. I denne Anvendelse var den i Oldtiden kendt inden for hele den germanske Verden. Den omtales bl. a. hos Tacitus, der meddeler, at man ved L. benyttede smaa Træpinde, frembragte ved Ituskæring af en Gren af et frugtbærende Træ. Disse Træpinde mærkedes med bestemte, vel i Reglen simple Tegn, og kastedes ud over et hvidt Klæde, hvorfra den, der ledede L. (Præsten eller Husfaderen), optog tre af dem, hvis Tegn han derpaa udtydede. Den samme eller en lignende Fremgangsmaade nævnes ogsaa i andre Kilder og bevaredes mange Steder langt ned i Tiden, afklædt de religiøse Momenter, der fra først af ledsagede den. Før eller senere fortrængtes den dog af andre Former, af hvilke der kendes en Mængde, f. Eks. Tærningkast, Udtrækning af Straa, Nutidens Lodtrækning o. s. v., jfr. Udtryk som at trække det korteste Straa, at tælle paa Knapperne, at slaa Plat og Krone o. l. Formaalet med L. var at opnaa Gudernes Svar paa et Spørgsmaal, vel oftest om Betimeligheden af at foretage en vis Handling, f. Eks. af i Krigstid at indlade sig i Kamp, men Spørgsmaalet kunde ogsaa gælde en anklaget Persons Skyld eller Uskyld, i hvilket Tilfælde L. fik Karakteren af en Gudsdom. Paa Grund af L.'s Forbindelse med Hedenskabet blev den i kristen Tid bekæmpet af Kirken, der ogsaa tidlig fik Held til at fortrænge den i dens sidstnævnte Anvendelse, hvorfor den ikke mere forekommer som Gudsdom i de gamle nordiske Love. Helt lod den sig imidlertid ikke udrydde, men den skiftede efterhaanden Karakter ved, at Forestillingen om, at det var Gud, der ved sin Indgriben bestemte Udfaldet, traadte mere og mere i Baggrunden. I denne forandrede Skikkelse vedblev den i øvrigt at spille en ikke ubetydelig Rolle, ikke blot i folkelig Skik og Brug, men til en vis Grad ogsaa i Retslivet, hvor den navnlig hyppigt anvendtes til Afgørelse af, hvem af flere Ligeberettigede en vis Ting skulde tilfalde, samt ved Fordeling af en Formuemasse mellem flere Interesserede. Det var saaledes efter dansk Ret langt ned i Tiden Reglen, at et Dødsbos Midler deltes mellem Arvingerne ved L., idet man dannede saa mange lige gode Parter, som der var Arvinger, og dernæst lod L. bestemme, hvilken Part hver enkelt Arving skulde have. En Rest heraf er endnu bevaret i Skiftelov 30. Novbr 1874, hvorefter det, naar flere Arvinger eller ved Skifte af Fællesbo mellem Ægtefæller begge disse forlanger Udlæg for deres Lod i samme Ting, ved Lodtrækning skal afgøres, hvem Tingen skal tilfalde. Andre retslige Anvendelser af Lodtrækning er derimod af nyere Oprindelse. Hertil hører f. Eks. Afgørelse af Valg, hvor en enkelt skal vælges og Stemmerne staar lige, og sjældnere andre Afgørelser, der skal træffes af flere, under samme Forudsætning; i de sidstnævnte Tilfælde er det dog Reglen, at man enten lader en enkelt Stemme, f. Eks. Formandens i et Kollegium, tælle dobbelt, eller lader Resultatet blive, at Forslaget forkastes. Endvidere kan som Eksempel nævnes Lodtrækning til Afgørelse af, hvilke af flere udskrevne Værnepligtige der skal indkaldes til Tjeneste eller skal blive liggende inde til fortsat Tjeneste, samt fra de senere Aar Udtagning af Nævninger ved Lodtrækning. Her er Formaalet at opnaa en upartisk Sammensætning af Nævningeretten, hvorimod den Tanke, der laa bag ved den udstrakte Brug af L. ved Udtagelse af Raadsmedlemmer, Dommere og Embedsmænd i Oldtidens græske Demokratier, særlig Athen, vel snarere var, at alle Borgere havde principiel lige Ret til Stillingerne, medens dog kun et vist Antal til enhver Tid kunde beklæde dem. P. J. J. Lodskakt, se Grubedrift, S. 167. Lodsvæsen. Und'er Staten sorterer 1930 62 Lodserier med 2 Lodsoldermænd, 27 Formænd og 128 fast ansatte Lodser. C. B-h. Lódz (Lodz, Lodzia), 1) Wojwodi i det vestlige Polen, 19034 km² med 2252769 Indb. (1921) eller 118,4 pr. km². 61,5 % er Landboere. — Agerbrugsarealet er (1927) 1167600 ha eller 65,6 % af hele Arealet, Enge og Græsgange indtager 12,9 % og Skov 13,5 %. Af Agerbrugsarealet dyrkes (1927) 418300 ha med Rug, 173200 ha med Havre, 63600 ha med Hvede og 63200 ha med Byg; desuden 209800 ha med Kartofler og 11400 ha med Sukkerroer. — Kvægholdet var (30. Novbr 1927) 224681 Heste, 518626 Stkr. Hornkvæg, 333646 Svin og 36976 Faar. — L. deles i 14 Arrondissementer (Powiaty), hvoraf L. Landdistriktet, 880 km² med 110134 Indb. (1921) og L. By, Wojwodiets Hovedstad, 59 km² med 451974 Indb. (1921), hvoraf 279846 Polakker, 138851 Jøder og 31670 Tyskere; efter Konfession findes 241842 romersk-katolske, 48988 evangelisk-lutherske, 1726 græsk-ortodokse og 156155 jødiske Indbyggere. En stor Del af L.'s tidligere tysktalende Befolkning er udvandret i Aarene 1919—25. W. P. Loevestein, se Bommel. Lofoten, Sorenskriveri, omfatter Herrederne Vaagan, Svolvær, Ladested, Borge, Grimsøy, Buksnes, Hol, Flakstad, Moskenes og Værøy, tilsammen Areal 1225,16 km² og med (1920) 22908 Indb. M. H. * Lofotfisket er et af Norges vigtigste Fiskerier. Det afsluttes omkring Slutningen af April. I 1929 deltog 27000 Fiskere i 8122 Baade, hvoraf 1050 havde Garnbrug, 4215 Linebrug, medens Resten drev med Dybsagn. Af Købefartøjer var der 444, og der blev opfisket 130 Mill. kg, svarende til 43,4 Mill. Fisk. Der blev saltet til Klipfisk 83,7 Mill. kg og hængt som Rundfisk 45,4 Mill. kg. Totalværdien var 17,6 Mill. Kr. Dette var dog et Rekordaar med Hensyn til Fiskemængde. M. H. Loft, Jernbaneholdeplads, Varde—Grindsted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Loftus, (1927) 8659 Indb. Logan, 1) By i Staten Ohio ved Hocking-Floden, (1920) 5493 Indb.; 2) By i Staten Utah ved L. River, (1920) 9439 Indb. Logansport, (1920) 21626 Indb. Logrono, 193529 Indb. (1925) eller 38 pr. km². Hovedstaden L. har 30220 Indb. (1925).