Luetin, se Anafylaksi, S. 682. Lufira, se Kongefloden. Luftelektricitet. Rettelse: S. 22, Sp. 2, L. 20 f. o. S. 23, Sp. 1, L. 34 f. o. S. 23, Sp. 1, L. 35 f. o. S. 23, Sp. 1, L. 28 f. n. S. 23, Sp. 1, L. 17 f. n. S. 23, Sp. 1, L. 14 f. n. S. 23, Sp. 1, L. 2 f. n. ell. st. E. læs: elst. E. (ɔ: elektrostatiske Enheder). Lufthavet Rettelse, S. 26, Sp. 2, L. 3 f. o. (under Ligningen): l læs: h — S. 26 og 27, Fig. 1 og Fig. 2 skal ombyttes Luftioners Bevægelighed, se elektrisk Strøm i Luftarter. * Luftmalt, d. s. s. Grønmalt, se Malt. Luftpind, se Formning. Luftpose, d. s. s. Luftsæk. Luftpost. Udvidelsen af Nettet for Luftruter har haft en ikke ringe Betydning for Postbefordringen, og man kan vel regne med, at denne Udvikling stadig vil gaa fremad med raske Skridt. I Sommeren 1928 kunde Post befordres ad Luftvejen fra Kjøbenhavn til de fleste europæiske Lande gennem Mellemstationer, og der udførtes i Tilknytning til de paagældende Ruter Luftpostbefordring til adskillige Steder i Asien og Afrika, ligesom der i Amerika er omfattende Luftpostruter. Endelig blev der etableret Postflyvning fra Skibe i rum Sø paa Rejse mellem Frankrig og Amerika. De særlige Takster for Luftpostbefordring har efterhaanden fæstnet sig og er eksempelvis for Europas Vedkommende for Breve, Tryksager, Vareprøver og Forretningspapirer 15 Øre pr. 20 g, for Brevkort 10 Øre pr. Stykke. For Pakker beregnes Tillægstaksten delvis efter Befordringsstrækningens Længde, og den er for Tyskland 1 Kr. 40 Øre pr. kg, Nederlandene 1 Kr. 55 Øre, England 2 Kr. 10 Øre og europæisk Rusland 6 Kr. 5 Øre pr. kg. I den strenge Vinter — Febr. 1929 —, hvor Storebælt ret længe var spærret for Færgefart, fik Flyvemaskiner ogsaa i den indenrigske Fart stor Betydning, idet Postforbindelsen mellem Sjælland og det øvrige Land blev opretholdt ved Hjælp af Flyvepost mellem Kjøbenhavn og Marslev (mellem Odense og Nyborg), ligesom man ad Luftvejen sørgede for Befordring af Post m. v. til Øer, som paa Grund af Isen var afskaaret fra anden Forbindelse med Omverdenen. Se ogsaa Lufttrafik (Suppl.). T. V. J. Luftrørsbrok, d. s. s. Tracheocele. Luftsejlads, se (ogsaa) Lufttrafik (Suppl.). Lufttemperatur. I Hovedartiklen er kun behandlet L. i Højder indtil 10—15 km, idet man tidligere var tilbøjelig til at mene, at den i disse Højder naaede Isothermi (se ogsaa Art. Stratosfære og Troposfære) strakte sig meget højt op. Nyere Undersøgelser gør det dog sandsynligt, at L. fra 25—30 km Højde atter stiger, saa Temperaturen ved Jordens Overflade naaes omkring 50 km Højde. H.-P. Lufttermometer (Brint-, Helium-, Kvælstoftermometer), se Termometer, S. 263. Lufttrafik. Anvendelsen af Flyvemaskinen til Befordring af Passagerer, Post og Gods over regelmæssige Ruter er siden Verdenskrigens Slutning Aar for Aar tiltaget i en meget betydelig Grad. Under L.'s første Aar fandtes der i Europa — særlig i de store Stater — mange forskellige Lufttrafikselskaber, der paaførte hverandre en unødig og ødelæggende Konkurrence. Da ydermere L. endnu ikke kan klare sig uden Støtte fra de respektive Staters Side, blev de mange Selskaber inden for hvert enkelt Land efterhaanden slaaet sammen, saaledes at hvert Land kun fik eet Lufttrafikselskab, der saa til Gengæld fik en stærk subventioneret Monopolstilling. Kun i Frankrig og Sovjetrusland eksisterer endnu flere forskellige statssubventionerede Lufttrafikselskaber, der imidlertid hver har faaet tildelt sit specielle Arbejdsomraade. I U. S. A. har L. udviklet sig paa en noget anden Maade, idet De Forenede Staters Postvæsen organiserede og oparbejdede de første Luftruter, der udelukkende blev drevet som Postruter. Fra 1925 har Postvæsenet lidt efter lidt overgivet alle sine Luftruter til private Selskaber. Det økonomiske Grundlag for disse mange, private Luftruter er Kontrakter med Postvæsenet om Befordring af Postsager. De amerikanske Lufttrafikselskaber modtager fra 1 til 3 1/2 Dollar for hvert Pund transporteret over 500 miles (d. v. s. 446 g pr. 800 km). For Finansaaret 1929 disponerer Postvæsenet over 6 Mill. Dollars til dette Formaal. Indenfor Europa har L. naaet det største Omfang i Tyskland, hvor der findes en Mængde Lokalruter imellem de fleste større Byer. For alle de øvrige Landes Vedkommende, med Undtagelse af Sovjetrusland, opretholdes saa at sige ingen indenlandsk L.; men alle Ruterne er baseret paa Forbindelsen med Udlandet. Som Følge deraf fordrer den europæiske L. et ret nøje Samarbejde Nationerne imellem, idet Lufthavet ikke er internationalt, men tilhører det paagældende Land. Dette Samarbejde fremmes gennem to store Sammenslutninger: Commission Internationale de Navigation Aérienne (C. I. N. A.) og International Air Traffic Association (I. A. T. A.). Den første europæiske Luftrute blev aabnet i Septbr. 1919 mellem London og Paris; den blev befløjet een Gang om Dagen og havde en Længde af c. 300 km. Udviklingen i Løbet af de følgende ti Aar ses bedst deraf, at Tyskland alene i 1928 om Sommeren daglig gennemfløj et Rutenet paa 61700 km; i Løbet af hele Aaret gennemfløj dets Rutemaskiner i alt 9590570 km. Til L.'s Gennemførelse bevilger de respektive Stater aarligt ret store Beløb; for 1928 var disse: <table> <td>Frankrig<td 3>551 Mill. Francs <td>England<td 3>427000 f. <td>Italien<td>50,83<td>Mill.<td>Lire. <td>Belgien<td>17,98<td c>—<td>Francs. <td>Tyskland<td>53,7<td c>—<td>Mark<footnote>I Sammenligningen maa man huske, at Tyskland ingen Militærflyvning opretholder, hvorfor ovennævnte Sum maa afholde adskillige Udgifter, som de øvrige Stater henfører under deres Militærbudget.</footnote>. </table> Trafikflyvemaskiner. De første Maskiner, der blev anvendt paa Luftruterne, var