100,9 Mænd. Af Befolkningen var 61,0 % Hvide, 700257 Negre (38,9 %), 1066 Indianere og 575 Asiater. 46427 eller 2,6 % var født uden for U. S. A., heraf 16264 Italienere (35 %), 5147 Tyskere (11,1 %), 4193 Franskmænd, 2487 Mexikanere, 2000 Irlændere; af Svenskere, Nordmænd og Danskere fandtes 522, 555 og 331. Det vigtigste religiøse Samfund var det romersk-katolske, hvortil 61 % bekendte sig, af Protestanter er Metodister og Baptister de talrigeste. I 1920 boede 34,9% af Befolkningen i Byerne. Analfabeternes Antal var ikke mindre end 21,9 %. Der fandtes (1924—25) 1831 Skoler for hvide Børn og Indianere med 8577 Lærere og 222935 Elever samt 1430 Skoler for Negre med 133958 Elever (2429 Lærere), desuden fandtes mange højere Skoler, Colleges og Universiteter, af hvilke nævnes Statsuniversitetet i Baton Rouge med 98 Professorer og 2004 Studenter (1924), Tulane Universitet i New Orléans med 449 Professorer og 4304 Studerende. Negrene maa søge et særligt Universitet, der ogsaa ligger i New Orleans, og som havde 26 Professorer og 458 Studerende. Agerbrug. I 1925 fandtes 132451 Farme med et Jordareal af 8837502 acres (à 0,4047 ha), heraf var 4279528 acres under Dyrkning. Paa 1,1 Mill. acres dyrkedes Majs med et Udbytte (1926) af 19,7 Mill. Bushels (1 Bushel = 35,238 1). Ris dyrkedes paa c. 1/2 Mill. acres, og Udbyttet var 16,1 Mill. Bushels. Vigtigst er Bomuldsavlen, der paa 2 Mill. acres gav 620000 Baller Bomuld til en Værdi af 45,1 Mill. Bushels. Det betragtede Aars Sukkerhøst slog derimod fejl, idet det kun gav 47000 shortton (à 907 kg) mod 139000 shortton i 1925. Kvægholdet var pr. 1. Jan. 1928 114000 Heste, 167000 Muldyr, 783000 Stkr. Hornkvæg, hvoraf 204000 Malkekøer, 107000 Faar og 460000 Svin. — Af Bjergværksdriften spiller væsentlig kun Petroleumsudvindingen nogen Rolle; L. var her Nr. 7 i Rækken med en Produktion af 228 Mill. Tønder. Den samlede Mineralproduktion havde en Værdi af 60,5 Mill. Doll. Af industrielle Virksomheder fandtes i 1925 1742, der beskæftigede 88058 Arbejdere og havde en Produktion til Værdi af 710050100 Dollars. - Der fandtes i 1925 7719,9 km sejlbare Vandveje. New Orleans er den vældige Ind- og Udførselsport for Mississippis Opland; i 1925—26 indgik i denne Havn Varer til en Værdi af 23 Mill. Doll. og eksporteredes Varer til Værdi af 44,2 Mill. Doll. — Af Jernbaner fandtes (1925) 8189 km foruden c. 510 km elektriske Baner og Sporveje; til Trafikken tjente yderligere 40072 km Veje, hvoraf dog de fleste i en slet Forfatning. L. deles, i Modsætning til de øvrige Stater, ikke i Counties, men i dermed ækvivalente Parishes; af disse findes i alt 64. — L. sender 8 Repræsentanter til U. S. A.'s Kongres. Det lokale Regeringshovedsæde er Baton Rouge (21782 Indb. i 1920). W. P. Louisiana, By i den nordamerikanske Stat Missouri, (1920) 4060 Indb. Louisville, 320100 Indb. (1927). Af Befolkningen i 1920 var 40087 Negre (17,1 %). og 11621 var indvandrede Hvide. Universitetet har 200 Professorer og 1138 Elever (1923). W. P. Loulé, (1920) 7463 Indb. Lourdes, 9082 Indb. (1926). Lous, K., overtog efter Professor Schroeter's Død 1927 Beregningen af de norske Almanakker og Afholdelsen af Forelæsninger over propædeutisk Astronomi ved Oslo Universitet. Fra 1928 norsk Redaktør af »Nordisk astronomisk Tidsskrift«. J. M. V. H. Louth, (1927) 9400 Indb. Louvain, Löwen, har (1925) 41027 Indb. L. er efter Verdenskrigen delvis genopbygget. Place de la Station, hvor mange Civilister dræbtes af Tyskerne i 1914, hedder nu Place des Martyrs, og den genopbyggede Rue de la Station hedder i sin nye og bredere Skikkelse Avenue des Alliés. Universitetet, der siden 1432 var indrettet i de gamle Klædehaller (1317), og Universitetsbiblioteket, der var indrettet i en Etage, bygget oven paa Universitetet 1680, ødelagdes fuldstændigt 25.-26. Aug. 1914. Universitetet rekonstrueres, og Biblioteket har (1921—28) faaet en hel ny Bygning opført paa Place du Peuple af den amerikanske Arkitekt Whitney Warren. Universitetet genaabnedes 1919 med flere Studenter end før Verdenskrigen. Det har 1927 3400 Studenter og 138 Professorer. Ved Versailles-Traktatens Art. 247 forpligtede Tyskland sig til at erstatte Bibliotekets brændte Bogskatte med tilsvarende Bøger, Haandskrifter, Inkunabler, Kort og Samlinger. Det har nu c. 501000 Bind, der for en stor Del er indgaaet som Gaver fra mange Nationer. — Skt. Peters-Kirken restaureredes 1926. M. H-n. Louviers, (1926) 10340 Indb. Louys, P., d. 4. Juni 1925 i Paris. Lovčen, se Montenegro. Lowe, H., Sir, var ikke Guvernør paa Bermudas-Øerne; paa Ceylon var han Chef for Troppestyrker under Guvernøren. Loveling, 2) V., d. 1923. * Lowell [£o_uə£], Amy, amerikansk Forfatterinde, f. 9. Febr 1874 i Brookline, Massachusetts, d. 1925. Besluttede i 1902 at ville være Digter, men offentliggjorde dog intet før 1910 (Digte i The Atlantic Monthly). I 1912 kom hendes første Digtsamling, A Dome of Many-Colored Glass. Digtene heri er meget sentimentale, stærkt paavirkede af Keats og Tennyson, lidet originale. Ganske anderledes er derimod hendes næste Digtsamling, Sword Blades and Poppy Seed (1914), hvormed hun slutter sig til den Retning inden for amerikansk (og engelsk) Lyrik: the Imagists, der lægger Vægten paa det enkelte kraftige Billede. Digtene her er ny, baade ved deres Billedvirkning og ved den Form, hun har givet dem, idet mange af dem er skrevet i polyphonic (mangestemmig) prose — rige paa Assonanser og Alliterationer, snart rimede, snart urimede. Hendes øvrige Digtsamlinger tilhører alle samme Retning, og fælles for dem alle er deres Klarhed og Kølighed; kun sjældent (som i Samlingen Men, Women and Ghosts, 1916) mærker man virkelig umiddelbar Inspiration. Andre Værker: Digtsamlingerne: Can Grande's Castle (1918) og Pictures of the Floating World (1919), samt to Bind kritiske Essays: Six French Poets (1915) og Tendencies in Modern American Poetry (1917). E. B.